Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Han er vores mest glimtende stjerneforsker

Han er pioner i udforskningen af de vildeste glimt, der overhovedet findes i universet. I dag modtager professor og astrofysiker Jens Hjorth nationens største forskerpris på fem mio. kr.

Blandt de nulevende er der næppe nogen dansker, der når op på siden af Jens Hjorth, når det gælder indsigt i rummets dybder.

I den forstand er han nationens store astro-stjerne, og mandag kommer han til at glimte endnu kraftigere, når han modtager landets største forskerpris »for sin fremragende forskning inden for kosmologi«.

Det er Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning på ikke mindre end fem mio. kr., hvoraf den halve million går personligt til den 52-årige professor, astrofysiker og leder af Dark Cosmology Centre på Niels Bohr Institutet i København.

Men hvad bringer en vendelbo så vidt, at han i dag kan måle sig blandt de største astronomer i verden?

Svaret er: Grundlæggende nysgerrighed efter at få svar på nogle af de største spørgsmål, man overhovedet kan stille sig selv, kombineret med stædighed og en usædvanlig evne til at finde en vej, hvor andre kun ser blindgyder.

Jens Hjorts store speciale er gammaglimt – eksplosioner ude i rummet af en så ubegribelig intensitet, at de i korte øjeblikke kan overstråle den samlede lysmængde fra en hel galakse hele 10.000 gange.

Indtil 1997 havde man ingen anelse om, hvad der kunne forårsage så umådeligt energirige begivenheder – eller for den sags skyld, hvor de opstod.
Men netop det år opfangede en italiensk-hollandsk satellit eftergløden fra et gammaglimt, og med disse målinger lykkedes det efterfølgende at dokumentere, at de stammer fra fjerne galakser.

Den unge danske astrofysiker blev fyr og flamme ved nyheden. Han fik overtalt kolleger ved det nordiske optiske teleskop på den canariske ø La Palma til at holde ekstra godt øje med gammaglimt, og på den måde lykkedes det ham – i skarp konkurrence med kolleger fra hele verden – at sætte rekord og være hurtigere på observationspletten end nogen anden.

Jens Hjorth var på få år blevet gammaglimt-pioner og i den forstand en forsker, der bevægede sig ind i helt nyt og ukendt astronomisk farvand.
Indsatsen blev kronet, da et af hans centrale forskningsresultater i 2005 havnede på forsiden af verdens nok mest ansete videnskabelige tidsskrift, Nature, og samme år udnævnte tidsskriftet Science hans forskning i korte og lange gammaglimt til et af de største internationale forskningsgennembrud samme år.

Men hvorfor?

Der er flere årsager, men en af de centrale er, at Jens Hjorth har haft afgørende indflydelse på dokumentationen af, at gammaglimt bl.a. opstår i forbindelse med store stjerneeksplosioner. Han var også hovedmand på den første direkte observation af et kort gammaglimt.

Han har dermed været i stand til at beskrive en stor del af fysikken bag de kolossale energiudladninger, ligesom han har medvirket til at vise, at gammaglimt kan anvendes som enorme lamper, der oplyser ellers komplet mørklagte områder af universet flere milliarder lysår borte. Ja, glimtene kan formentlig også bruges til at aflæse signaturen fra de fremherskende grundstoffer i de eksploderende stjerner og dermed afgøre, om de er fabrikker for dannelsen af eksempelvis kulstof og guld.

I 2003-2004 lykkedes det ham parallelt at skaffe adskillige forskningsmillioner til etableringen af Dark Cosmology Centre, der på få år blev en magnet for en række af verdens førende forskere i rummets dybeste bestanddele.

Jens Hjorth blev udnævnt til professor og centerleder, og på få år var han drivkraft i forandringen af den gamle og noget støvede astronomiske afdeling ved Københavns Universitet til et internationalt laboratorium fuld af entusiasme og ekstrem høj faglighed.

I dag er centeret ikke bare førende i udforskningen af gammaglimt, men beskæftiger sig, som navnet antyder, med en lang række af universets i vidt omfang usynlige hemmeligheder, herunder kosmisk støv og de mærkværdige kæmpekræfter, mørk energi og mørkt stof, der udgør hele 95 procent af alt derude. Den beskedne rest udgøres af det synlige stof, som vi og alle planeter og stjerner er dannet af.

Kolleger beskriver Jens Hjorth som usædvanlig fokuseret, men også som et – når situationen er passende – festligt og hyggeligt menneske. Men ud over sin nære familie bestående af hustru og fire børn har han stort set udelukkende opmærksomheden rettet mod sin forskning – og dermed på at jage gammaglimt og løse de dybe, mørke gåder derude.

Så man kan vide sig ganske sikker på, at professoren vil anvende sin store forskerpris på at intensivere jagten på at finde svar på de største spørgsmål.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.