Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Helmuth vil ikke kaldes racist

For en uge siden kom den svenske statsminister til Trelleborg med budskabet om, at grænsen for Sveriges flygtningekapacitet er nået. Men det er ikke nok for Sverigedemokraternas rådmand i byen, som afslog at mødes med ham. Fortsætter tilstrømningen, vil vi se værre ting end asylcenterbrande og skoleangreb, mener han.

Helmuth Petersen, rådmand for Sverigedemokraterne,  i Trelleborg Kommune i Skåne, fotograferet på sit kontor på Trelleborg rådhus.
Helmuth Petersen, rådmand for Sverigedemokraterne,  i Trelleborg Kommune i Skåne, fotograferet på sit kontor på Trelleborg rådhus.

TRELLEBORG: Stod det til Helmuth Petersen, kunne man godt lukke havnen i Trelleborg for færger til og fra Tyskland. Mellem seks og tolv gange i døgnet anløber de den lille by i Sydsverige med 43.000 indbyggere.

Og hver gang er der nye flygtninge fra Syrien, Irak eller Afghanistan med om bord. »Havnen er jo kommunal, så muligheden har vi faktisk,« siger Helmuth Petersen med et lille smil. Han er Sverigedemokraternas (SD) rådmand og medlem af byrådet i Trelleborg.

Vi møder ham en halv time før, endnu et stormfuldt møde denne mandag aften skal begynde. Så stormfuld som en kultiveret, svensk kommunalbestyrelse nu kan være i en kaotisk situation. For tiden kommer der mellem 700 og 1.200 flygtninge til Trelleborg hver dag. De seneste halvanden måned er det blevet til omkring 30.000. Og i hele Sverige ventes der i år at komme op mod 190.000.

»Vi kan jo ikke tage dem alle sammen. Det går ikke. Vi kan ikke give dem arbejde og boliger. I forvejen står omkring 3.000 på venteliste til en lejlighed bare her i byen. Men når vi siger det, bliver vi kaldt for racister og fremmedfjendtlige. Og det er vi ikke,« siger Helmuth Petersen og sætter ord på det, som mange i ikke mindst det sydlige Sverige tænker.

Vi sidder i bløde lædersofaer i Folkets Park – nogle traditionelle svenske sekskabslokaler tæt på centrum. Her holder kommunalbestyrelsen sine møder. Kommunens budget og mange andre vigtige sager er på dagsorden, men først holder man et minuts stilhed og mindes ofrene for angrebet på en skole i Troldhättan.

Alle rejser sig og står lidt og ser tankefuldt ned i gulvet. Dernæst skal der stemmes om, hvem der skal godkende referatet. Sverigedemokraterna, som har 11 ud af 52 pladser i byrådet, vil være med til at godkende det, så det ikke bare er en sag for Moderaterna og Socialdemokraterna. Derfor er der på hvert møde en hemmelig, skriftlig afstemning om, hvem der skal godkende. Det tager tid, men sådan er det med demokratiet. Og hver gang stemmes SD ned.

Stemplet af S-byrådskollega

Derefter er det Helmuth Petersens tur på talerstolen. Han har to spørgsmål. Det første er, hvorfor forvaltningen i en mail til sine medarbejdere har bedt dem om i deres fritid at hjælpe til med indkvartering af de mange uledsagede børn, som Trelleborg fra den ene dag til den anden er blevet gjort til modtagecenter for. Hvis den ansatte siger nej, skal han eller hun begrunde det over for forvaltningen. Det mener Helmuth Petersen er helt forkert.

»Når et ja er et ja, er et nej også et nej,« siger han

Men man var og er i en krisesituation, får han forklaret. Alle må hjælpe til. Det andet spørgsmål handler om kommunens socialdemokratiske formand, Marianne Petterson. Hun har i den lokale avis kaldt Sverigedemokraterna for »racistiske.«

»Kan du noget sted påvise, at SD er racister,« spørger Helmuth Petersen og vil vide, om Petterson måske er fejlciteret.

Men det er Marianne Petterson ikke, og hun fortryder ikke et ord.

»Når man konsekvent udpensler indvandring som et problem på stort set alle områder – økonomi, sociale forhold, kriminalitet og skoler og så videre. Når man udpeger hele folkeslag og kræver, at indvandrere skal opgive deres oprindelige kultur og identitet, så er man racist,« siger hun og henviser til forskere, som siger, at der ikke er nogen begrundelse for at kalde SD for fascister.

»I stedet bruger man ord som racister, fremmedfjendtlige, konservative, populistiske og nationalistiske,« tilføjer Marianne Petterson.

Herefter følger en debat om, hvordan man definerer racisme, og hvad tidligere socialdemokrater som landsfaderen Tage Erlander har sagt om det at være svensk. Og om det giver mening at sætte mærkatet racistisk på et parti, som ved rigsdagsvalget sidste år fik 23 procent af stemmerne i Trelleborg.

Helmuth Petersen blev medlem af partiet for næsten ti år siden. Det var efter, at hans datters tunesiske kæreste blev frikendt for vold mod deres fælles barn – en lille dreng på tre måneder.

Sagen i sig selv var oprørende, men det, der fik Helmuth Petersen til efter domsafsigelsen at ringe direkte til Sverigedemokraternas kontor i Trelleborg og melde sig som aktiv, var begrundelsen.

I byretten blev barnets far idømt to års fængsel, men i landsretten blev han frikendt og tilkendt erstatning. I dommen stod der noget i retning af, at man i Sverige har mange kulturer og derfor bliver nødt til at acceptere, at der findes mange måde at opdrage sit barn på.

»Man behandler ikke mennesker lige i Sverige,« mener Helmuth Petersen.

Tror ikke på, at stramninger får effekt

For præcis en uge siden besøgte den svenske statsminister, Stefan Löfven (S), et modtagecenter for uledsagede børn i Trelleborg. Det var med budskabet om, at Sverige er ved at nå grænsen for, hvor mange flygtninge, man kan klare. Lidt af en kovending i regeringspartiets retorik.

Dagen efter fremlagde Migrationsverket sin alamerende prognose. Op mod 190.000 asylansøgere ventes i år, heraf op mod 40.000 uledsagede børn og en ekstraregning til svenskerne næste år på 29 milliarder svenske kroner. Helmuth Petersen var som rådmand inviteret på en kop kaffe med statsministeren. Men han takkede pænt nej.

»Han kan ikke lide mig, og jeg kan ikke lide ham. Så hvorfor skal vi sidde sammen. Det er der ingen grund til. Han har sagt, hvad han synes om både indvandringspolitikken og Sverigedemokraterna. I Stockholm giver de jo ikke engang hånd, når de møder en fra Sverigedemokraterna. Det gør vi trods alt her,« siger Helmuth Petersen.

Samme dag som prognosen rystede Sverige, indgik den rød-grønne regering et indvandrerforlig med den borgerlige alliance uden Sverigedemokraterna. Et forlig, som fordeler flygtninge mere ligeligt mellem de svenske kommuner, strammer familieføringsreglerne og gør opholdstilladelser midlertidige for alle andre end familier og uledsagede børn.

»Det er en meget lille stramning. Den vil ikke betyde noget,« mener Helmuth Petersen.

Frygter for, hvad der kommer til at ske

Flere venstrefløjspolitikere og kommentatorer har indirekte givet Sverigedemokraterna skylden for de 17 afbrændinger, der på det seneste har været af eksisterende eller kommende asylcentre og for angrebet på en skole i Troldhättan, som kostede to livet foruden gerningsmanden.

»Det er frygteligt, det der sker, men svenskerne er i dag meget frustrerede. De fleste mennesker siger, at der kommer for mange. Vi har 1.500 af disse uledsagede unge – for det meste drenge, som går rundt i byen – og de gamle tør ikke gå på gaden. Hvis det fortsætter sådan, kommer der til at ske betydeligt værre ting, er jeg bange for,« siger Helmuth Petersen.

I Trelleborg er der i dag over 300 medlemmer af Sverigedemokraterna. Det er mere end en fordobling siden valget sidste år. I lørdags demonstrerede over 600 mod indvandringen.

»Det passer ikke, at vi opildner til had. Men alt, som ikke er politisk korrekt, er racisme i Sverige. Sådan kan man sige det meget enkelt,« siger Helmuth Petersen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.