Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Her er læsernes egne vikar-oplevelser

Der er dem, der hygger, og dem, der virkelig rykker. Vi spurgte i går vores Facebook-læsere om deres erfaring med vikarer. Læs hvad der kom ud af det.

ARKIVFOTO. Foto: Steffen Ortmann/Scanpix 2013.
ARKIVFOTO. Foto: Steffen Ortmann/Scanpix 2013.

Der er kommet flere vikarer foran tavlen de seneste år, og det er eleverne i de ældste klasser frustrerede over. Det samme er mange Facebook-læsere. For hvad laver eleverne, når de har vikar?

Der er dem, der siger det meget kort. At vikarer ikke kan styre de af klassens børn, der har udfordringer til hverdag. At vikarer er lig med ren hygge og tidsspilde, og at de måske låner et privat Netfilx-login og sætter en film på. Det gjorde i hvert fald en vikar et sted i Danmark sidste år.

Men, siger Lene Larsen. »På mange skoler er det faglæreren der lægger en plan til vikaren, og der findes gode fagfaglige film i mange fag. Og rundbold er da en god og sund bevægelse.«

Isabella Wenyan Baadsgaard  husker tilbage på sin tid som elev.
»Når vi havde vikar, larmede vi, og han vaskede hænder«, mens der også er de læsere, der sender røfler til eleverne, en tidligere vikar for eksempel.

»Jeg boksede med overbygningselever i et helt år og ville så gerne hjælpe dem og dygtiggøre dem! Men de havde ingen respekt og ingen planer om at lytte - og kan man forstå andet? Der har altid været en kultur, der siger, at man skal ha' det sjovt og ikke behøver at lære noget, når der kommer en vikar. (...) Så selv hvis vikaren kommer og er forberedt og gerne vil undervise, er det ikke altid bare så simpelt,« skriver Elisabeth Højlund.

En enkelt hævder, at lærervikarer, der har været i Livgarden, før de bliver vikarer, er bedre til at sætte sig i respekt.

»Det handler bl.a. om udstråling, autoritet og at kunne skære igennem på en klar, fair og fornuftig måde,« lyder argumentationen fra Marc Lund Olsen.

»Uden vikaren havde jeg aldrig lært ligninger«

Endnu en lærervikar stemmer i. Niels Gyldenlund Mikkelsen har været vikar i en folkeskole to måneder nu og har haft fornøjelsen af størstedelen af skolens klassetrin. Han har aldrig haft en time uden et fagligt mål, påpeger han.

»I mine øjne handler det meget om det system og den ledelse, der er på skolen: Hvor langt har lærerne forberedt sig, og hvor let kan de formidle den planlagte undervisning videre til en eventuel vikar. På min skole har vi et rigtigt godt system,« skriver han.

Forsonende er der en, der nævner, at alle vikarer ikke skal skæres over en kam. Og der findes da også dem, der med rosende ord beretter, om de vikarer, de har mødt.

Emil Braasch er en af dem. Han kender fem-seks unge, han beskriver som »kloge, veltænkende og hårdtarbejdende unge, som selv vælger at investere deres tid i et arbejde som vikar« og som »uden tvivl har noget at byde ind med i undervisningen«.

Frederikke Hoffmann-Timmol har også valgt at dele sin solstrålehistorie om hendes vikar, der tog over, da en matematik- og fysiklærer brækkede benet og var væk i syv uger.

»Jeg lærte så meget i den periode. Havde vi ikke haft den vikar, havde jeg aldrig lært ligninger!  Jeg forstod alt meget bedre!," skriver hun.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.