Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hashen er allerede tilbage: Tag med på smuglertur fra Marokko til Christiania

Efter to razziaer, en række anholdelser og flere kilos konfiskeringer er hashen allerede vendt tilbage til landets måske mest kontroversielle gade, Pusher Street. Men hvor kommer alle de ulovlige varer fra, som politiet på bedste sisyfosmanér kæmper en indædt kamp imod på Christiania?

Københavns Politi er fredag 17. juni 2016 i gang med fjerne hashboder i Pusher Street i Christiania. Der er tale om en større aktion, som muligvis er kulminationen på en næsten fire år lang målrettet indsats mod den organiserede hashhandel. Pusherstreet. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2016)
Københavns Politi er fredag 17. juni 2016 i gang med fjerne hashboder i Pusher Street i Christiania. Der er tale om en større aktion, som muligvis er kulminationen på en næsten fire år lang målrettet indsats mod den organiserede hashhandel. Pusherstreet. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2016)

Salatfade, vrede christianitter og kampklædte betjente med motorsave og håndværksudstyr.

Politiaktionerne på Christiania er efterhånden blevet en jævnligt tilbagevendende begivenhed i en af hovedstadens mest omdiskuterede stræder, Pusher Street.

Hver gang bliver rydningsindsatsen mødt af lige dele hovedrysten og klappen-i-hænder, alt afhængig af hvem man er, og hvor man befinder sig på det politiske spektrum. Og uanset reaktionerne fortsætter politiet det evige sisyfosarbejde med samme vedholdenhed.

Læs også:

Weekendens razziaer var selvfølgelig ingen undtagelse.

Sædvanen tro stod den fredag på nedrivning, anholdelser og konfiskering af illegal hash i et omfang, der umiddelbart kunne få én til at tro, at ordensmagten ville få sat en stopper for den ulovlige handel – i hvert fald i et par dage.

Og traditionen tro gjorde hashsalget et kvikt comeback i Pusher Street, næsten inden politiet endnu havde fyldt salatfade med pushere, byggemateriel og de godt 9 kilo »god ryger«, som det var lykkedes dem at skrabe sammen. Og så måtte politibetjentene selvfølgelig gentage opvisningen endnu en gang natten til mandag – med nogenlunde samme succes som to dage tidligere.

Hashen finder tilsyneladende altid en vej. Og lige gyldigt hvor hårdnakket politiet slår ned på stadens hjemmebyggede og kamuflageklædte hashboder, sikrer en lind strøm af leverancer fra Europas kriminelle underverden, at de kampklædte betjente knap nok når at vende ryggen til den brostensbelagte gade, før den næste lyssky handel allerede er blevet gennemført.

Men hvor kommer al den hash, pot og skunk fra, der til dagligt bliver solgt på Christiania? Og hvem er de bagmænd, der formår at sikre en så konstant tilstrømning af ulovlige rusmidler, at det til tider må få de fuldt ud lovlige logistikfirmaer til at klø sig i nakken i ren og skær forundring over bagmændenes umiddelbare effektivitet?

Berlingske giver dig her et kort overblik over rusmidlets rejse fra de varmere himmelstrøg og op til Danmark. En ulovlig - om end logistisk imponerende - tour-de-force i narkotikaproduktion og handel, som bliver udfoldet i Europols seneste narkotikaopgørelse, EU Drug Markets Report 2016.

1. Fødestedet i Marokko, Afghanistan – og på Samsø

Langt størstedelen af den hash, der til dagligt bliver solgt på Christiania, stammer angiveligt fra Marokko, mens Afghanistan også er storleverandør af hash til de europæiske markeder.

Her har lokale bønder deres daglige gang i de cannabismarker, som sidenhen bliver høstet, forarbejdet og raffineret, så de i sidste ende kommer til at ligne de brune plader, man til hverdag kan opstøve på Christianias Pusher Street.

Mens langt størstedelen af den forarbejdede hash stammer fra lande uden for Europa, står det dog anderledes til, når det kommer til produktionen af pot og skunk. Ifølge Europol kommer en stor del af det, man kan kalde »uforarbejdede cannabisblade«, nemlig fra de europæiske lande selv.

Her bliver planterne groet i alt fra loftsrum, kældre, drivhuse og store hemmeligholdte marker, og det er angiveligt en praksis, der har været stigende i løbet af de seneste år.

Derfor er det heller ikke usædvanligt at støde på en omgang »god gammeldags samsø-pot«, hvis man en dag forvilder sig ud på hovedstadens mest omstridte handelsstrøg, Pusher Street.

Artiklen fortsætter under det interaktive kort

2. Smuglernes foretrukne handelsveje

Når først de marokkanske eller afghanske cannabisplanter har været en tur forbi fabrikken, går turen videre til Europa via organiserede marokkanske smuglergrupper.

Traditionelt set har Gibraltarstrædet og Spanien fungeret som knudepunkt for størstedelen af den nordafrikanske hashsmugling, og ifølge Europol har middelhavslandet i de senere år oplevet en stigning i antallet af beslaglæggelser.

En udvikling, der angiveligt peger i retning af, at den marokkanske hashproduktion er i vækst.

Også i Italien og Grækenland har man i de senere år meldt om flere beslaglæggelser af lyssky forsendelser, tiltænkt det europæiske marked. Det samme gør sig gældende i Tyrkiet, der dog primært fungerer som transitland for mellemøstlig hash. Her opsnappede man i 2013 intet mindre end 180 ton cannabis, hvilket var mere end samtlige europæiske hashfangster tilsammen.

Fra de forskellige sydlige »entry points« går turen videre nordpå med skib og lastbil og ud på de europæiske markeder, hvor organiserede kriminelle står for distribution og videresalg. Her fungerer Holland som det vigtigste centrale knudepunkt for den videre hashhandel, hvorfra varerne også bliver sendt til Danmark.

I Danmark ender en del af hashen direkte hos rygerne via diverse mellemmænd med tilknytning til rocker- og bandemiljøet, mens resten sendes videre til vores nordiske naboer. Dermed fungerer Danmark ifølge Europol også som centralt bindeled til den videre skandinaviske hasheksport.

3. Videresalg på Christiania

En stor del af den hash, der årligt bliver smuglet ind i Danmark, ender angiveligt sine dage på Christianias centrale handelsstrøg. Her er det ikke længere Christianias oprindelige beboere, der sælger ud af baghavens egenproduktion, men organiserede kriminelle med tilknytning til rockermiljøet, som står for salget.

Det forklarer Dannie Rise, der er leder af Taskforce Pusher Street.

»Det er meget forskelligt, hvordan bagmændene får det ind på Christiania. Der er ingen, der gider blive taget med en varebil fyldt med 200 kilo hash, fordi så forsvinder det hele på én gang. Så oftest er det enkeltpersoner, der bliver udstyret med en rygsæk, som herefter trasker ind med det og gemmer det,« siger Dannie Riise.

I 2012 blev den dedikerede Pusher Street-taskforce sat i verden, og siden da har betjente beslaglagt hash, pot og andre cannabisrelaterede stoffer til en værdi af rundt regnet 255 millioner kroner på Christiania. Et stort beløb, der ikke desto mindre falmer en smule, når politiet samtidig har estimeret den årlige omsætning i handelsgaden til at ligge i omegnen af én milliard danske kroner.

Samtidig formår pusherne ofte at sætte gang i videresalget, ligeså snart betjentene har forladt Christiania, og her var weekendens politiaktioner ingen undtagelse. I dag er handlen nemlig allerede vendt tilbage til det centrale handelsstrøg, og det vil den givetvis også gøre, næste gang politiet tropper op i kampuniformer med motorsave og håndjern.

Alligevel får det dog ikke politiets Dannie Rise til at ryste på hænderne.

»Det må aldrig blive sådan, at der er et sted i København, hvor organiserede kriminelle har frit spil i forhold til at stå og sælge hash. Fuldstændig som alle andre steder i Danmark, så kommer vi også derude. Og så kan det for udefrakommende godt virke, som en evig kamp, som man ikke kan vinde, men det er ikke sådan, vi betragter det,« forklarer Dannie Rise.

»Men det er selvfølgelig ikke sådan, at vi tror, at hashsalget fuldstændig forsvinder. Det ved vi da godt, at det ikke gør. Så længe, der er en køber, er der en sælger. Men så er det vores opgave at gøre livet så surt for dem så muligt. Det må aldrig blive omkostningsfrit at ernære sig ved kriminalitet, og det ville det blive, hvis ikke vi kom ude på Pusher Street.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.