Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Handicappet fleksjobber får erstatning for fyring

Virksomhed fra Billund kan have forskelsbehandlet handikappet mand, der nu får 180.000 kroner i erstatning.

Viborg. En handicappet afghansk mand, der blev fyret fra sit fleksjob i Billund, skal have 180.000 kroner i erstatning som følge af forskelsbehandling.

Det har Vestre Landsret afgjort, og dommen er en stadfæstelse af afgørelser fra Ligebehandlingsnævnet og byretten.

Manden kom til Danmark som asylansøger i 2000 og lider af PTSD. Gennem Vejle Kommune blev han ansat i fleksjob på Billund Plast i 2011. Han skulle arbejde i 17 timer om ugen, hvor virksomheden fik tilskud fra kommunen.

Han skulle arbejde ved tre maskiner, og det gik godt, selv om det var svært at instruere ham i nye opgaver, da han hverken kunne dansk eller engelsk.

2012 blev et dårligt år for Billund Plast som følge af stigende råvarepriser og et presset marked. I juni 2013 fyrede man så afghaneren.

I opsigelsen stod, at den skyldtes ændrede regler om fleksjob, ligesom der var indført ændrede regler for udbetaling af sygedagpenge.

Fleksjobberen mente, at der lå andet bag, og klagede over fyringen til Ligebehandlingsnævnet. Han mente, at det var hans varige handicap, der var den egentlige årsag.

I retten forklarede virksomheden desuden, at det var svært at omplacere fleksjobberen på grund af sprogvanskeligheder.

Landsretten medgiver, at virksomheden i 2012-13 havde svære økonomiske problemer, og at man måtte fyre folk. Men samtidig har Billund Plast ikke løftet beviset for, at den fyredes handicap ikke har påvirket afgørelsen.

Derfor har virksomheden ikke udelukkende taget saglige hensyn, da man skulle vælge, hvem der skulle fyres.

Det er i strid med ligebehandlingsloven, og ud over de 180.000 kroner i erstatning skal virksomheden betale sagens omkostninger på 58.000 kroner plus renter.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.