Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Her er det mest googlede i Danmark i 2016

Sport og underholdning er helt i top, når det gælder danskernes søgninger på opslagssiden Google i 2016.

Pokémon Go, Pernille Blume, »Skam« og Trump når alle ind på top 10.
Pokémon Go, Pernille Blume, »Skam« og Trump når alle ind på top 10.

Spillet Pokémon Go, OL-guldvinder Pernille Blume og den banebrydende norske tv-serie "Skam".

Det er nogle af de mest googlede ord blandt danskerne i 2016.

Det viser den årlige oversigt fra Google over de mest søgte navne og begivenheder.

Når det gælder navngivne danske personer, er det elitesvømmeren Pernille Blume, der trækker flest søgninger.

Blume stod for en af pragtpræstationerne ved årets OL i Rio de Janeiro, da hun først vandt guld i 50 meter fri og derefter bronze i holdmedley. Hun var desuden nomineret som Årets Dansker 2016.

Den nye norske tv-serie "Skam" har også taget danskerne med storm og indtager pladsen som det femte mest søgte ord. Serien er blevet så populær, at producenten nu arbejder på seriens sæson fire.

At danskerne især søger efter sport og underholdning, overrasker ikke Vincent F. Hendricks, professor i formel filosofi ved Københavns Universitet.

- Der er ikke nødvendigvis noget galt i underholdning. Vi søger feel good og underholdning på nettet, siger han.

Alligevel bekymrer det ham, at hovedparten af søgningerne relaterer sig til helt andre ting, end det der har domineret den politiske dagsorden i årets løb.

- Vi har i 2016 set nogle store udsving i verden. Vi har en flygtninge- og migrantkrise, vi har klimaproblematikken.

- Vi har World Economic Forum, der har meldt ud, at vi står med en række store udfordringer omkring for eksempel fødevaresikkerhed, ulighed og misinformation på nettet.

- Men det fylder meget lidt på listerne over googlede danske ord, siger filosoffen.

- Der er mange tomme kalorier og meget lidt rugbrød, lyder konklusionen fra Hendricks.

Der er dog også navne og begivenheder fra den politiske verden. Eksempelvis USA's næste præsident Donald Trump og briternes brexit-afstemning.

Også afdøde popkoryfæer som Prince, David Bowie og Leonard Cohen ligger i toppen, når det gælder søgninger blandt Googles danske brugere.

Selv om opgørelsen er et fingerpeg om, hvad der har optaget danskerne i årets løb, skal man dog tage den med et gran salt, siger Vincent F. Hendricks.

- Selv Google-søgninger er udtryk for en redigeret virkelighed. Når vi søger, foreslår Google selv nogle ord, som fuldender sætningen. Dermed er Google medbestemmende over, hvad vi søger efter, siger han.

Google oplyser i en pressemeddelelse, at listerne er baseret på de mest trendende søgeord. It-giganten tilføjer, at man udelader "diverse spam, ikke-familievenlige emner og irrelevante data".

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.