Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hele verden følger ubådssagen tæt: »Det er svært ikke at blive fascineret«

Ubådssagen bliver fulgt intenst verden over. Udover dens gru og tragedie levner sagen rum til vores fantasi, og derfor følger vi den så tæt, mener succesfuld krimiforfatter. »Sagen indeholder alle de elementer, der kan gøre den til et fascinationsobjekt,« siger professor.

Fotos: Tom Wall, Scanpix og Reuters
Fotos: Tom Wall, Scanpix og Reuters

Med politiets bekræftelse af, at et fundet kvindelig er identisk med den svenske journalist Kim Wall, har den såkaldte ubådssag nået sin foreløbige kulmination.

Alverdens medier har fulgt dramaet om den sunkne ubåd, og herhjemme har sagen fanget danskernes interesse som sjældent set.

Men forsvindingssager, kvindedrab eller kriminalsager er ikke et særsyn i Danmark. Så hvad gør, at lige præcis den her drabssag på samme tid forfærder og fascinerer os i så udstrakt grad?

Tidens mest populære krimiforfatter, Jesper Stein, ser flere årsager til, at ubådssagen har tiltrukket sig større opmærksomhed end stort set alle andre kriminalsager gennem de senere år. Han understreger indledningsvist, at han finder sagen både frygtelig og tragisk.

I forhold til forklaringer på den voldsomme opmærksomhed er der de mere oplagte:

Vi taler om en ubåd som formodet gerningssted.

»Jeg mener, det hele er foregået på en ubåd. Der er altså ikke ret mange almindelige ting ved det her,« siger Jesper Stein.

Den formodede gerningsmand er kendt og beundret af mange.

»Det er ikke en ukendt, helt almindelig mand, vi taler om. Den hovedmistænkte er en nørd, der har skudt raketter af siden han var dreng og nu har bygget sin egen ubåd.«

Og der er offeret.

»Offeret er en ung, smuk kvinde i livets bedste alder med en karriere, der var i fuld fart.«

 

»Så eksploderer det med spørgsmål«

Dertil kommer sagens makabre indhold, påpeger Jesper Stein.

Mandag blev der fundet en torso ved kysten på det sydvestlige Amager. Tirsdag kom det frem, at kvindetorsoen havde været udsat for »bevidst afskæring« af legemsdele. Og allerede onsdag morgen kunne Københavns Politi slå fast, at torsoen var identisk med Kim Wall.

Journalist Kim Wall.
Journalist Kim Wall.

Men nok så vigtigt findes der mere underliggende forklaringer på ubådssagens usædvanlige eksponering, mener Jesper Stein.

Det ligger i spændingsfeltet mellem håbet om det bedste og frygten for det værste. Uvisheden giver frit spil for vores fantasi, forklarer den prisvindende krimiforfatter.

»En afgørende faktor er i første omgang, om nogen er væk. Man håber vedkommende er i live, men frygter at hun er død. Hvad er der sket på båden? I starten kunne man ligeså godt tro, at den var sunket med dem begge. Så bliver han fundet, og så eksploderer det med spørgsmål. Hvor er hun henne? Er hun død?« siger Jesper Stein:

»Når der er et tidsrum til at gå og forestille sig alt muligt, gør man det, og så vokser en sag. Det er tilfældet i den her sag.«

Journalisten Kim Wall blev sidste gang set i live, da hun stævnede ud fra Københavns Havn med den drabssigtede ubådsbygger, Peter Madsen, torsdag for knap to uger siden.

Rum til at bruge fantasien

Peter Madsen var selv forsvundet med ubåden, indtil han dukkede op i Køge Bugt fredag formiddag, hvor ubåden sank, og han blev reddet i land. Han er herefter kommet med forskellige forklaringer om Kim Walls forsvinden. Først hævdede han at have sat hende af ved Refshaleøen torsdag aften, men siden kom det frem, at han havde givet en ny forklaring.

Og i det øjeblik ved enhver erfaren politibetjent og kriminalforfatter, at håbet er ude, fortæller Jesper Stein:

»Så er der noget helt galt. Så er hun selvfølgelig død.«

Men dermed stopper forestillingerne, fantasien, ikke, påpeger Jesper Stein.

»Så kan vi tænke, hvordan endte det? Hvordan døde hun? Så kan vi tænke, hvorfor er hun død? Det får vi måske også at vide en af de kommende dage,« siger Jesper Stein:

»Dét, at der er rum til at bruge fantasien, om man så må sige, gør, at det kan komme ud af kontrol.«

Peter Madsen er kommet i land i Dragør.
Peter Madsen er kommet i land i Dragør.

Sagen må vurderet udefra betegnes som en af de mest spektakulære i danmarkshistorien, hvis man spørger én, som virkelig kender sin kriminalhistorie.

Gunhild Agger er professor ved Aalborg Universitet. Hun er ekspert i kriminalhistorie, kriminaljournalistik og medieanalyse. Og så er hun medlem af Det Danske Kriminal Akademi, der beskæftiger sig med kriminologi og krimihistorie.

Alle elementer til et fascinationsobjekt

En sag, der som denne, handler om en »på en eller anden måde attraktiv« mand og et parteret kvindelig giver straks Gunhild Agger mindelser om Peter Lundin-sagen.

Lundin blev i sin tid idømt fængsel på livstid for i 2000 at have dræbt og parteret sin samlever og hendes to sønner i deres hus i

Rødovre.

»Sagen indeholder alle de elementer, der kan gøre den til et fascinationsobjekt,« siger Gunhild Agger.

Ligesom Jesper Stein lægger hun udover sagens konkrete elementer som en ubåd på havets bund og det parterede kvindelig vægt på, at sagskomplekset levner rum for fantasi og fortolkning.

»Vi kan tage forestillinger fra fiktionens verden og så lægge dem ind i noget, der bliver ekstra grueligt, fordi det er sket i virkeligheden. Vi ved stadig ikke noget om motivet, eller hvordan det helt præcist er sket. Så der opstår en seriestruktur på sagen, hvor vi spændt venter på en opklaring,« siger Gunhild Agger.

Alene det, at Københavns Politi har formået at speede DNA-analyserne op, gør, at man ikke skal gå og vente i flere uger på resultaterne, påpeger professoren.

»Sagen udvikler sig fra dag til dag, så man kan ikke bare stoppe sin interesse. Begivenhederne ruller, så vi nærmest har en realtids-udfoldelse af begivenhederne, som er usædvanlig.«

Også Gunhild Agger understreger, at hun finder sagen tragisk:

»Men omgivet af så mange ingredienser, der appellerer til fantasien, at det er svært ikke at blive fascineret.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.