Hætteklædte mænd jagtede serie 4-spiller med kniv under kamp

DBU bekræfter, at disciplinærudvalget har modtaget indberetning, efter at fodboldkamp måtte afbrydes mandag.

Arkivfoto: Fodboldbaner ved Åhavevej i Århus.
Arkivfoto: Fodboldbaner ved Åhavevej i Århus.

En fodboldkamp i Aalborg i serie 4 mellem Skalborg SK og KB81 Aalborg måtte mandag afbrydes før tid, da en spiller fra KB81 pludselig blev jagtet med en kniv af fem hætteklædte personer.

Det skriver Nordjyske Stiftstidende.

Kristian Nørgaard Thomsen, der er formand for DBU Jyllands disciplinærudvalg, bekræfter, at udvalget har modtaget en indberetning fra dommeren.

Episoden skete en time inde i kampen, da KB81-spilleren var trukket ud for at tage et hjørnespark.

Umiddelbart efter sparket satte fem hætteklædte personer, der havde stået bag det ene mål, i løb efter spilleren. Han flygtede tværs hen over banen.

Nordjyllands Politi blev kaldt til Skalborg Stadion. Men da de nåede frem havde gemytterne dæmpet sig.

KB81-spilleren havde søgt tilflugt i klubhuset. Imens var de fem hætteklædte personer forduftet fra stedet igen, lyder det fra vagtchef ved Nordjyllands Politi Poul Badsberg.

KB81-spilleren ville ikke forklare politiet, hvad der var sket og kunne ikke genkende forløbet.

»Der var ingen, der havde lyst til at medvirke på stedet. Derfor blev der ikke lavet en egentlig anmeldelse,« siger Poul Badsberg.

Ifølge dommerens indberetning var angrebsforsøget koncentreret om den ene person. Det er dommerens vurdering, at hverken han selv, dommerobservatøren, eller andre spillere på noget tidspunkt blev udsat for fare.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.