Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Hej, det er Altan. Kan Cirkel lege?«

Over halvdelen af befolkningen render rundt med en unik navnekombination, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Navneloven har gjort det muligt at dyrke individualiteten i navnet, mener navneforsker.

ARKIVFOTO fra en dåb i Vatikanet.
ARKIVFOTO fra en dåb i Vatikanet.

»Hej, det er Altan. Kan Cirkel lege?«

Størstedelen af landets børn præsenterer i dag sig selv med et navn, de er den eneste i befolkningen, der hedder. Faktisk er andelen af 0-årige, der har en »unik« kombination af for-, mellem- og efternavn, nu oppe på 96 procent, viser nye tal fra Danmarks Statistik. For hele befolkningen gælder det 77 procent.

At danskere gerne vil hedde noget unikt, er ifølge navneforsker Rikke Steenholt Olesen fra Nordisk Forskningsinstitut på Københavns Universitet en trend, der er blevet mulig at dyrke, efter navneloven blev ændret i 2006.

»Navneloven gav os nogle muligheder for at vælge mere frit, end man har kunnet før. Og det gælder både for- og efternavne,« siger navneforskeren og fortsætter:

»Ønsket har været der i et stykke tid, og så bliver det en trend, at man går fra at dyrke fællesskabet og sammenholdet mere end det individuelle og personlige. Så er der sket en form for ændring i det samlede mentale billede.«

Selve lysten til at være mere fri i forhold til valg af navn har eksisteret meget længere tid end fra 2006, og udviklingen mod, at færre kommer til at hedde nøjagtigt det samme, har varet over 100 år, mener forskeren:

»Både i vores forældres og bedsteforældres generation var der en større del, der hed det samme, men tendensen har hele tiden været klart nedadgående,« siger Rikke Steenholt Olesen.

Sne og Atlas vil også lege

Selvom navne som Atlas og Sne med den nye navnelov kan blive råbt på tværs af skolegården, holder mange forældre ifølge navneforskeren stadigvæk fast i, at navnekombinationen også skal indeholde et »rigtigt« navn.

»Jeg tror, at vi forestiller os, at unikke navne betyder mere, end de egentligt gør. For hvis man ser på, hvad de børn, der bliver født, rent faktisk kommer til at hedde, så må man trods alt sige, at de fleste navne, man finder på top 50-listerne er rimeligt almindelige,« siger hun og fortsætter:

»Vi har alle sammen en snert af konservatisme, som gør, at selv de mest unikke navne skal være »navneagtige«. Man vælger ikke bare hvilket som helt ord i sproget og bruger det som navn.«

Hvor længe tendensen med at skulle hedde det, som ingen andre hedder, kommer til at fortsætte, er ifølge forskeren svært at spå om, for andre faktorer som for eksempel opkaldelse og historie spiller også ind på navnevalget.

»Man går for eksempel tilbage og ser på, hvad olde- eller bedsteforældrene hed, og når man ser på navnelisterne i dag, så kan man jo faktisk udpege en række navne, som tilhører den ældre generation.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.