Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Her er københavnernes parkeringssynder

Storbyer er ofte en rigtig parkeringsfælde, og alene i 2015 høstede Københavns Kommune 160 mio. kr. i p-bøder. Se her, hvilke parkeringer, der hyppigst bliver til bøder.

Københavnerne er gode til at parkere ulovligt, faktisk så gode at hele 313.340 bilister erhvervede sig en p-bøde i 2015.
Københavnerne er gode til at parkere ulovligt, faktisk så gode at hele 313.340 bilister erhvervede sig en p-bøde i 2015.

De fleste har nok prøvet at køre fortvivlet rundt i håb om at finde en ledig parkeringsplads. Det er dog ikke altid ligetil i København. Derfor tyr nogle til den hurtige løsning: en ulovlig parkering.

I 2015 uddelte Københavns Kommune 313.340 p-bøder til folk, der ikke havde overholdt reglen om, at man skal parkere mere end 10 meter fra et vejkryds, folk, der ikke havde en synlig p-billet eller dem, der ikke overholdt skiltning om, at man ikke må standse på for eksempel Gothersgade.

Forklaringen på den ulovlige parkering skal, ifølge Jes Øksnebjerg, Centerchef, Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune, findes i udbud og efterspørgsel.

»Langt de fleste holder lovligt, men når behovet er større, end der er pladser, parkerer folk ulovligt,« siger han og tilføjer:

»Det, der er problemet med ulovlig parkering, er, at det helt grundlæggende går ud over trafiksikkerheden og fremkommeligheden. Hvis p-vagterne ikke var ude i byen, ville København sande til i ulovligt parkerede biler.«

I 2015 blev der i alt uddelt 313.340 p-bøder i Københavns Kommune, det svarer til p-afgifter for 160 mio. kr. De hyppigste ulovlige parkeringer fordeler sig således:

1. I/fra vejkryds – 83.121 p-bøder
2. P-billet ikke synlig – 57.841
3. Ved skiltning og ubrudt kantlinje – 25.869
4. Cykelsti, gangsti, fortov mm. - 25.153
5. Tidsbegrænset parkering/urigtigt indstillet p-skive – 20.521
6. Parkeringstid udløbet – 14.316
7. Ved skiltning og brudt gul kantlinje – 10.833
8. Spærrelinje – 9.822
9. Reserveret parkeringsplads – afmærket ved tavle – 9.028
10. Parkering i forbudszone – 7.991

Kilde: Center for Parkering, København.Top ti listen har samme rækkefølge i både 2014, 2013 og 2012.

På førstepladsen ligger kategorien »i/fra vejkryds«, det dækker over de parkeringer, som har været mindre end 10 meter fra et vejkryds. Der kan dog være godt nyt på vej til de mange bilister, der har fået en p-bøde for netop det.

»Vi er i øjeblikket i dialog med Transportministeriet om, hvordan vi skal tolke gældende regler. Hvis man kan justere på 10 meter-reglen, vil vi overveje at reducere den. Vi er dog bekymret for trafiksikkerheden, især for de bløde trafikanter,« siger Jes Øksnebjerg.

Vil ikke hjælpe med ekstra pladser

Hvis Københavns Kommune vælger at ophæve 10 meter-reglen, vil det frigøre nogle flere parkeringspladser, men lykken er ikke gjort i, at man får flere steder at parkere sin bil, mener Jes Øksnebjerg.

»Vi er et rigt land med mange velhavende mennesker, så selvom vi spyttede 10.000 flere p-pladser ind i København, ville der komme tilsvarende flere biler. Folk ville købe bil nummer to, tre eller fire, fordi det ville være lettere at finde en p-plads, og fordi en lille bil nærmest er billigere end et buskort,« siger han og pointerer:

»Vi kan sænke eller øge udbuddet af p-pladser, samtidig kan vi skrue på motivationen for at have en bil. Det duer ikke kun at skrue på det ene knap. Vi bliver nødt til at adfærdsregulere folks behov og lyst til at få en ekstra bil.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.