Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Analyse

Her er fem ting, der presser dansk politi

Den jødiske synagoge på Krystalgade i indre København.
Den jødiske synagoge på Krystalgade i indre København.

Hvad er værst - at synagogen i Krystalgade igen rammes af terror, at kuglerne flyver gennem Københavns gader i en bandekonflikt, eller at du som borger forgæves beder politiet om hjælp, når indbrudstyve har tømt dit hjem?

Ideelt set bør ingen af tingene finde sted, men virkeligheden er, at dansk politi dagligt må veje forbrydelser eller potentielle trusler op mod hinanden og vælge, hvor kræfterne skal bruges.

Som Berlingske beskrev fredag har politiet siden terrorangrebet i København for to år siden brugt 777.521 arbejdstimer på at stå vagt ved potentielle terrormål. Timer, der går fra andet politiarbejde, og derfor må særligt de sjællandske politikredse drosle ned på efterforskningen af indbrud, sædelighedsforbrydelser samt børne- og overgrebssager og i København til dels bander og narko.

At politiets ressourcer virker tyndslidt har jævnligt været til debat, ikke mindst takket været Politiforbundet. Christiansborg har lyttet og sat penge af. Så hvorfor forsætter det? Her er fem bud:

Terror, terror, terror

København og Paris i 2015. Bruxelles, Magnanville, Nice, Berlin og Istanbul i 2016. Listen over terrorangreb i Europa vidner om en konstant terrortrussel, som kræver et højt politiberedskab. Angrebene har udviklet sig fra store aktioner med flere attentatmænd, sprængstoffer og skydevåben til angreb fra en enkelt person med simple midler som en kniv eller en lastbil. Politiet skal hurtigt kunne omstille sig til de nye trusler. PET har peget på, at selv om terrorgruppen Islamisk Stat er presset i Mellemøsten, kan det udløse en modreaktion og flere forsøg på terror i Europa. Truslen er derfor stadig høj og vil, så langt udsigten rækker, kræve et højt beredskab. Noget kan løses med fysiske barrierer og elektroniske overvågning, men meget vil givet også kræve synlige betjente.

Bander

De kriminelle skyder igen efter hinanden i København. 54 gange blev det til sidste år, bl.a. fordi der er kommet flere bander, at de kriminelle springer fra gruppe til gruppe, og at Christianias lukrative hashmarked er røget i udbud efter Pusherstreets delvise lukning. Intet tyder på, at bandekonflikterne vil forsvinde i 2017, og regeringen har varslet en hård kurs på området. Men som vi beskrev det fredag, har Københavns Politi skåret ned på indsatsen mod bande- og narkokriminaliteten på grund af terrorbevogtningen.

Grænserne

I september 2015 krydsede flygtninge og migranter i stort tal grænsen fra Tyskland og vandrede langs danske motorveje. Historiske billeder fra en situation, som ingen i regeringen ønsker gentaget. Derfor har der siden januar sidste år været ”midlertidig grænsekontrol”, som fredag blev forlænget igen-igen, nu frem til midt maj 2017.

IT-kriminalitet

En ny type kriminalitet er under hastig fremmarch. Ved hjælp af phishing, hacking, Nigeria-breve, identitetstyveri og mere simpel fup prøver kriminelle at få fingere i danskernes penge via internettet. Anmeldelser af den type indgår til den enkelte politikreds. Den står også for efterforskning af såkaldt hævnporno, hvor intime fotos af unge danske kvinder spredes og bruges som handelsvare og afpresningsmiddel. Det skal stoppes og prioriteres højere, har regeringen netop bebudet, og gav i den forbindelse politiet endnu en opgave.

Magelige kadetter

Så hvordan skal det hele gå op? Håbet var bl.a. en ny type politiuddannelse, der på seks måneder skulle gøre såkaldt politikadetter klar til at stå for bevogtning af terrormål og kontrol ved grænsen. De første 125 kadetter skulle stå klar til september, men sådan ender det ikke. 187 håbefulde ansøgere var inviteret til optagelsesprøve i januar, men flere end halvdelen dumpede den fysiske test fordi de var i dårlig form. I sidste ende blev kun 57 ansøgere optaget. Rigspolitiet håber dog stadig, at der samlet kan uddannes 345 kadetter frem mod september 2018.

Hvad så indtil da? Med den retspolitiske konsensus på Christiansborg og trusselsbilledet mod Danmark vil der næppe blive sluppet for grebet i forhold til terror, grænser og banderne. Løsningen kan være – som nogle kredse allerede gør – at skrue ned for den mindre alvorlige, men til gengæld mere borgernære kriminalitet. Indbrud, cykeltyverier og den slags. Som enten vil blive henlagt eller tage længere tid at efterforske. Det store spørgsmål er, hvor længe borgerne vil finde sig i det. Og hvordan reaktionen bliver, hvis der dukker historier for mange historier op om danskere, der forgæves gik til politiet for at få hjælp.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.