Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hashsalget i Christiania sættes ned i ny dom

11 mænd fra hashmiljøet i Christiania skal ikke betale sagsomkostninger, siger Østre Landsret i stor sag.

Østre Landsret har torsdag afsagt dom i endnu en sag om organiseret hashsalg i Pusher Street i Christiania. Billedet er fra politiets aktion forleden dag (arkivfoto). Scanpix/Liselotte Sabroe
Østre Landsret har torsdag afsagt dom i endnu en sag om organiseret hashsalg i Pusher Street i Christiania. Billedet er fra politiets aktion forleden dag (arkivfoto). Scanpix/Liselotte Sabroe

København. Godt nok har hashhandlen på Christiania været i et højt gear, men omsætningen har ikke været oppe på det niveau, som Københavns Byret tidligere har ment.

Det er et af de generelle budskaber i en dom, som Østre Landsret har afsagt torsdag i en sag mod 13 mænd fra den organiserede hashhandel i Pusher Street.

Derfor bliver det en gratis omgang for 11 af mændene, selv om de ikke undgår straf. De slipper for at betale salærer til deres forsvarere for arbejdet i landsretten.

En af de dømte er dog alligevel stærkt utilfreds. Han rejste sig og marcherede gennem retslokalet, inden landsdommer Gitte Rubæk Pedersen havde fortalt nærmere om dommen.

- Lorteshow, råbte han, inden han smækkede døren hårdt i og forsvandt.

Hvor byretten tidligere mente, at mængden af solgt hash var oppe på cirka 660 gram dagligt i en af boderne, er landsretten nede på 440 gram i gennemsnit.

Konsekvensen af den mere forsigtige linje ved vurderingen af handlens omfang gør, at mændenes udbytte ved kriminaliteten er sat ned.

For eksempel konfiskerer landsretten 650.000 kroner fra en 54-årig sælger, som ifølge byretten havde tjent en million kroner.

Straffene er fastsat fra fængsel i to år og ni måneder til et år og seks måneder.

- Der har været brugt oceaner af ressourcer og tid på denne sag, siger en af forsvarerne, advokat Anders Boelskifte.

- Dette er en tankestreg i forhold til den aktuelle debat om hash, siger advokaten.

Hen hentyder til, at den pensionerede statsadvokat Erik Merlung og senioranklager Anne Birgitte Stürup for nylig ligesom andre har anbefalet, at man gør forsøg med legalisering af hash.

Det er en flok modne mænd, der dømmes. Den yngste er 29, men flere er i halvtredserne eller nærmer sig.

Hovedparten har haft bopæl på Christiania eller har haft en meget nær tilknytning til fristaden.

Som i andre sager er udgangspunktet, at medarbejdere i boder menes at have fået 800 kroner pr. dag. Sælgerne menes at have tjent 15 kroner per gram.

Landsretten nedsætter straffen med tre måneder til fire af mændene i forhold til byrettens dom. To har fået lagt tre måneder oveni, mens syv er idømt samme straf. Næsten alle har allerede afsonet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.