Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Handicappet druknede i badet på botilbud

To ansatte er afskediget, efter en 40-årig handicappet mand er druknet i spabad på botilbud i Brønderslev.

Aalborg: Det har kostet to ansatte på et af Brønderslev Kommunes botilbud deres job, at en 40-årig handicappet mand - mens de var på vagt - druknede under badning på botilbuddet.

Det skriver Nordjyske Stiftstidende.

Ifølge direktør for sundhed og velfærd i Brønderslev Kommune Henrik Aarup-Kristensen er det en del af instruksen til personalet på botilbud for handicappede, at når en beboer skal i bad, skal det ske under opsyn af personalet.

I det konkrete tilfælde skete dette ikke, og da personalet senere kiggede ind i rummet, fandt de manden død i spabadet.

- Det er en dybt beklagelig og meget ulykkelig hændelse, der ikke burde være sket, siger direktør Henrik Aarup-Kristensen til Nordjyske.

Dødsfaldet skete for et par uger siden. Sagen har fået konsekvenser for medarbejderne, der var på vagt og angiveligt undlod at reagere på en alarm.

- Vi har taget de personalemæssige konsekvenser over for det pågældende personale, siger Henrik Aarup-Kristensen, der ikke vil sige, hvilke konsekvenser der er tale om.

Fra anden side erfarer Nordjyske, at to ansatte er blevet afskediget efter dødsfaldet.

- Vi har nu indskærpet, at instrukser skal følges, således at der ikke sker gentagelser, siger Henrik Aarup-Kristensen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.