Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Helikopter deltager i eftersøgning af sønderjyde

36-årige Casper Mandrup Sommer blev sidst set på sin bopæl i Drejens ved Kolding søndag aften.

Arkivfoto: En eftersøgning af en 36-årig mand er igang ved Kolding.
Arkivfoto: En eftersøgning af en 36-årig mand er igang ved Kolding.

En helikopter og Hjemmeværnet er mandag sat ind i eftersøgningen af en 36-årig mand fra Drejens ved Kolding, oplyser politiet.

Casper Mandrup Sommer blev sidst set på sin bopæl sent søndag aften. Der er ikke oplysninger om, at han har været nedtrykt eller andet. Derfor frygtes det, at der er tilstødt ham en ulykke, lyder det fra Sydøstjyllands Politi.

Folk fra Hjemmeværnet er ude for at kigge i skure, garager og andre steder. Helikopteren bruges primært til at afsøge våd- og skovområder, oplyser vagtchefen hos politiet.

Eftersøgningen tager udgangspunkt i bopælen på Barsøvænget i Drejens, som ligger øst for Kolding.

Samtidig beder politiet folk om at hjælpe ved for eksempel at kigge efter i udhuse og andre steder.

Casper Mandrup Sommer er 175 centimeter høj, almindelig af bygning og har kort, mørkebrunt hår.

Han var iført en sort dynejakke, jeans og et par orange sko af mærket Ecco, oplyser politiet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.