Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Historiker og kongehusekspert bliver ny ordenshistoriograf

Efter 22 år udnævner dronning Margrethe en ny ordenshistoriograf. Det bliver Jes Fabricius Møller.

Hendes majestæt dronningen - her i afslappede omgivelser - har udpeget historiker Jes Fabricius Møller til kongelig ordenshistograf-.
Hendes majestæt dronningen - her i afslappede omgivelser - har udpeget historiker Jes Fabricius Møller til kongelig ordenshistograf-.

Dronning Margrethe har udnævnt professor (mso), lektor, ph.d. Jes Fabricius Møller til kongelig ordenshistoriograf fra 1. marts 2018.

Det oplyser kongehuset i en pressemeddelelse.

Jes Fabricius Møller har ofte optrådt i medierne, hvor han har bidraget med sin viden om den royale historie.

Embedet som kongelig ordenshistoriograf blev oprettet i 1808. Hovedopgaven er at forvalte Ordenskapitlets arkiv. Han vil især få til opgave at indsamle selvbiografier fra personer, der er blevet dekoreret.

Ordenshistoriografen fungerer også som historiefaglig rådgiver for kongehuset.

Jes Fabricius Møller afløser kammerherre, professor, dr.phil. Knud Vinggaard Jespersen. Han har varetaget posten som kongelig ordenshistoriograf i 22 år.

Jes Fabricius Møller har været tilknyttet Københavns Universitet som lektor siden 2005.

Siden 2014 har han været professor med særlige opgaver (mso) ved Grundtvig Centeret på Aarhus Universitet og professor II ved Det Teologiske Fakultet på Universitetet i Oslo siden 2016.

I 2013 udkom han med bogen "Dynastiet Glücksborg", hvor han fortæller om den kongelige familie i fortid og nutid. Han lægger speciel vægt på det nære forhold mellem kongehuset og "det danske folk".

Jes Fabricius Bjerre var også en af de mange faglige konsulenter på DR's stort anlagte serie "Historien om Danmark", som rullede over skærmen sidste år.

Den store public service-satsning blev beskyldt for at være for venstreorienteret.

Kritikken lød fra flere historikere, heriblandt Jes Fabricius Møller, som til Politiken udtalte, at han studsede over de bærende karakterers politisk ståsteder i seriens sidste afsnit.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.