Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Har Skat inddrevet penge fra dig ulovligt?

Skat har ifølge Kammeradvokaten inddrevet skat ulovligt fra potentielt hundredtusinder af danskere. Ud fra reglerne i Forældelsesloven kan du sjusse dig frem til, om du er én af dem.

Skat opkræver i strid med loven skattegæld, som er forældet, og som Skat dermed ikke længere har ret til.

Det fremgår af et foreløbigt udkast til en omfattende analyse af Skats inddrivelsesindsats, som Kammeradvokaten laver for Skatteministeriet.

Årsagen til fejlen skal findes i Skats it-system til inddrivelse, Et Fælles Inddrivelsessystem (EFI). Ifølge Kammeradvokaten er den funktionalitet i EFI, der registrerer, om en skattegæld er forældet, ikke aktiveret.

Derfor skal alle forældelsessager behandles manuelt, og det er et enormt arbejde, som Skat ifølge analysen er voldsomt bagud med. Præcis hvor mange danskere der er ramt af ulovligheden, er uklart, men i alt er der registreret cirka 322.000 skyldnere med forældet gæld i EFI, fremgår det af analysen.

Man kan imidlertid selv forsøge at pejle sig frem til, om man er ramt af fejlen.

»Som udgangspunkt er der en frist på tre år, hvorefter en skattegæld forældes. Medmindre man på skrift har erkendt gældens eksistens og størrelse, i så fald er forældelsesfristen ti år,« forklarer skatteadvokat Eduardo Vistisen.

Ifølge Forældelsesloven fra 2008 er en gæld som udgangspunkt forældet, hvis den er ældre end tre år gammel. Og her tælles vel at mærke fra det tidspunkt, der typisk betegnes som »sidste rettidige indbetalingsdato« af en regning. Dette gælder også, hvis man skylder penge til det offentlige.

Der er dog flere forhold, der kan afbryde forældelsen, altså udskyde forældelsesdatoen:

Hvis man eksempelvis inden den treårige forældelsesdato er trådt i kraft, enten skriftligt har erkendt sin gæld og gældens størrelse eller får en domstols - fx Fogedrettens - ord for, at man skylder pengene, gælder en forældelsesfrist på ti år. Denne kan blive udskudt yderligere ved nye domme - dog maksimalt i 30 år.

Hvis Skat aktivt forsøger at inddrive pengene ved at foretage udlæg i skyldnernes værdier, bliver forældelsesfristen ligeledes afbrudt, hvorefter en ny treårig forældelsesfrist gælder , fortæller Eduardo Vistisen.

Skats inddrivelsesafdeling vil altid forsøge at få pengene ind forinden - enten ved at tvinge folk til betalingsordninger, lave modregning i eventuel overskydende skat - eller i yderste konsekvens foretage lønindeholdelse, altså snuppe en fast bid af lønnen hver måned. Skat har også vide beføjelser til at foretage udlæg i skyldnernes formue og værdier for at få pengene hjem.

Men Kammeradvokaten fastslår altså, at Skat går for langt og forsøger at inddrive gæld, der er forældet.

Forældelsesloven indeholder særlige frister for gæld til eksempelvis pengeinstitutter - her er fristen som udgangspunkt 20 år.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.