Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Har Kepler fundet liv?

Kepler-satellitten har identificeret over 1.000 planeter uden for solsystemet. Senest den mest jordlignende af dem alle.

Sådan kunne der se ud ude omkring den jordlignende planet Kepler 438b, der svæver ret tæt omkring en svag, rød stjerne ca. 470 lysår borte. Kepler 438b er kun lidt større end Jorden, en smule varmere og formentlig klippeagtig. Om ti-15 år vil videnskaben måske kunne afgøre, om den også huser liv.
Sådan kunne der se ud ude omkring den jordlignende planet Kepler 438b, der svæver ret tæt omkring en svag, rød stjerne ca. 470 lysår borte. Kepler 438b er kun lidt større end Jorden, en smule varmere og formentlig klippeagtig. Om ti-15 år vil videnskaben måske kunne afgøre, om den også huser liv.

Den er ca. 12 pct. større end Jorden, en smule varmere og den hidtil mest jordlignende planet, der er opdaget uden for solsystemet.

Jublen var derfor stor, da forskere fra det amerikanske Harvard-Smithsonian Center for Astrophysics forleden kunne offentliggøre opdagelsen af den meget interessante planet, Kepler 438b.

Tilmed kunne de berette, at planeten med ca. 70 pct. sandsynlighed er hård og klippeagtig ligesom Jorden, og at den ligger lunt placeret i den potentielt beboelige såkaldt guldlokzone derude.

Kepler 438b er dermed den foreløbig mest interessante af de efterhånden over 1.000 fjerne planeter, der er identificeret ved hjælp af data fra den amerikanske Kepler-satellit. Men kun tre af disse synes at ligge velplaceret i en guldlokzone med 438b som den, der ligger lunest i det planetariske sving.

Om den også huser liv, er imidlertid et særdeles åbent spørgsmål. Der er nemlig ingen tvivl om, at betingelserne derude må være meget anderledes end dem, der er gældende her på Jorden.

For det første befinder planeten sig så tæt på sin moderstjerne, en ret lyssvag såkaldt rød dværg, at den bare anvender 35 dage på at cirkle en enkelt gang rundt om stjernen. Dertil kommer, at den modtager ca. 40 pct. mere lys, end Jorden får fra Solen.Men det mest afgørende er, at man reelt ikke ved meget mere om den. Blandt andet er man – endnu – ikke i stand til at måle dens masse og dermed slå fast, at det er en klippeplanet. Eller på nogen måde bestemme indholdet af planetens atmosfære. Det skyldes en kombination af den ret store afstand på ca. 470 lysår og det forhold, at moderstjernen er lyssvag.Men det kan der meget vel blive ændret på i de kommende år, mener professor og astrofysiker ved Aarhus Universitet, Jørgen Christensen-Dalsgaard.

»Jeg fylder snart 65 år, så inden jeg går herfra, er jeg måske heldig at opleve, at man opdager Jordens tvilling, altså en planet, som næsten med sikkerhed rummer liv. Under alle omstændigheder vil man i løbet af de næste ti-15 år få redskaberne til at kunne afgøre det,« siger han.Professoren peger i den forbindelse på det gigantiske European Extremely Large Telescope, der så småt er under opbygning i Chile. Når kæmpeteleskopet bliver taget i brug om en halv snes år, vil det bl.a. kunne anvendes til at bestemme den kemiske sammensætning af atmosfæren omkring en større del af de utallige planeter, der befinder sig i vores kosmiske nabolag.

»Hvis man opdager f.eks. ilt og metan i en planet-atmosfære, og hvis atmosfæren ikke er i kemisk ligevægt, vil det med stor sandsynlighed være tegn på, at der er biologiske processer i gang,« forklarer han.

Dertil kommer, at astrofysikere til stadighed udvikler bedre og mere fintfølende metoder til at beregne fjerne planeters masse. Endvidere bliver Kepler-missionen afløst af nye planetjægere med endnu bedre »øjne«, herunder den amerikanske TESS-satellit i 2017 og den europæiske Plato, der ventes at blive opsendt i 2024 med henblik på at opdage jordlignende planeter i vores egn af Mælkevejen.

Som Jørgen Christensen-Dalsgaard formulerer det:

»På 20 år er vi gået fra ikke at kende nogen som helst planeter bortset fra dem i solsystemet og til nu at vide, at stort set alle stjerner har planeter. Så hvad ved vi ikke om ti-20 år?«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.