Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hebdo-dokumentar kommer alligevel på skærmen

En dokumentar om satirebladet Charlie Hebdo blev streget i DRs program blot en time før planlagt visning. Nu får danskerne alligevel mulighed for at se dokumentaren.

I midten af januar trak DR i håndbremsen blot en time før, en dokumentar om det franske satireblad Charlie Hebdo skulle have været sendt.

Men nu har DRs ledelse sagt god for dokumentaren, der bliver sendt 7. februar på DR2.

Dermed ruller dokumentaren »Charlie Hebdo og satiretegningerne« over skærmen på månedsdagen for terrorangrebet mod bladets redaktion i Paris, oplyser DR i en pressemeddelelse.

Da DR i første omgang valgte at pille dokumentaren af programmet, skete det med den begrundelse, at DR ville genoverveje indholdet i dokumentaren igen før visning.

»Vi vil gerne kigge på, om den bringer noget nyt eller et nyt perspektiv i forhold til der, hvor vi aktuelt står. Vi har den sidste uge næsten sendt i døgndrift, og der er behov for at træffe mange beslutninger hurtigt, og i dette tilfælde programsatte vi den nok lidt for hurtigt,« sagde DR2s kanalchef, Michael Thouber, i den forbindelse til MediaWatch.

Michael Thouber fortalte også, at beslutningen til dels skyldtes, at Charlie Hebdo-dokumentaren indeholder de verdenskendte Muhammed-tegninger fra Jyllands-Posten.

Daværende chefredaktør Philippe Val valgte i 2006 at trykke de danske satiretegninger af profeten i et særnummer af Charlie Hebdo. Det førte til sagsanlæg fra tre franske muslimske organisationer. Det er denne retssag, som dokumentaren skildrer.

DR viser dokumentaren som led i en serie om ytringsfrihed. Serien blev indledt med et møde med Charlie Hebdo-tegner Laurent Sourisseau, som var i redaktionslokalet, da angrebet fandt sted, og som selv blev skudt i skulderen.

I interviewet fortæller han blandt andet om det skæbnesvangre redaktionsmøde 7. januar, hvor de to brødre Chérif og Said Kouachi trængte ind på redaktionen og dræbte i alt 11 personer inde på redaktionen.

Derefter dræbte de en betjent ude på gaden.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.