Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hallo, er der nogen hjemme?

Jonas Stenbæk Christoffersen Foto: Nils Meilvang
Jonas Stenbæk Christoffersen Foto: Nils Meilvang

Aftensmåltidet ligger som orkanens øje i min families dagligdag. I det store virvar af afhentning af børn, job, indkøb, madlavning, lektier og fritidsaktiviteter er det vores afbræk, hvor støvet lægger sig, og vi kan danne os et overblik over dagens skærmydsler i skolegården, børnehaven og på jobbet. Det er simpelthen der, hvor vi er allermest os. Derfor har vi også indført et stramt forbud mod brug af teknologi og udenoms digital tilstede­værelse.

Da min bedre halvdel foreslog, at vi indførte reglerne, kunne jeg ikke umiddelbart se det store behov for at lægge restriktioner på elektroniske apparater ved middagsbordet. Børnene har ikke egne telefoner endnu, og de må i forvejen kun bruge iPads under sygdom og i begrænsede tidsrum lørdag og søndag. Ikke fordi vi er teknologifornægtere, men fordi børnene bliver kulrede af det til hverdag. Det var så her, jeg kiggede op fra skærmen og fandt ud af, at reglerne også skulle omfatte min telefon. Eller især min telefon.

Nu da samtalen havde min fulde opmærksomhed, måtte jeg tilstå, at jeg da godt kan finde på at gå online – også mens vi spiser. Men jeg tjekker jo kun min smartphone, når det er vigtigt! I min egen selvopfattelse bliver jeg med mobiltelefonen i hånden til en slags Kennedy, fordi alt der sker online er cirka lige så vigtigt som Cubakrisen. Og så er selv de mindste detaljer og opdateringer jo af afgørende betydning. For hvert øjeblik kan verdenshistorien tage en ny drejning, og hvornår skal jeg trykke på den røde knap?

Nuvel, sandheden er måske en smule mere ordinær og involverer begreber som Facebook, fodboldresultater og sjove videoer på YouTube. Dertil er sandheden måske en smule mere en historie om vane og afhængighed end om pligt og væsentlighed. Mine digitale udflugter viser nemlig sjældent noget decideret sindsoprivende, der retfærdiggør, at mine børn skal sidde og sige: »... far ... far ... FAR!« indtil jeg vender tilbage til virkeligheden. Som min toårige søn sagde til mig en dag: »Du leger A-L-T-I-D med din telefon, far.« Nu er »altid« jo et relativt begreb, når man kun er to år – men når noget er så tydeligt, at selv en toårig kan se det, så giver det da stof til eftertanke.

For hvad er man egentlig værd som rollemodel, når man indfører regler for sine børns digitale liv, og samtidig viser dem det diametralt modsatte og selv surfer løs? Hvad hjælper det at efterlyse deres nærvær, når man ikke giver det samme igen?

Nu skal det ikke forstås sådan, at opdragelse er et kollektiv, hvor alle lever under de samme regler. Det er til hver en tid de voksnes ansvar og privilegium at sammensætte lovpakken i hjemmet, som de finder bedst, også selv om den ikke demokratisk. Men paragrafferne omkring middagsbordet skal naturligvis omhandle mig på lige fod med dem, særligt når jeg selv er det mest distræte element i mikset.

Her er de fælles regler med til at skabe en samhørighed, der giver mening for os alle, og hele familien kan se værdien af, at reglerne bliver efterlevet. Mine børn vokser en lille smule af, at de kan være med til at håndhæve det, hvis jeg lige kommer til ... og jeg får en kærlig men bestemt reminder om at lade mobilen ligge. Det har desuden haft den sideeffekt, at jeg nu spiser, mens maden er varm. Over and out. Bip.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.