Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Har du set noget? Politiet på bar bund efter voldtægtsforsøg af 16-årig

Lørdag aften blev en blot 16-årig pige udsat for en seksuel krænkelse af to mænd, mens tre så på. Politiet efterlyset fortsat vidner til episoden.

Så du, da en 16-årig pige blev krænket på gågaden i Herning? Så vil politiet gerne høre fra dig.
Så du, da en 16-årig pige blev krænket på gågaden i Herning? Så vil politiet gerne høre fra dig.

Det lykkedes en 16-årig pige at undslippe et voldtægtsforsøg lørdag aften omkring klokken 23 ved at bide en af overgrebsmændene i hånden og råbe på hjælp.

Hun har forklaret politiet, at to mænd greb fat i hende bagfra, da hun gik på Østergade. De holdt hende fast i armene og holdt hende for munden, mens de førte hende ind i en port ved Tinghuset, hvor de tog hendes jakke af og forsøgte at knappe hendes bukser op.

Imens stod tre mænd stod og så på.

I går efterlyste Midt- og Vestjyllands Politi vidner til overgrebet, men det har indtil videre ikke ført politiet nærmere gerningsmændene.

Det fortæller Jens Smedegaard, der er sekretariatsleder hos lokalpolitiet i Herning, til BT. De efterlyser derfor fortsat vidner, der kan have set gruppen bestående af fem unge mænd.

»Hvis der er nogen, der har bemærket noget mellem klokken 22.45 og 23.15 lørdag aften, er de velkomne til at kontakte os. Vi har ikke noget at gå efter pt.,« oplyser Jens Smedegaard.

Pigen har beskrevet de to gerningsmænd således:

A: Mand, ca. 20-25 år, ca. 180-185cm, slank, ikke etnisk dansk, sagde ”hold kæft” på dansk – med accent, iført en mørkegrå/sort dynejakke med hætte, angiveligt af mærket Peak. A havde hætten over hovedet. A var iført sorte handsker.

B: Mand, ca. 20-25 år, ca. 180-185 cm, alm. af bygning, ikke etnisk dansk, iført handsker.

De tre mænd, der overværede overfaldet, beskrives ligeledes som værende af anden etnisk oprindelse end dansk. Deres alder er ukendt.

»Der er ikke noget, der indikerer at det er asylansøgere, blandt andet fordi de talte dansk,« fortalte Ole Henriksen, politiinspektør ved Midt- og Vestjyllands Politi, til Tv Midtvest i går.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.