Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hele den royale familie fejrer dronningen på balkonen

Det var en glad regent, der flankeret af familien modtog folkets fødselsdagshyldest lørdag klokken 12.00.

Arkivfoto
Arkivfoto

Alle medlemmer af den royale familie trådte lørdag frem på balkonerne på Christian IX's palæ og fejrede dronning Margrethes 76-års fødselsdag.

Sidste år måtte dronningen undvære prins Henrik ved sin side, da han var ramt af sygdom.

Men i år var det altså både prins Henrik, børn, svigerdøtre og børnebørn, der præcist klokken 12.00 vinkede til de mange mennesker, der var mødt op for at hylde regenten på Amalienborg Slotsplads.

Da dørene på Christian VII's Palæ gik op, var det en smilende regent, der flankeret af sin familie, vinkede til de mange flagviftende mennesker. Også børnebørnene hilste ivrigt fra balkonerne i siderne og kiggede nysgerrigt på de mange fremmødte.

Herefter førte dronningen an i et nifoldigt leve, og Livgarden spillede "Kong Christian".

Blandt de mange fremmødte fødselsdagsgæster på slotspladsen var Anja Pedersen fra Holbæk og hendes to børn - Oliver på 9 år og Gaby på 3 år.

- Jeg er royalist, og går meget op i kongehuset. Jeg synes det er vigtigt, at vi har en royal familie, og synes de er gode repræsentanter for Danmark ude i verden, siger hun.

- Vi er herinde på Amalienborg hvert år til dronningens fødselsdag, og er det en skoledag, så tager børnene fri, og så laver vi en hyggetur ud af det.

Også turister var mødt op for at deltage i festlighederne. Martin og Clementine fra Paris i Frankrig havde fundet vej til slotspladsen, men dog ikke så bevidst som de fleste af de andre fremmødte.

- Vi fulgte bare en masse mennesker, der gik denne vej, så vi har faktisk først nu fundet ud af, at det er fordi, at dronningen har fødselsdag, griner Clementine og tilføjer, at hun synes det er sjovt at opleve fødselsdagen helt tæt på.

- Vi har ikke nogen dronning i Frankrig, så det er sjovt at være med til, siger hun.

Modsat sidste år er der ikke tale om en stor officiel fejring af regenten, der har valgt at holde fejringen inden for hjemmets fire vægge sammen med familien.

Her vil den nærmeste familie være til stede, men kongehuset kan ikke oplyse, om det bliver med deltagelse af andre.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.