Her er de hellige krigere fra Danmark

Berlingske offentliggør 11 portrætter af danske islamister, som er rejst til Syrien og Irak for at kæmpe for jihad.

Musharaf Sahid

Han kunne være endt i medierne for så meget andet og mere konstruktivt end, det han endte der for. For et år siden lagde han og fire andre danske jihadister i Syrien en video på YouTube. I videoen, »Den glemte forpligtelse«, skød de til måls efter fotografier af bl.a. Anders Fogh Rasmussen. Og Musharaf Sahid blev et navn i de danske medier.

Men sådan var han hverken født eller opvokset. Ekstra Bladet tegnede et portræt af en ung mand, som var mønsterelev på Gladsaxe Privatskole og fik gode karakterer i matematik og samfundsfag. Han var ikke socialt afsondret, tværtimod deltog han i klassefester og klasseture til London, i fritiden arbejdede han som flaskedreng i Føtex, og han var efter skolen sammen med de andre drenge i klassen.

Hvorfor han så endte som jihadi? Han forklarede selv i andre interview, at han først begyndte  at interessere sig for religion, da han fik spørgsmålet om liv og død tæt ind på kroppen. Det passer med, hvad tidligere skolekammerater siger i Ekstra Bladet – at Sahid forandrede sig, da hans far fik kræft og døde.

Han søgte mod den mest radikale islam og fik kontakt med Shiraz Tariq i gruppen »Kaldet til Islam«. I 2013 rejste han til Syrien for sammen med sin mentor at kæmpe mod »de vantro« og han kaldte sig nu Abu Khattab. Politiken kunne sidste efterår oplyse, at han var faldet i kamp, men det afviste »Kaldet til Islam« dengang. Ifølge internationale kilder er han imidlertid død, og han døde angiveligt ved et selvmordsangreb nord for Bagdad.

Samuel Yemane

Han og hans kristne familie flygtede fra Eritrea, og som tre-årig kom han i 1987 til Danmark. Han havde en tilsyneladende tryg opvækst, kortlagde TV-avisen tidligere i år, bl.a. spillede han basketball i Herlev, og han viste god forretningssans og arbejdede i en periode som salgschef for en IT-virksomhed. Men han havde svært ved at koncentrere sig om arbejdet og følte ikke, at han kom nogle vegne, og omkring 2005 begyndte en snigende radikalisering. I indslaget siger flere vidner, at det skyldtes konspirationsvideoer på internettet. Yemane var optaget af ideen om, at amerikanerne selv stod bag 9/11, og det førte til en besættelse af jihad. De fleste forskere siger imidlertid, at fascination af den slags videoer og retorik normalt ikke i sig selv er årsagen til radikalisering, men snarere udtryk for en dybere frustration.

Samuel Yemane forlod det eritreanske miljø, han konverterede til islam, tog navnet Abu Esa, og han fik en muslimsk kone, tre børn og et fjerde på vej. I 2013 kulminerede radikaliseringen – han meldte sig under fanerne hos al-Qaedas filial i Syrien og blev formentlig i januar 2014 dræbt i kamp mod de kurdiske styrker ved Tel Hamees. Hans minde bliver sat med en makaber video på YouTube, hvor hans lig ligger på en båre og under et lyserødt tæppe med hvide prikker.

Slimane H.Abderrahmane

Han blev martyr to gange – »manden med det røde skæg og de gennemborende blå øjne«, som den britiske avis Independent beskrev ham. Slimane Hadj Abderrahmane var søn af en dansk mor og en algerisk far, og i 1980 flyttede familien til Algeriet. Han var syv år, og han havde aldrig keret sig synderligt om religion, fortalte han senere i flere interviews. Men hans bedstemor fortalte ham om Allah og om islam, og snart begyndte han at forstå – som han sagde – de uretfærdigheder, som muslimer blev udsat for. I 1992 kom han tilbage til Danmark, han bosatte sig i Randers og blev techno-discjockey. Han forklarede, at han fulgte billederne fra krigene i Tjetjenien, og at han ville til Tjetjenien og slås mod russerne. Gennem moskeen på Grimhøjvej i Aarhus fik han kontakt til radikale muslimer i London, og i 2001 befandt han sig i Afghanistan på vej til Tjetjenien. Han blev hvirvlet ind i begivenhederne efter den amerikanske invasion og havnede på Guantanamo. Han vendte hjem til Danmark i 2004 som en jihad-helt, fortsatte med at tale for hellig krig, og han fik en dom for som postbud at stjæle to pas og tre Dankort og hæve 110.000 kr. Han sendte pas og penge til jihad-formål. I februar 2013 skrev Politiken, at han var blevet dræbt under kampe ved Damaskus. Han blev dermed den første – som han omtales på jihad-sites – danske martyr. Endda dobbeltmartyr.

Victor Kristensen

Video-optagelserne viser en ung lyshåret mand, som smiler og griner og viser ham, mens han forsøger at binde et tørklæde om hovedet. Efter et klip i filmen hører vi ham fremsige koranvers på messende gebrokkent arabisk. I baggrunden er det sorte flag tilhørende Islamisk Stat. Han er sammen med de to andre på optagelsen iklædt uniformer fra den irakiske hær, for de skal efter optagelsen komme så tæt på irakerne som muligt og derefter skyde løs og til sidst sprænge sig selv i luften. Selvmordsbomberens navn er Victor Kristensen, og BT kunne i april fortælle om hans vej fra et aarhusiansk parcelhuskvarter og til den triste skæbne. Andre medier, bl.a. DR, har siden bekræftet oplysningerne: At Victor Kristensen ud over almindelige teenageproblemer døjede med to andre forhold – at hans forældre blev skilt, og at han led af ADD, en neuropsykiatrisk lidelse. Ved fodboldtræningen mødte han en gruppe unge fra moskeen på Grimhøjvej i Aarhus, og han var fascineret af, hvordan deres tro gav dem en identitet og sikkerhed, som han savnede. Snart begyndte han at komme i moskeen, han blev sendt på studieophold i Egypten, og da hans eneste barndomsven senere mødte ham i Aarhus, talte Victor kun om at behage Allah, skrev BT Det er aldrig kommet frem, hvordan han kom til Irak, men han endte hos Islamisk Stat og med navnet Abu Fateh al Dinmarki, og formentlig i november 2013 deltog han sammen med to andre i et selvmordsangreb på en irakisk hærenhed. Islamisk Stat bruger ofte selvmordsangribere til at chokere fjendestyrker inden et egentligt angreb, og det skete også her. En halv snes irakere døde, og 20 blev såret ved angrebet.

Ahmed Samsam

På nogle jihad-sites bliver han omtalt som en »turist« og poseur, men selv fortalte han i 2012 i et indslag i TV-Avisen, at han nu havde lagt års kriminalitet i bander i Vollsmose bag sig – og at han var rejst til Syrien for at kæmpe »til sejren eller dø. Jeg ser mig selv som en befrielsesmand«. Ahmed Samsam har da også på Facebook offentliggjort billeder af sig selv i Syrien og iklædt camouflageuniform og sort maske med koranvers og poserende med tunge våben, patronbælter og udbombede kampvogne. Sejr eller dø, han vendte tilbage til Danmark, og anklagemyndigheden har ifølge BT valgt ikke at rejse sag mod Ahmed Samsam for at kæmpe for en fremmed magt »på grund af bevisets stilling«. Søren Espersen (DF) rejste sagen i Folketinget, men uden held.

Shiraz Tariq

I det islamistiske miljø i København var han kendt som Abu Musa – men Politiken kaldte ham i en dybdeborende artikel for »edderkoppen«. Han dukkede op over alt, hvor der blev spundet tråde mellem danske og dansk-muslimske hjem og terrorkredse i udlandet. Men han forstod altid at holde sig lige præcis i den hvideste del af gråzonen og blev ikke dømt, når andre blev det, skrev Politiken. Han kom fra en pakistansk familie i Avedøre Stationsby, og han lagde ikke selv skjul på sin problematiske opvækst. Men han fandt fred og sjælsmening i islam og blev leder af gruppen »Kaldet til Islam«, som krævede sharia-zoner i Danmark. En anden dansk jihadi, Musharaf Sahid, fremhævede ham i et interview med Ekstra Bladet som en stor inspirationskilde. Tariq rejste i 2013 til Syrien for at kæmpe, og han var blandt de fem danske jihadister, som deltog i videoen, hvor de skød til måls efter fotografier af kendte danskere. Ifølge bl.a. bloggen Long War Journal blev han dræbt under kampe mod den syriske hær i Latakia-provinsen 25. september sidste år. En dansk islamist skrev ordret citeret på Facebook: »Vor alle tiders bror Abu Musa... som har længe ventet på sin Shahada i Syrien, fik i går morges endelig sin drøm i opfyldelse.«

Kenneth Sørensen

I 2007 fortalte Kenneth Sørensen til TV 2, hvordan myndighederne i Yemen havde fængslet og torteret ham. De havde »smadret nervebanerne« i hans hænder, de spændte ham op i en dørkarm og gav ham stød, og de tævede ham med tykke ledninger, fortalte han. Han var blot i Yemen for at studere arabisk, sagde danskeren, som i 2001 var konverteret til islam. En af hans rejsefæller i Yemen – danskeren Morten Storm – fortalte senere en anden historie. At de var i Yemen for at pleje terrorkontakter, men det oplyste Kenneth Sørensen ikke noget om. Han kom fra, hvad flere medier har omtalt som en tumultfyldt barndom, og Berlingske har tidligere beskrevet, hvordan han under den store terrorsag fra Glostrup i 2006 blev anholdt for at forstyrre retsmødet og råbe fra tilhørspladserne. I 2012 eller 2013 rejste han til Syrien for at kæmpe for Muhajireen-brigaden, og i marts 2013 blev han dræbt i kamp mod den syriske hær i bjergene i Latakia-provinsen. En videooptagelse af hans begravelse – hans lig bliver ceremoniløst sænket ned i et jordhul – blev offentliggjort af flere danske medier. »Vor bror Abu ’Aisha al Dinmarki stod fast, han angreb og han flygtede ikke, indtil han til sidst ikke kunne mere,« sagde speakeren, og da Ekstra Bladet besøgte stedet, fortalte et vidne, at Kenneth Sørensen på sit dødsleje havde nået at fremsige en muslimsk bøn to gange.

Ahmed og Hamza Hallak

De to brødre forlod sidste sommer forstadslivet i Viby i Aarhus og dedikerede deres liv til hellig krig for det islamiske kalifat i Irak og Syrien. De gjorde det symbolsk ved at brænde deres danske pas, og Ahmed uploadede de brændende pas til Facebook. Kun lidt er kendt om deres religiøse rejse, men hvis man følger Hamza (foto) på Facebook, følger man siden 2012 en tiltagende radikalisering. Det svarer ifølge Weekendavisen til samme periode, som brødrene kom i moskeen på Grimhøjvej i Aarhus. De gik begge i 2.G på HTX, men dukkede ikke op i 3.G, og klassekammeraterne blev chokeret, da de hørte hvorfor. 21. juni i år blev Ahmed hårdt såret af en vejsidebombe, og han blev behandlet på tre forskellige feltlazaretter, men de kunne ikke redde ham. Han døde 28. juni. Samme dag skrev hans bror på Facebook: »Kom til jihad, kom til jihad, kom til jihad!!!« Samme dag uploadede han også to koranvers, tilsyneladende som et forsøg på at meningsfylde brorderens død. 7. juli skrev han: »Kom til den Islamiske Stat, kom til den Islamiske Stat, kom til den Islamiske Stat!!! Hvad venter I på?« Siden 6. august har han ikke opdateret sin side. Ironisk nok lagde han sidste år – inden jihad – et meme på Facebook om vigtigheden af forældre. I april sidste år skrev han: »Forældre. De lod dig ikke i stikken, da du var lille. Så lad dem ikke i stikken, når de er gamle.«

M.C.

Hans Facebook-side er et sammensurium af våben, af sorte flag med gyldne løver, af de mest drabelige citater og af ejermanden selv iklædt uniform og med AK-47-rifler. På et billede står han også foran et foto af Ahmed Akkari, og han holder en kniv for Akkaris strube. Over for sine venner vil M.C. tydeligvis gerne signalere, at han er en hellig kriger, men over for den danske offentlighed og myndighederne hævder han, at han kun under sine to ophold i Syrien har været nødhjælpsarbejder. Han er bl.a. blevet interviewet i Aarhus Stiftstidende og på TV 2 Østjylland; mens han over for avisen gjorde sig umage for at lyde fredselskende og ublodig, sagde han til TV-reporterne inden sin anden afrejse til Syrien, at han denne gang ville »gå all in... Så meget tror jeg på Gud, og jeg har en pligt til det,« sagde han. Han er søn af to vietnamesiske bådflygtninge, fortæller han i Stiftstidende, den ene buddhist, den anden katolik, og han fortæller også, hvordan han tidligere var ude i noget rod. Han røg hash og handlede narko og røg to gange i fængsel, og det var i en fængselscelle i 2010, at han fandt Allah. Han er p.t. fængslet i Tyskland, hvor han er sigtet for at bortføre en 52-årig egypter i Aachen. Ifølge Spiegel tvang M.C. og tre medgerningsmænd ofret ind i en bil, og fra en motorvejsrestaurant ringede de til ofrets familie og krævede 10.000 euro. Politiet anholdt dem på restauranten. M.Cs tyske forsvarsadvokat hævder, at sagen ikke er politisk, men blot et udslag af »almindelig kriminalitet.«

Berlingske nævner ikke navnet på M.C., da  han er sigtet i en verserende sag.

Fatih Jahangir Khan

På TV-indslaget på det syriske Sama TV kan man se en syrisk reporter, som går rundt i en udbombet by. I byen ligger ligene af 80 islamister, fortæller hun. Umiddelbart fremgår det ikke, hvordan de er døde, men det ligner en massehenrettelse. Reporteren går hen til liget af en ung mand. Han er iklædt en camouflagetrøje, ditto bukser og sorte halvstøvler. Hans hår og skæg er langt og filtret. Reporteren fisker hans papirer frem. Han har et dansk pas og – kan man se – et studiekort til Rødkilde Gymnasium i Vejle. Navnet fremgår også: »Fatih Jahangir Khan. Fødselsdato 10. juli 1996.« Han døde i hellig krig ved Aleppo 10. november 2013, 17 år og fire måneder gammel. Og det værste er – har hans efterladte sagt til DR – at det ikke behøvede at være endt sådan. I februar 2013 forsøgte han første gang at komme til Syrien, men blev tilbageholdt ved den tyrkiske grænse og sendt tilbage til Danmark. Hans forældre gik til PET, og Khans pas blev inddraget, men 26. juni 2013 udstedte Vejle Kommune et nyt pas til ham, og to uger senere var han væk. Vejle Kommune har meldt forløbet omkring pas-udstedelsen til politiet. På DR anklagede Khans onkel en række unævnte personer for at have hjernevasket nevøen. Når Khan ringede hjem til sin mor, fortalte han, at han havde pligt til at gøre, hvad han gjorde, og at han ville blive belønnet i himlen, fortalte onklen. »Det var som at høre en robot tale. Det var ikke vores dreng.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.