Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hash, kokain og slagvåben - politiet gør adskillige fund efter banderansagninger

Københavns Politi har tirsdag ransaget ni adresser hos bandemedlemmer i området omkring Nørrebro i København.

Politiet ransager en adresse i en baggård til Blågårdsgade tirsdag morgen d. 15. august 2017. Københavns Politi er tirsdag i gang med ransagninger hos ledende bandemedlemmer på ni forskellige adresser på Nørrebro. . (Foto: Mathias Øgendal/Scanpix 2017)
Politiet ransager en adresse i en baggård til Blågårdsgade tirsdag morgen d. 15. august 2017. Københavns Politi er tirsdag i gang med ransagninger hos ledende bandemedlemmer på ni forskellige adresser på Nørrebro. . (Foto: Mathias Øgendal/Scanpix 2017)

Der blev ikke fundet nogen skydevåben, men stik- og slagvåben, hash, kokain og mindre pengebeløb.

Det oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Der blev desuden fundet "en række effekter, som vil indgå i den videre efterforskning af de ledende bandemedlemmers rolle og ansvar i de aktuelle konflikter".

Målet med tirsdagens ransagninger var at indhente beviser for de ledende medlemmers roller og ansvar i relation til de mange skyderier.

»De ledende bandemedlemmer ved godt, at vi ånder dem i nakken, og vi har visiteret flere end 500 gange i deres nærområde, så vi fandt ikke skydevåben i dag.«

»Men for den fortsatte efterforskning var det en givtig formiddag«, oplyser politiinspektør Torben Svarrer, Københavns Politi, i pressemeddelelsen.

Ransagninger er sket i forbindelse med den verserende bandekonflikt i hovedstaden. Her har der hen over sommeren været adskillige skyderier.

I alt har der været fire episoder, hvor fem personer, der intet har haft med bandemiljøerne at gøre, er blevet ramt at skud.

20. juli oprettede politiet visitationszone i store dele af København.

Det betyder, at alle kan visiteres af politiet, uden at der er en mistanke om, at man har har begået noget ulovligt.

Der er blevet visiteret mere end 530 personer samt fundet 20 skydevåben i visitationsområdet, oplyser politiet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.