Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Har Danmark indgået en hemmelig aftale med Somalia?: »Det lugter langt væk«

Regeringen er nødt til at forklare, hvilke forhandlinger og aftaler Danmark har indgået med verdens mest korrupte land, Somalia. Således lyder kravet fra eksperter og dele af Folketinget, efter at Berlingske i dag kan fremlægge to hidtil mørklagte politinotater, som omtaler egentlige hjemsendelsesaftaler for somaliere uden lovligt ophold i Danmark.

Danmark har i indgået en aftale om at hjemsende afviste somaliere med Somalia. Kritikere kræver nu svar om det mørklagte forløb. Billedet her er fra Griffenfeldsgade på Nørrebro, der kaldes »Lille Somalia« på grund af områdets store somaliske miljø. Personerne på billedet har ikke noget med sagen at gøre. Foto: Jonas Skovbjerg Fogh.  
Danmark har i indgået en aftale om at hjemsende afviste somaliere med Somalia. Kritikere kræver nu svar om det mørklagte forløb. Billedet her er fra Griffenfeldsgade på Nørrebro, der kaldes »Lille Somalia« på grund af områdets store somaliske miljø. Personerne på billedet har ikke noget med sagen at gøre. Foto: Jonas Skovbjerg Fogh.  

De danske myndigheder har tilsyneladende været i langt tættere forhandlinger med Somalia om tvangshjemsendelse af afviste asylansøgere, end offentligheden, rådgivende organisationer og dele af Folketinget er blevet oplyst om.

Hidtil ikke offentliggjorte notater fra politiet peger på, at danske og somaliske myndigheder allerede i 2016 indgik en aftale om tvangshjemsendelser. Det får flere eksperter, organisationer og folketingspolitikere til at forlange, at udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) svarer på, om der findes en egentlig aftale med Somalia – og i så fald, hvad Danmark har givet Somalia til gengæld.

Den seneste tid har grundlaget og muligheden for at hjemsende afviste somaliere været heftigt debatteret. Udsendelserne volder besvær, fordi Somalia vægrer sig mod at åbne døren for statsborgere, der ikke frivilligt rejser tilbage. Forleden kunne Berlingske fortælle, at to somaliere under et mørklagt forløb den 28. september 2016 blev tvangshjemsendt. Nu er Berlingske også kommet i besiddelse af et notat fra Rigspolitiet dateret den 1. november 2016, som beskriver, at det daværende Udlændinge-, Integrations- og Boligministerium (UIBM) allerede i sommeren 2016 lavede en hjemsendelsesaftale med Somalia:

»UIBM meddelte den 25. juli 2016 til Rigspolitiet, National Udlændingecenter at man efter forhandlinger med de somaliske immigrationsmyndigheder havde indgået aftale om at formodede somaliske statsborgere uden lovligt ophold i Danmark kan udsendes til Somalia efter verificering af deres nationalitet,« står der i notatet.

Notatet beskriver videre, at de udviste asylansøgere skal fremstilles for en somalisk delegation i Danmark »inden for den nærmeste fremtid« med henblik på at verificere deres nationalitet og udsendelse. Notatet stammer fra en sag om frihedsberøvelse af en afvist somalisk asylansøger.

Siden maj 2015 er seks tvangshjemsendelser til Somalia kommet til offentlighedens kendskab via medierne. Men de danske myndigheder har konsekvent nægtet at oplyse, om man har indgået en aftale med Somalia. Berlingske har forelagt det aktuelle notat for en række kilder, som vurderer, at regeringen bør lægge præmisserne for aftalen med Somalia åbent frem for Folketinget og befolkning.

»Det vil være rigtig interessant at få at vide, hvad denne aftale indebærer, og hvad man har givet de somaliske myndigheder til gengæld,« siger Martin Lemberg-Pedersen, migrationsforsker ved Aalborg Universitet.

»Når man påtænker regeringens offensive udmeldinger om de her tilbagesendelser og offentlighedens interesse, mener jeg godt, at man kan kræve, at ministeren fremlægger, hvilken form for aftale man har indgået,« siger han.

I et andet notat fra Nordsjællands Politi dateret 18. oktober 2016 omtales ligeledes en aftale mellem Danmark og Somalia om »verifikation af identiteten samt tilbagetagelse.«

Delegation i Danmark

Det er almindeligt at lave en såkaldt grænsefremstilling for det lands myndigheder, som skal tage imod en udvist person, når der er tvivl om nationaliteten. Nogle gange foregår grænsefremstillingen i modtagerlandets lufthavn, andre gange rejser en delegation til det land, der vil tvangshjemsende.

Formand for Somalisk Forening i København, Abdisame Douale, siger, at han kender til et »mindre antal« tvangshjemsendelser, og at somaliske delegationer med ledende embedsmænd i spidsen har været på besøg i Danmark mindst to gange, hvor det somaliske miljø mødtes med delegationen.

»Vi ved, at der er indgået en aftale mellem Danmark og Somalia. Spørgsmålet er, hvad den aftale baserer sig på. Det siger sig selv, at du ikke kan indgå en aftale med en somalisk regering, uden at du giver dem noget til gengæld. Det lugter langt væk,« siger han.

Af andre fortrolige dokumenter, som Berlingske har læst, fremgår det eksempelvis, at en somalisk delegation af embedsmænd gæstede København i januar 2016. Dengang blev seks somaliere fremstillet for delegationen på en politistation på Amager. Somalia accepterede efterfølgende at hjemtage én af de seks somaliere – men fortrød knap en måned senere, fremgår det.

Den 3. januar 2017 stod 43 somaliere i såkaldt udsendelsesposition, fremgår det af en statistisk opgørelse, som udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) netop har oplyst Folketinget om.

Ministeriet har ad flere omgange – faktisk gennem flere år – afvist at kommentere hjemsendelser til Somalia med henvisning til, at samarbejdet foregår i fortrolighed efter somalisk ønske. Men har Danmark indgået en aftale med Somalia, bør de centrale dele lægges frem, vurderer Michael Gøtze, professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet.

»I dette tilfælde vejer hensynet til offentligheden tungere end hensynet til Somalia,« siger han.

I organisationen Amnesty opfordrer man også myndighederne til åbenhed.

»I mine øjne er det ikke så opsigtsvækkende, hvis vi har en aftale med Somalia, men nærmere hele hemmelighedskræmmeriet. Og det helt centrale spørgsmål er, om det overhovedet er sikkert at sende folk tilbage,« siger generalsekretær Trine Christensen.

Det er bl.a. bemærket, at de danske myndigheder under de to seneste såkaldte »fact finding-missioner« om Somalia, som bl.a. danner grundlag for dansk asylpolitik, stort set ikke har opholdt sig i den somaliske hovedstad, Mogadishu.

Organisationen Dansk Flygtningehjælp rådgiver afviste asylansøgere. Forelagt de nye oplysninger siger asylchef i Dansk Flygtningehjælp, Eva Singer:

»Det overrasker mig, at sådan en aftale er blevet hemmeligholdt, for det er noget, vi jævnligt drøfter med ministeriet og politiet.«

»Ikke en vindersag«

Kenya har flere gange varslet at lukke den kolossale flygtningelejr Dadaab, som huser 250.000-350.000 somaliere. Det kan skabe uoverskuelige konsekvenser for Somalia, hvis de fordrevne flygtninge bliver tvunget tilbage, hvilket muligvis kan forklare, hvorfor de somaliske myndigheder på ingen måde har interesse i at kommunikere, at man indgår hjemsendelsesaftaler med andre lande.

»Internt i Somalia er det ikke en vindersag, at statsborgere bliver sendt hjem med tvang, ligesom de mange hundredetusinde somaliere i Kenya kan destabilisere hele situationen, hvis de bliver sendt hjem,« forklarer Eva Singer.

Hjemsendelse af afviste asylansøgere har længe været et kardinalpunkt i skiftende regeringers asylpolitik. Trods ihærdige forsøg har det vist sig at være særdeles besværligt at udsende afviste asylansøgere til lande som Irak, Iran og ikke mindst Somalia.

SFs udlændingeordfører, Holger K. Nielsen, mener, at mørklægningen er uholdbar.

»Det går jo ikke. I det omfang der er aftaler med de somaliske myndigheder, skal Folketinget selvfølgelig orienteres. Der skal jo være demokratisk kontrol med hjemsendelserne,« siger Holger K. Nielsen.

I et korruptionsindeks indtog Somalia for nylig en global bundplacering.

Enhedslistens udlændingeordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, fastslår, at regeringen omgående bør fortælle, hvilken aftale der er indgået med Somalia.

»Det er dybt suspekt, at der er så meget hemmelighedskræmmeri om en aftale med et af verdens mest korrupte lande,« siger hun.

Dansk Folkeparti udlændingeordfører, Martin Henriksen, siger:

»Jeg har godt vidst, at der har været drøftelser med Somalia. Men jeg har ikke noget behov for at gå yderligere i detaljer.«

Venstres udlændingeordfører, Marcus Knuth, blev valgt til Folketinget i juni 2015 og har sæde i Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg.

»Vi laver aftaler om hjemsendelse med en række lande, men i den tid, jeg har siddet i Folketinget, er jeg ikke blevet orienteret om nogen. Vi udstikker de politiske rammer, og så kan vi ikke blive orienteret om alt, hvad myndighederne foretager sig,« siger han.

Adspurgt, hvad han mener om hemmeligholdelsen, svarer Marcus Knuth:

»Når to lande kommunikerer, kan der være et ønske fra den anden part om ikke at få oplysningerne ud i offentligheden. Det synes jeg, at man skal respektere. Det vigtigste er, at vi får de afviste somaliere sendt hjem. Danmark kan ikke være varmestue for det halve Somalia.«

Hvordan kan hensynet til et gennemkorrupt land som Somalia veje tungere end offentlighedens kendskab til, hvad der foregår på et helt centralt område, som også er blandt Venstres mærkesager?

»Der må jeg være dig svar skyldig, for jeg ved ikke, hvilken kommunikation vi har med de lande. Jeg vil blot understrege, at de mennesker skal sendes hjem,« siger Marcus Knuth.

Politiet har ingen kommentarer til denne artikel, oplyser Rigspolitiet. Udlændinge- og integrationsministeriet har »ikke mere at tilføje.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.