Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Historiker: Københavnsk skole skjuler sin nazi-fortid

Historiker Ole Brandenborg Jensen tager i en ny bog fat på den dansk-tyske privatskole Sankt Petris Skoles fortid i 1930erne og 1940erne. En fortid, der i høj grad var præget af nazismen, og som skolen ifølge historikeren langt fra har gjort nok for at indvie omverdenen i.

Formand for Sankt Petri Skoles bestyrelse, Marc-Christoph Wagner, fotograferet fra skolegården med Sankt Petri Kirkes spir i baggrunden.
Formand for Sankt Petri Skoles bestyrelse, Marc-Christoph Wagner, fotograferet fra skolegården med Sankt Petri Kirkes spir i baggrunden.

På et kontor på den dansk-tyske privatskole Sankt Petri Skole i det indre København står der på gulvet, gemt bag et par papkasser og andre malerier, et portræt af en herre i mørkt jakkesæt, som skolen på sin hjemmeside takker for »det fine omdømme, vi i dag nyder godt af«. På samme måde bliver hans virke på skolen i Larslejsstræde fra 1935-1975, først som lærer og fra 1949-1975 som skoleleder, omtalt som »en bemærkelsesværdig præstation«.

H.W. Praetorius hedder han. Skolen modtog maleriet i gave sidste år, og det var til skue, indtil det pga. omflytninger blev forvist til kontorgulvet. De rosende ord om H.W. Praetorius står at læse i en lille nyhed på hjemmesiden i forbindelse med overdragelsen af maleriet.

Men skolen fortæller hverken forældre, de omkring 600 skole- og gymnasieelever eller andre, at H.W. Praetorius i 1938 meldte sig ind i det tyske nationalsocialistiske parti, NSDAP, med medlemsnummer 06997043, og at han var kasserer i den tyske, nationalsocialistiske, lærerforening. Skolen skilter heller ikke med, at den i 1930erne og under besættelsen var »en nazistiske rugekasse«, som det bliver formuleret af forfatteren til den nye bog, »Landesgruppe Dänemark«, der beskriver historien om NSDAPs aktiviteter i Danmark i 1930erne og 1940erne. Skolen fortæller heller ikke, hvordan de jødiske elever i løbet af 1930erne en efter en forsvandt fra Larslejsstræde.

Forfatteren er ph.d. og historiker, gymnasielærer Ole Brandenborg Jensen. Han tager i bogen fat på det, han kalder Sankt Petri Skoles »problematiske fortid«. En fortid, hvor skolen i 1934 lagde lokaler til indvielsen af Hitler Jugends første fane i Danmark. En fortid, hvor Hitler Jugend – eller Standort Kopenhagen – indtil midten af 1940erne brugte skolen som garnison. En fortid, hvor 16 af de 21 første drengemedlemmer af Standort Kopenhagen var elever på Sankt Petri Skole.

Og en fortid, som skolen ifølge Ole Brandenborg Jensen i dag fortier.

»Jeg er ikke tvivl om, at det i dag er en god skole, men med til en god skole hører også at fortælle om historien på forsvarlig vis,« siger han.

Hitler Jugend var som udgangspunkt kun for tyske børn og unge. De udgjorde i 1930erne under halvdelen af de måske 300-400 elever på skolen. Med besættelsen kom flere til.

»Nogle af de danske lærere har helt sikkert haft problemer med det. Man kan sige, at nazisterne udgjorde et højrøstet mindretal,« lyder det fra Ole Brandenborg Jensen:

»Mange danskerne lod sig ikke inspirere af tyskerne, men det hele blev alligevel nazificeret i løbet af 1930erne.«

I bogen afdækker Ole Brandenborg Jensen, hvordan 95 medlemmer af NSDAP havde et eller flere børn på skolen fra 1930-1945, og »har man det, er der ingen tvivl om, at ens børn er medlem af Hitler Jugend«. I skoleåret 1944/1945 var 19 procent af eleverne sådanne partibørn.

»Der er ingen tvivl om, at størstedelen af den tyske elevgruppe har været medlem af Hitler Jugend. Meningen var, at de skulle gå over i partiet senere. Men det stoppede i vidt omfang i slutningen af besættelsen. Formentlig, fordi de unge mænd har fået andet at tænke på, da de skulle i krig, De havde rigeligt at gøre med at overleve som tyske soldater,« siger han.

Hvad med lærerne?

»Jeg har fundet 40 rigstyske lærere på skolen 1930-1946, som jeg kan navngivne. Beviseligt var mindst 27 af dem medlem af NSDAP, og syv af de andre var medlem af andre nazistiske organisationer,« fortæller han:

»I længere perioder er et flertal af lærerne tyskere.«

På skolens hjemmeside står der i dag intet om fortiden. På dansk blot, at »en udførlig artikel om skolens historie er i øjeblikket under udarbejdelse«. På tysk bliver skolens historie frem til 1900 gennemgået.

Skjuler de deres fortid?

»Ja, det mener jeg,« siger han.

Hvad skal skolen gøre?

»Jeg synes, de skal gå bekendelse og åbent erkende, at deres lærere var nazificerede, at skolelivet var nazificeret, og at Hitler Jugend havde en selvstændig garnison på skolen, at børnene blev medlem af Hitler Jugend, og at de blev instrueret i at chikanere og angive jødiske børn på skolen,« fortæller han.

I begyndelsen af 1930erne var der flere jødiske børn på skolen. Ti år senere ingen.

»Jeg synes, de skal opsætte en mindetavle over de elever på skolen, der gik til i holocaust,« siger historikeren.

Han beskriver i bogen to jødiske drenge, Adolf Max og Karl Max Ahronheim, der efter at være tvunget til at flygte fra Tyskland kommer til Danmark midt i 1930erne.

»De bliver chikaneret ud af Sankt Petri Skole og Danmark og ender i Amsterdam. Siden tager tyskerne dem, og de bliver myrdet i Auschwitz med deres far,« forklarer han:

»Jeg siger ikke, at Sankt Petri kunne have reddet dem. Men det er trods alt to af deres elever, der blev myrdet på den måde.«

Selvom det er mange år siden, kan Erik Somer den dag i dag stadig huske, hvordan det i 1938 var at gå på Sankt Petri Skole som dansk-østrigsk, jødiske flygtning fra Østrig efter Anschluss.

»Jeg havde i allerhøjeste grad oplevet mobning og chikane af jøder i Østrig, så man kan sige, jeg var vant til det, og at det forfulgte mig her i Danmark. Man ville ikke omgåes mig. Man viste på enhver måde mishag over for min person. Men enkelt dreng tog sig pænt af mig, det var den tyske præsts søn,« siger Erik Somer, der valgte at skifte skole efter få måneder i Larslejsstræde.

Tilbage til skoleleder H.W. Praetorius. Han skrev ifølge Ole Brandenborg Jensen i 1975 et festskrift i anledningen af skolens 400 års jubilæum sammen med et par andre lærere med fortid i NSDAP. Siden har skolen udgivet yderligere skrifter om sin historie, der ifølge historikeren »bygger på det første«.

»For mig at se, er det at lade ræven vogte gæs at lade gamle lærere fra den nazistiske periode skrive den officielle historie om Sankt Petri Skole under besættelsen. De skriver sådan set bare, at der ikke foregik nazificering,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.