Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Havørreder boltrer sig i vandløb efter opkøb af dambrug

Opkøb af dambrug får fiskelivet til at blomstre, og miljøminister afsætter millioner til at gentage succesen.

Arkivfoto.
Arkivfoto.

Det vrimler med havørreder i Villestrup Å i Himmerland.

Det så ellers sort ud for fiskelivet i den 14 kilometer lange nordjyske å for bare 20 år siden.

Men så besluttede først Nordjyllands Amt og siden Naturstyrelsen at gøre noget ved sagen.

Syv dambrug blev opkøbt, og spærringerne blev fjernet. Med det resultat at ørrederne nu frit kan vandre mellem åen og Mariager Fjord.

- Vi har set en udvikling, hvor syv dambrug er blevet fjernet, så vi har fået fri passage for fiskene.

- Det gavner både miljøet og fiskelivet, og det er vi særdeles godt tilfredse med, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V).

Tallene taler deres tydelige sprog.

I 1999 var der ifølge DTU Aqua under 100 voksne havørreder i Villestrup Å.

Ved den seneste undersøgelse i november 2016 var der cirka 3500 voksne havørreder - altså 35 gange så mange som for 17 år siden.

Det er et eksempel til efterfølgelse, lyder det fra miljø- og fødevareministeren.

- Jeg har afsat 47 millioner kroner til, at landets kommuner kan opkøbe ældre dambrug, så man kan få fjernet spærringer og samtidig få mere miljørigtige dambrug, siger Esben Lunde Larsen.

Opkøbene af dambrugene skal ifølge ministeren foregå ved frivillige aftaler.

- Når vi flytter dambrugsproduktionen over på større og mere miljøeffektive anlæg, giver det ikke alene mulighed for at producere flere fisk for en langt mindre miljøbelastning.

- Det giver også flere fisk i åer og fjorde, ligesom vi har set det med Villestrup Å, siger han.

Flere andre åer og vandløb landet over har ifølge DTU Aqua set fiskelivet blomstre op, efter at man har fjernet spærringer.

Det gælder eksempelvis ved Vilholt Mølle ved Gudenåen syd for Silkeborg.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.