Her er Årets Pressefoto

Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Årets Pressefoto« er netop kåret ved åbningen af den årlige udstilling på Den Sorte Diamant i København. Det blev freelancefotograf Rasmus Flindt Pedersen, der blev hædret med det foto, som juryen synes skilte sig allermest ud fra mængden og dermed blev kåret til Årets Pressefoto. Fotografiet er taget i forbindelse med de indledende manøvrer til befrielsen af Mosul, og det er et stærkt, ikonisk foto fra en voldsom begivenhed. Midt i en krigszone søger en ældre afkræftet kvinde sikkerhed på ladet af en af Golden Divisions pansrede biler. Ude af stand til længere at kæmpe for sin sikkerhed ligger hun udmattet og næsten  opgivende på et af krigsskuepladsens aktive køretøjer og håber det bedste, mens en bevæbnet soldat på den pansrede bil fortsætter med at kæmpe. Det er en stærk kontrast, der udspiller sig i motivet – kontrasten mellem den kæmpende soldat og civilbefolkningen, der også kæmper – men på en anden måde.

En anden af de eftertragtede priser, Årets Pressefotograf, gik denne gang til Politikens Mads Nissen. Mads Nissen vinder på en serie bestående af fem individuelle fotos, der ifølge juryen står stærkt og rent. »Det er så supergode billeder, at de næsten er visuelt perfekte,« udtaler juryen. »Det er en fotograf, der gør os klogere, og som sætter os ind i historierne. Først ser man billederne og bliver betaget, så læser man de fremragende billedtekster og får mere at vide.« Det er tredje gang, Mads Nissen kåres som Årets pressefotograf. Han vandt samme titel i hhv. 2010 og 2012, hvor han var ansat på Berlingske.

Årets Pressefotograf gik til Politikens Mads Nissen.
Årets Pressefotograf gik til Politikens Mads Nissen.

Fire af Berlingskes fotografer var også nominerede til priser.

Sidste års helt store prisvinder, Asger Ladefoged, der både tog Årets Pressefoto og blev kåret som Årets Pressefotograf, fik i år en hædrende omtale i kategorien Årets Reportage Udland for en stærk reportage fra Beograd, hvor omkring 1.000 flygtninge og migranter opholder sig under kummerlige forhold i nedlagte lagerbygninger.

Hver anden uge sker det: Muhammed Ashrat på 25 varmer vand over bålet, smider tøjet og går i gang med at vaske sig - i minus fem grader. Han kom til Serbien for syv måneder siden og håber, at han får muligheden for at krydse grænsen for at komme til Italien.

Klokken er halv to om eftermiddagen. Tre afghanske mænd er endnu ikke stået op, og er stadig pakket ind i tæpper for at holde varmen.
Klokken er halv to om eftermiddagen. Tre afghanske mænd er endnu ikke stået op, og er stadig pakket ind i tæpper for at holde varmen.

Forholdene er kummerlige, men omkring 1.000 flygtninge og migranter vælger stadigvæk at bo i de nedlagte lagerhaller. Af frygt for at blive deporteret til Bulgarien, hvor de fleste har fået registreret deres fingeraftryk, vil de ikke flytte til nogle af Serbiens officielle flygtningelejre - selv om der er plads. Mange fortæller, at de er bange for at blive spærret inde lejrene, miste deres frihed og en potentiel chance for at krydse grænsen til EU.

Linda Kastrup fik hædrende omtale i kategorien Årets Reportage Danmark for en reportage fra den såkaldte ’puttefest’ i Dyrehaven nord for København, hvor hovedstadens gymnasieelever samles, fester og drikker heftigt i starten af det nye skoleår.

Den såkaldte Puttefest i Dyrehaven nord for København. Op mod 10.000 gymnasieelever tager ud i Dyrehaven hvor de fester, drikker og ryger lidt hash.

Søren Bidstrup fik hædrende omtale i kategorien Årets Sportsbillede Action for et unikt foto fra den årlige rodeoturnering i den lille amerikanske by Henrietta i Texas.

Rodeo - Annual Clay County Pioneer Reunion i Henrietta, Texas.
Rodeo - Annual Clay County Pioneer Reunion i Henrietta, Texas.

En af Berlingskes fotojournalistpraktikanter, Anne Bæk, fik hædrende omtale i kategorien Årets Lange Indslag, tv/web. Produktionen er lavet med en medstuderende på Journalisthøjskolen, Morten Lau-Nielsen, og handler om 10-årige Abdi fra Somalia, der bor i Danmark med sin familie, der modtager et brev fra Udlændingestyrelsen, der har valgt at genoverveje familiens opholdstilladelse.

168 fotografer sendte tilsammen 2.041 fotos og 49 tv/webproduktioner ind, og udstillingen kan ses i Den Sorte Diamant.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.