Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Her kommer de nye borgere i København fra

For første gang i mange år trak tilflyttere fra resten af landet ikke befolkningstallet op i København - men ned. I stedet kommer nye københavnere andre steder fra.

København vokser især med børn og vestlig indvandring, viser nye tal.
København vokser især med børn og vestlig indvandring, viser nye tal.

Siden 2008 har København oplevet en nettotilflytning af borgere fra andre dele af landet, men sådan så det ikke ud i 2015, viser tal fra Boligøkonomisk Videncenter på baggrund af tal fra Danmarks statistik.

I 2015 voksede København med 11.297 indbyggere. De 5.770 kom af såkaldt fødselsoverskud, mens 6.023 skyldtes nettoindvandring fra udlandet. I forhold til resten af landet, var der et minus i regnskabet på 211 personer.

Mens der tidligere har været år i København, hvor især irakere og somaliere har fyldt godt op i statistikken, kommer tilflytterne fra udlandet især fra vestlige lande, men også fra lande som Nepal og Indien, viser tallene.

Curt Liliegren, projektchef hos Boligøkonomisk Videncenter siger:

»Jeg tror, at det vil overraske de fleste, hvor få fra ikke-vestlige lande, der rent faktisk kommer til København. Det er vestlig indvandring, der dominerer. Og så er der et markant fødselsoverskud i byen,« siger han.

Nepaleserne kommer

Århusianerne følger en klassisk tur fra Jylland til København. Over studierne til job og børn og trang til villa og vovse. Derfor ser man også, at mange forlader byen, når de bliver omkring de 30 år, og destinationen er ofte kommuner rundt om København..

Nepalesere kommer faktisk af samme årsag - for at uddanne sig i byen og har gjort det igennem mange år. Kurven er opadgående, lyder det fra den nepalesiske ambassade.

»Der kommer mange nepalesere til København for at tage en videregående uddannelse. Meget få kommer på scholarship. De bliver her, til de er færdige med at studere. Tidligere kom de ofte via greencard-ordningen. De bliver som regel i tre til fem år. Nogle drager videre til andre lande, andre rejser hjem, og nogle vil gerne blive her. De får kærester, bliver gift og får børn eller bliver gift i Nepal og tager familien med til Danmark. Og forsøger at integrere sig, og det er de faktisk gode til,« lyder det i en kommentar fra den nepalesiske ambassade i København.

Tidligere har det været fremme i pressen, at fattige unge fra Nepal søger mod Danmark i håb om en plads på det ufaglærte arbejdsmarked. En anden årsag kan være, at studerende i dag en god forretning, hvorfor videregående uddannelser i Danmark arbejder målrettet på at tiltrække udlændinge. Uddannelsesmigration, kaldes det med et fagord.

 

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.