Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hemmelig hjælper for rumænsk politi får nej til erstatning

Retten i Holstebro giver anklagemyndigheden medhold. Langt ophold bag danske tremmer var selvforskyldt.

Holstebro. 201 døgns indespærring i et arresthus skal ikke udløse erstatning til en rumænsk mand, selv om han senere blev frifundet for de forbrydelser, han var varetægtsfængslet for.

Det har Retten i Holstebro afgjort i en dom onsdag formiddag i en usædvanlig sag.

Hovedpersonen, der søgte erstatning for uberettiget varetægtsfængsling, er en lastvognschauffør, der i hemmelighed samarbejdede med sit hjemlands politi på dansk grund.

Han deltog først i tyveriet af tre entreprenørmaskiner fra Scantruck i Skove og dernæst i kuppet mod virksomheden Nicolaisen & Larsen A/S i Ulfborg, som mistede seks teleskoplæssere.

Kort efter det sidste tyveri blev den 49-årige mand anholdt af politifolk på en rasteplads nær Bremen. Han fortalte, at han deltog i tyverierne efter aftale med det rumænske politi. Han skulle infiltrere mafiagrupper og på den måde afsløre dem.

Alligevel besluttede anklagemyndigheden at tiltale ham for de to grove tyverier, hvor maskinerne havde en værdi af cirka fire millioner kroner.

Imidlertid blev den 49-årige frifundet af både Retten i Holstebro og af Vestre Landsret - med en begrundelse om, at han jo havde været i god tro, idet han samarbejdede med det rumænske politi.

Men i efterspillet om erstatning for de mange dages varetægtsfængsling møder han ikke længere den store forståelse hos domstolene, viser det sig onsdag.

Anklagemyndigheden frifindes for hans krav om 160.000 kroner.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.