Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Helikopter redder kæntrede kanoroere op af vandet

Tre unge mænd kæntrede lørdag aften i en kano i Stadil Fjord. De er fundet i god behold, men nedkølede.

Tre unge mænd blev lørdag aften reddet op af Stadil Fjord i en redningshelikopter. Free/Colourbox/Arkiv
Tre unge mænd blev lørdag aften reddet op af Stadil Fjord i en redningshelikopter. Free/Colourbox/Arkiv

Holstebro. Tre kanoroere, som lørdag aften kæntrede på Stadil Fjord nord for Ringkøbing, er fundet og reddet op af vandet. Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi sent lørdag aften.

De tre personer, alle unge mænd fra Jylland, bliver nu tilset på hospitalet.

- De var alle nedkølede, men i live. Jeg ved ikke yderligere om deres tilstand, men de er blevet kørt et smut forbi Herning Sygehus for en sikkerheds skyld, siger vagtchef Lars Even fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Politiet fik klokken cirka 22.15 meddelelse om, at nogle vidner havde set en kano med tre unge mennesker kæntre i Stadil Fjord, der trods navnet er en sø.

- Det var tre kammerater til de kæntrede, der alarmerede os. De befandt sig i en anden kano, men de kunne åbenbart ikke hjælpe deres venner op af vandet, siger vagtchefen.

Hvorfor kanonen tippede rundt, har politiet endnu ikke haft mulighed for at spørge de involverede om.

- Men muligvis er de blevet overrasket af en skæv bølge, som har ramt kanonen, siger Lars Even.

Mens kanonen hurtigt blev fundet, var der umiddelbart ingen spor af de tre personer.

En helikopter fra Forsvarets søredningstjeneste (JRCC) deltog i eftersøgningen, ligesom en båd også blev sendt ud på vandet.

- De blev reddet op af vandet af helikopteren, oplyser vagtchefen.

Heldigvis for de tre mænd er vandet i søen ikke alt for koldt på dette tidspunkt af året.

Samtlige seks personer i de to kanoer havde redningsvest på.

De tre, som havnede i vandet, er alle født i 1994 og kommer fra Aarhus, Haderslev og Ringkøbing.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.