Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Har du svært ved at falde i søvn? Så er du i fare for at få denne sygdom

Mennesker, der har problemer med at sove om natten, har op til tre gange højere risiko for at udvikle astma, viser et stort norsk studie.

Foto fra Iris: Søvnløshed kan være forbundet med risiko for astma.
Foto fra Iris: Søvnløshed kan være forbundet med risiko for astma.

Personer, som har svært ved at falde i søvn om aftenen, vrider og vender sig om natten eller vågner tidligt uden at kunne falde i søvn igen i de tidlige morgentimer, har øget risiko for at udvikle astma sammenlignet med personer, der sover normalt, viser et nyt norsk studie. Det skriver Videnskab.dk.

Det er velkendt, at personer, som lider af astma, har sværere ved at sove om natten, men ifølge forskerne bag det nye studie er det første gang, at forskere undersøger den omvendte situation - altså, om personer, som lider af søvnløshed, har øget risiko for at udvikle astma i voksenalderen. Her er svaret, at det har de.

Personer med kronisk søvnløshed, hvilket vil sige, at de har tegn på søvnløshed over længere perioder, har tre gange så høj risiko for at udvikle astma som normalbefolkningen.

»Det er en af de centrale opdagelser i vores forskning. Sammenlignet med folk, der ikke lider af søvnløshed, tyder noget på, at eventuelle ændringer i kroppen på grund af søvnløshed kan akkumuleres og resultere i alvorlige skadelige effekter på luftvejene,« fortæller førsteforfatteren til det nye studie, ph.d. og forsker Ben Brumpton fra Institutt for Samfunnsmedisin og Sykepleie, Norsk Teknisk-Naturvitenskapelige Universitet (NTNU), og Klinikk for Lunge- og Arbeidsmedisin, Universitetssykehuset i Trondheim til Videnskab.dk.

Studiet er for nylig offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift European Respiratory Journal.

Vivi Schlünssen er lektor ved Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet og forsker i lungesygdomme, men hun har ikke deltaget i det nye studie.

Hun har dog læst det og mener, at studiet er interessant.

»Det er spændende og ligger i tråd med den stigende interesse, der videnskabeligt er for, hvad søvn betyder for vores helbred, og hvad dårlig søvn kan forårsage af blandt andet sygdomme,« siger Vivi Schlünssen.

Vivi Schlünssen påpeger dog, at der kan være andre sammenhænge, som gør, at dårlig søvn er forbundet med astma.

Blandt andet peger hun på, at personerne i undersøgelsen selv har rapporteret om deres søvn- og astmaforhold.

»Det kan jo godt være, at nogle mennesker i højere grad tænker om sig selv, at de fejler noget eller sover dårligt om natten. Derfor kan man jo godt forestille sig, at de mennesker, som mener, at de sover dårligt om natten, også har tendens til at tro, at de har astma. Det kan man ikke se i studiet, og derfor skal det undersøges yderligere i andre type studier, hvis man skal nærmere en årsagssammenhæng,« siger Vivi Schlünssen til Videnskab.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.