Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Her er det nye Papirøen: Se Københavns kommende vand-kulturhus

I 2021 åbner Københavns nye vand-kulturhus på Papirøen på Christiansholm.

Ude foran Københavns nye vand-kulturhus vil der være havnebassiner med varierende dybde.
Ude foran Københavns nye vand-kulturhus vil der være havnebassiner med varierende dybde.

Et enestående københavnsk vartegn i verdensklasse.

Det skorter ikke på flotte ord og store ambitioner i Københavns Kommunes beskrivelse af byens nye vand-kulturhus, som forventes at stå klar til brug om fire år i 2021.

Og ret skal være ret; vand-kulturhuset på Papirøen ligner ikke noget, København allerede har.

Torsdag klokken 14 præsenterede overborgmester Frank Jensen (S), teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL) og kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen (DF) vinderen af projektets arkitektkonkurrence.

Det blev japanske Kengo Kumas & Associates, som på målstregen slog Bjarke Ingels Group i samarbejde med Cobe.

Artiklen fortsætter under billedet

Kengo Kuma vinder konkurrencen med den begrundelse, at deres projekt på en original måde kombinerer vand-kulturhus, foreningsfaciliteter og havnebad.

»Med vand-kulturhuset får alle københavnere og byens gæster en unik vandoplevelse i hjertet af København. Papirøen skal også fremover være et folkeligt samlingssted, og det vil dette vand-kulturhus bidrage til,« lyder det fra Frank Jensen i en pressemeddelelse.

Vand-kulturhuset vil både byde på inden- og udendørs vandoplevelser, og hovedattraktionen vil ifølge kommunen være et udendørs bassin mellem byggeriets tagflader, som med dets opvarmede havvand vil byde på en helt særlig badeoplevelse.

Vand-kulturhusets hovedattraktion er dets indre bassin, hvor det bliver muligt at svømme mellem byggeriets tagflader i opvarmet havvand.
Vand-kulturhusets hovedattraktion er dets indre bassin, hvor det bliver muligt at svømme mellem byggeriets tagflader i opvarmet havvand.

Udendørs vil der blive etableret havnebassiner af varierende dybde helt tæt på havnekajen.

Selve byggeriet består af flere teglpyramider, der svæver på en let konstruktion af glas. Nogle teglsten er udeladt, og det vil tjene som vinduer og kighuller, ligesom det vil sikre masser af sollys indendørs dagstimerne. Efter mørkets frembrud vil lyset i stedet strømme ud af bygningen.

Københavns nye vand-kulturhus set fra Skuespilhuset.
Københavns nye vand-kulturhus set fra Skuespilhuset.

Vand-kulturhuset er støttet af Nordea-fonden med 2,1 millioner kroner. Den resterende finansiering er endnu ikke fastlagt, men Københavns Kommune skal forhandle om den i det nye år.

For at der kan blive plads til vand-kulturhuset og et nyt boligbyggeri på Papirøen, lukker byens populære madmarked Copenhagen Street Food fredag den 22. december.

Kengo Kumas vand-kulturhus lyser op i mørket. Her set fra luften. 
Kengo Kumas vand-kulturhus lyser op i mørket. Her set fra luften. 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.