Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Historikere kalder finale i DR-drama ensidigt venstredrejet

Sidste afsnit af »Historien om Danmark« vil få alvorlige konsekvenser for DR, mener en historiker.

Arkivfoto: Sidste afsnit af »Historien om Danmark« vil få alvorlige konsekvenser for DR, mener en historiker.
Arkivfoto: Sidste afsnit af »Historien om Danmark« vil få alvorlige konsekvenser for DR, mener en historiker.

»Uforståeligt«, »dybt uansvarligt« og »katastrofalt«.

Det er nogle af de ord, som en bred skare af historikere knytter til finaleafsnittet af DR's store public service-satsning »Historien om Danmark«, der blev sendt søndag aften.

De mener, at afsnittet er ensidigt venstreorienteret.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

Jens Fabricius Møller, som er lektor i historie på Københavns Universitet, har været faglig konsulent på serien.

Han understreger, at DR er gået til opgaven med åbne øjne, efter omfattende kritik af dramaserien »1864«.

Derfor vidste DR's dramaafdeling, hvad den gik ind til. Især, mener Jens Fabricius Møller, med et afsnit, der dækker så følelsesmættede begivenheder som Besættelsen og den kolde krig.

»Alligevel laver man en ensidig fremstilling af historien. Det er uforståeligt, og det er klart, at de, der kæmper mod beskæringer af Danmarks Radio, nu er blevet et argument fattigere,« siger han.

Blandt kritikerne er også Niels Wium Olesen, lektor i historie på Aarhus Universitet. På de sociale medier skriver han om det sidste afsnit:

»Jeg synes, det er fagligt problematisk med den bias og dybt uansvarligt.«

Sofie Bak er lektor i historie på Københavns Universitet og skriver:

»Der må siges at være et betydeligt element af harakiri i foretagendet.«

På Berlinske har historikeren Bent Blüdnikow tidligere været blandt tilhængerne af serien. Han giver dog kun det sidste afsnit en enkelt stjerne i sin anmeldelse.

Han påpeger, at der ikke er en eneste borgerlig politiker eller modstandsmand med. Det er ifølge ham i stedet ren socialdemokratisk skønmaleri og renvaskning af kommunister.

»Unge mennesker misinformeres. Det er politisk propaganda i år 2017. Borgerlige politikere med en historisk bevidsthed og kampmod burde protestere.«

Han vurderer, at det »katastrofale« sidste afsnit vil få alvorlige konsekvenser for DR.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.