Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hele Danmark ramt af stormvejr

Et stormvejr over Danmark forstyrrer trafikken lørdag. Først ud på natten ventes stormen at være aftaget over hele landet, oplyser DMI.

Danmark er lørdag ramt af et stormvejr, der har ført til lukninger af broer, aflysninger af færger og forsinkelser af S-tog. Stormen vil fortsætte dagen ud, oplyser Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

»Vi har haft en koldfront til at passere Danmark, og på bagsiden af den har vi en kraftig vest- og nordvestlig strømning af kold luft med byger,« siger vagthavende ved DMI Anja Bodholdt lørdag eftermiddag.

Det er Nord- og Vestjylland, der lørdag har oplevet de kraftigste vindstød i løbet af formiddagen forårsaget af stormen, der har fået navnet Egon.

»Men vindfeltet er på vej ind over Sjælland, hvor sjællænderne kommer til at opleve kraftige vindstød,« siger Anja Bodholdt.

Hun oplyser, at vinden ventes at aftage en lille smule omkring midnatstid i store dele af landet:

»Resten af aftenen og til omkring midnat vil der stadig være meget kraftig vind og vindstød af stormstyrke. Og ved den nordlige del af Jylland kan der også komme vindstød af orkanstyrke.«

I Nordjylland ventes stormvejret at fortsætte til sidst på natten, Det samme gælder for Bornholm og muligvis også den nordlige del af Sjælland, hvor der kan være vindstød op til stormstyrke. Derudover ventes søndagen fortsat at blive blæsende.

Storebæltsbroen vil som følge af stormvejret være lukket for al trafik frem til midnat, oplyser Vejdirektoratet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.