Her er myndighedernes »våben« mod banderne

Siden bandeproblemerne for alvor begyndte, er en række »våben« blevet foreslået i kampen mod dem. Enkelte er taget i brug, mens andre stadig står som forslag. Her er de samlet.

Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Borgere har råbt efter handling, politikere har foreslået tiltag og politiet har kæmpet på gadeplan i en kamp, der handler om én ting – at bringe freden tilbage på Nørrebro. Men det har vist sig at være svært.

Og netop fordi det er så svært, er en række tiltag blevet foreslået som mulige »våben« i kampen mod banderne. Her er en samlet oversigt over dem.

Forbud

Det er blevet foreslået, at man slet og ret skal forbyde bander som Loyal to Familia og Brothas, så de simpelthen ikke længere har mulighed for at udøve deres virke uden at blive mødt af håndhævelser fra politiet, der med forbuddet i hånden kan sigte medlemmerne for at være en del af det kriminelle virke.

Forslaget om at forbyde banderne er tidligere blevet stillet af Justitsminister Søren Pape Poulsen (K). Om dette sagde han til TV2:

»Det er en organisation (Loyal to Familia, red.), der er meget stor. Den vokser, og medlemmerne laver rigtig meget kriminalitet. Så vi må svare tilbage som samfund. Det handler også om, at sætte nogle streger i sandet«.

Et sådant forbud skal indføres med hjemmel i Grundloven, hvor det i paragraf 78, stk. 2 står skrevet:

»Foreninger, der virker eller søger at opnå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkene, bliver at opløse ved dom«.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Bandemedlemmer fra Loyal to Familia foran retten.
Bandemedlemmer fra Loyal to Familia foran retten.

Men forslaget møder problemer, da der ikke i dansk lovgivning findes en klar definition på, hvad en forening er. Om hvorvidt man kan forbyde bander som Loyal to Familia og Brothas siger Ole Hasselbalch, der er professor i jura:

»Der op til domstolene at vurdere, men antagelig kan man godt. Det er en afvejning, der må foretages ud fra uskrevne retsregler. Da man skrev grundloven, var der ikke nogen klar definition på, hvad en »forening« er. I foreningsretten defineres en forening på meget forskellige måder, afhængig af den konkrete sammenhæng. Ud fra, hvad pressen skriver om banderne, er flere af dem organiseret så fast, at det juridisk set nok er muligt at behandle dem som foreninger i grundlovens forstand«.

Han påpeger, at der tidligere har været en tilsvarende problematik omkring rockerne i Danmark.

Straksforbud

At en forening ikke sådan uden videre kan forbydes efterlader dog en anden mulighed, der skal findes i Grundlovens paragraf 78 stk. 3, hvor der i bestemmelsens andet led står:

»Dog kan en forening foreløbig forbydes, men der skal da straks anlægges sag imod den til opløsning«.

Dette muliggør, at man kan forbyde en bande, hvorefter det så er op til domstolene at afgøre om dette forbud kan lovliggøres i forhold til dansk lovgivning. Altså, som ordlyden i paragraffen også siger, er der tale om et midlertidigt forbud - i mangel på bedre.

Denne mulighed kan sidestilles med politiets mulighed for at foretage en ransagning uden kendelse i tilfælde, hvor det må skønnes at være særlig presserende.

Dansk Folkeparti har ytret ønske om at gøre brug af denne mulighed. Om dette sagde Peter Skaarup til Jyllands-Posten:

»Vi ønsker handling på det her område. Bolden er nu sendt til hjørnespark, og der kan jo gå noget tid. Så længe den tid går, ser vi resultatet«.

Stres og pres

Politiet gør på nuværende tidspunkt brug af nogle metoder, både politi og politikere beskriver som metoder, der »stresser og presser« bandemedlemmerne.

Her er blandt andet tale om, at politiet er væsentligt mere til stede i de områder, hvor banderne fylder meget. Det er hovedsageligt Nørrebro, hvor områder som Blågårds Plads lejlighedsvis har tilknyttet en mobil politistation.

Samtidig har politiet indført såkaldte visitationszoner, der giver dem en øget beføjelse til at visitere personer, der befinder sig indenfor et nærmere afgrænset område, uden i øvrigt at have konkret mistanke om et strafbart forhold begået af den pågældende person.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Blågårds Plads på Nørrebro i København.
Blågårds Plads på Nørrebro i København.

Derudover er mulighed for at pålægge personer zoneforbud. Et sådant forbud skal forhindre det pågældende bandemedlem i at opholde sig på bestemte områder. Vedkommende skal i så fald holde en nærmere bestemt afstand af dette område. Det betyder, at de enkelte bandemedlemmer ikke kan være i samme kontakt med de øvrige bandemedlemmer, som de tidligere har kunnet.

Om dette siger De Konservatives Jakob Næsager:

»Jeg kan forstå, at politiet har foretaget omkring 500 visitationer. Men i og med at der er skyderier flere gange om ugen, må de altså visitere langt flere. De skal visitere dem så ofte, de overhovedet kan. Det skal bandemedlemmerne nok blive trætte af. Vi må stresse dem ud af Nørrebro«.

Ud af boligerne

I et interview med Berlingske forklarede De Konservatives Jakob Næsager, at han tidligere har ønsket at fremsætte et forslag til overborgmester Frank Jensen, som dog blev »fejet af vejen«.

Forslaget går i alt sin enkelthed ud på, at boligselskaberne skal meddeles, at bandemedlemmerne ikke skal huses hos dem. Om dette siger Jakob Næsager:

»Vi (skal) meddele boligselskaberne, at der ikke kommer flere penge til dem, hvis de ikke samarbejder om at få bandemedlemmer ud af boligerne, ligesom man gør det i Aarhus og Odense«.

Forbud mod at vende hjem

Jakob Næsager har i samme omgang foreslået, at der også indføres en mulighed for at forbyde tidligere indsatte bandemedlemmer at vende tilbage til det område, hvor de boede, før de kom i fængsel. Det skal man af hensyn til muligheden for at give tilhold.

»Vi (skal) forhindre bandemedlemmer, der kommer ud af fængsel, i at vende tilbage til Nørrebro, fordi man på nuværende tidspunkt ikke kan give tilhold mod at færdes på et område, hvor man selv bor,« siger Jakob Næsager.

Udvisning

En af de meget omdiskuterede »våben« er muligheden for helt at udvise dømte bandekriminelle af landet. Dette er unægtelig et af de hårdeste midler, men ikke desto mindre er dette ønsket af blandt andet Dansk Folkeparti. Om dette sagde Martin Henriksen til DR.

»Vi vil gerne kigge på et forbud mod indvandrerbander, så alene det at være tilknyttet en bande kan straffes med for eksempel udvisning«.

Men dette er ikke uden forhindringer, da udvisning af naturlige grunde er en yderst hård sanktion. Men ifølge professor i jura, Ole Hasselbalch, er muligheden der.

»Der er to udfordringer. Det er jo altså vanskeligt at udvise danske statsborgere. Der kan imidlertid blive tale om at inddrage et statsborgerskab, der er givet under urigtige forudsætninger. Muligheden foreligger ifølge lovgivningen«.

»Hvis det er ikke-statsborgere, har man måske Menneskerettighedsdomstolen siddende og sige: »Fyddada, nej, det må I ikke». Men det er altså lovgivningsmagten, der bestemmer på dansk grund. Så vedtager Folketinget klart noget andet, end Menneskerettighedsdomstolen mener, er det Folketingets mening, der gælder, og som domstolene skal følge«.

Legalisering af hash

En meget omdiskuteret og mangefacetteret løsning på bandekonflikten er helt at legalisere hash, der, ifølge teorier og en række udsagn, ligger til grund for stridighederne mellem de rivaliserende bander som Loyal to Familia og Brothas.

Det er blandt andet Liberal Alliance, der har stået på mål for denne løsning. Om dette har Laura Lindahl udtalt til Jyllands-Posten:

»Banderne kæmper om de markedsandele, som vi har gjort kriminelle. År efter år har justitsministre taget det ene initiativ efter det andet, men på trods af det, eskalerer det yderligere. Det skyldes, at der er et illegalt marked«.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

En klump hash skifter hænder.
En klump hash skifter hænder.

Men den løsning giver formand for Politiforbundet, Claus Oxfeldt, ikke meget for.

»Helt ærligt, så tror jeg ikke, det vil hjælpe på hardcore kriminelle. Jeg tror ikke, vi vil opleve, at de dagen efter går op til jobcentret og siger: »Nå, nu har de legaliseret hashen, så vores indtægtskilde er forsvundet. Kan du ikke give mig et arbejde?« Man bliver næppe bedsteborger, bare fordi en del af ens kriminelle virksomhed forsvinder«.

Forebyggelse

Det sidste bud på en løsning er mere en fremadskuende én af slagsen - nemlig forebyggelse, der skal forhindre at flere unge bliver en del af bandemiljøet. Dette løser næppe konflikten, som den er nu. Men både politikere, politi, SSP og skoleledere har ytret, at forebyggelse må og skal være en af de højeste prioriteter.

Såvel vedtog Københavns Kommune for nylig den såkaldte Udmøntningsplan mod bandekriminalitet med 10 tiltag, der skal virke forebyggende mod at unge bliver en del af det kriminelle bandemiljø. Det er blandt andet tiltag som forebyggende bekymringssamtaler med alle unge under 18 år, der er i risiko for rekruttering til bander.

I et interview med Berlingske forklarede formand for Det Kriminalpræventive Råd, Henrik Dam, at han gerne ser, at vi etablerer en organisation, der kan sørge for at holde styr på de unge og deres familier på tværs af forskellige institutioner og instanser. En organisation, der skal være med til at holde udsatte unge og deres familier i hånden, så de undgår at blive fristet af bandemiljøet.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Billede fra Mjølnerparken.
Billede fra Mjølnerparken.

»Hvis vi skal løse det her, har vi brug for en helhedsorienteret indsats. Vi er nødt til at kigge hele vejen rundt omkring de unge mennesker, hvis vi skal løse det her problem. Vi skal holde familierne i hånden, og vi skal have fokus på skolen, nærmiljøet og vennerne. Ellers får vi ikke løst det. De enkelte instanser kan ikke løse det alene, men går de i fællesskab, så kan de. Det kræver, at vi får opbygget en organisation, der kan styre det,« sagde han.

Seneste skyderi på Nørrebro var natten til tirsdag, hvor der blev afgivet omkring fire skud på Solitudevej på Nørrebro. Skuddene blev afgivet mod en dør.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.