Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hæren har drevet udviklingen i samfundet frem gennem 400 år

Hæren er historisk marcheret fra nederlag til nederlag og er i dag mindre end nogensinde, mens nye kriser opstår. Alligevel har konflikter og militær stadig stor betydning for det civile samfunds udvikling.

Hæren fejrer i år sit 400-års-jubilæum med en stribe arrangementer. I går genspillede soldaterne et af de talrige slag, som Danmark har tabt gennem tiderne, på Kastellet. Trods den til tider begrænsede succes på slagmarken har Hæren spillet en afgørende rolle for opbygningen af samfundet. Foto: Christian Liliendahl
Hæren fejrer i år sit 400-års-jubilæum med en stribe arrangementer. I går genspillede soldaterne et af de talrige slag, som Danmark har tabt gennem tiderne, på Kastellet. Trods den til tider begrænsede succes på slagmarken har Hæren spillet en afgørende rolle for opbygningen af samfundet. Foto: Christian Liliendahl

»Dem derovre er tyskerne, så de skal vinde.«

Sådan forklarede en ældre mand en stor dreng, hvorledes det forestående »slag« på græsset foran møllen på Kastellet i København ville ende.

»Slaget« blev udkæmpet i går mellem soldater iført uniformer og våben fra de slesvigske krige midt i 1800-tallet. Moderne kanonslag og røggranater ledsagede bragene fra forladergeværerne, og de tyske kugler mejede de danske soldater ned og omvendt.

Det hele var led i markeringen af Hærens 400-års-jubilæum, hvor københavnere og turister i hobetal klatrede rundt på de udstillede pansrede køretøjer, lyttede til marchmusik og militært bigband med topmoderne sangerinde, og hvor man kunne tale med soldater fra flere tidsaldre.

Som det fremgik af publikumskommentaren til slaget ved møllen, ved de fleste danskere godt, at den danske hær har tabt rigtig mange af de slag, den har vovet sig ud i. Sverige blev tabt, så Norge og Slesvig-Holsten.

Alligevel har den lille danske hær, der i dag er tilbage efter ti års uafbrudte beskæringer af kapacitet og soldater, en stor betydning som motor i samfundsudviklingen.

I den netop udkomne bog »Hæren – 400 års danmarkshistorie« belyser forfatterne, seniorforsker ved Tøjhusmuseet Jens Ole Christensen og Rune Holmeå Iversen, hvorledes konflikter og militærvæsen har haft afgørende betydning for skabelsen af det Danmark, der findes i dag. Ikke blot har Hærens sejre og nederlag formet geografien. Militærvæsenet har også afgørende indflydelse på opbygningen af staten.

Alle skulle bidrage til Hæren

I begyndelsen af 1600-tallet blev de små »ridderhære,« der var finansieret og opstillet af herremænd, afløst af langt større faste hære. Nye våben og nye taktikker, som var de gamle overlegne, medførte, at professionelle soldater, lejesoldater, voksede frem.

Hærene blev dramatisk meget større: Tidligere tiders hære på måske 5.000 mand nåede op på det tidobbelte og mere endnu. Så mange stående soldater samt flåden kostede mange penge.

»Derfor måtte man skabe en mekanisme, som kunne generere rede penge, og det kan kun staten i form af kongemagten. Vi har kaldt det skattestaten, men man kan i virkeligheden også kalde det militærstaten, fordi pengene gik til hæren og flåden og hoffet, som var centraladministrationen,« forklarer Jens Ole Christensen.

I Napoleonstiden kræver udskrivningen af hundredtusinder af værnepligtige, at samfundet må organiseres og også de fattigste grupper inkluderes.

Borgerskabet, der tidligere mest havde ansvaret for at skaffe økonomien til at drive hære, skal nu også selv deltage. Og da Danmark i 1849 får sin på det tidspunkt meget demokratiske grundlov, spillede hensynet til de militære behov en større rolle end ønsket om at indføre demokrati.

»Man får den mest demokratiske grundlov i Europa, fordi vi er i krig med Tyskland, og derfor er man nødt til at sammenknytte pligten til at værne Danmark med rettigheder som borger i Danmark,« forklarer Jens Ole Christensen.

Hundrede år senere, da Den Kolde Krig indledes, tager udviklingen af velfærdssamfundet fart. Og der er en sammenhæng:

»Det er jo rigtigt, at socialdemokraterne ønskede velfærdsstaten. Men velfærdsstaten handler i høj grad også om, at arbejderproletariatet skulle have et medejerskab til velfærdssamfundet,« mener Jens Ole Christensen.

Efter besættelsen blev Hjemmeværnet i høj grad præget af solide socialdemokrater, der påtog sig et personligt ansvar for at forsvare landet.

Brug for mere forskning

Militær teknologisk udvikling har selvsagt også haft afgørende betydning. Det hidtil største aftryk på samfundsudviklingen har velsagtens udviklingen af internettet leveret. Nettet fik sin begyndelse i 1960erne, da amerikansk militær afgav ordre på udviklingen af et militært computernetværk.

Nutidens krige og det danske forsvar har ifølge Jens Ole Christensen stensikkert også en betydning for udviklingen af det civile Danmark. Men forskerne er i tvivl om hvilken.

Hvordan påvirker Berlinmurens fald og Danmarks beredvillige deltagelse i internationale missioner danskernes opfattelse af stat og samfund? Betyder de internationale missioner, at danskerne selv internationaliseres? At finde svar på disse spørgsmål vil ifølge Jens Ole Christensen være »et dødgodt forskningsprojekt.«

Lever ikke op til NATOs målsætning

Ude på Kastellet fylder store spørgsmål om samfundsudvikling og Hærens betydning ikke så meget. Men brigadegeneral Jens Garly, der havde til opgave at svare på publikums spørgsmål, blev blandt andet spurgt om, hvorvidt de aktuelle besparelser på 2,7 milliarder kroner får betydning for Hærens udstationering af soldater i Østeuropa som NATOs svar på Ukraine-krisen. Den opgave kan Hæren fint klare, selv om den efter nedskæringerne bliver mindre robust, lød svaret.

Jens Ole Christensen kan godt forestille sig, at forsvaret efter mange års beskæring atter kan vokse, hvis krisen i Østeuropa skulle udvikle sig.

En anden forsker, lektor Jens Ringsmose fra Center for War Studies ved SDU, mener, at større forsvarsudgifter formentlig vil kræve et regeringsskift. Både under Den Kolde Krig og i dag opfatter danske politikere forsvarsbudgettet som en slags »kontingent,« der skal betales for at sikre Danmark beskyttelse af USAs militære kapaciteter, og Danmark har siden 1950erne bestræbt sig på at holde forsvarsbudgettet så lavt som muligt.

Selv om NATOs målsætning lyder på forsvarsbudgetter på to procent af bruttonationalproduktet, er Danmarks budget nu på 1,4 procent og for nedadgående.

»Så længe de øvrige NATO-lande har så lave forsvarsbudgetter, kan vi vel slippe af sted med det. Tyskland bruger 1,1 procent af bruttonationalproduktet, og der er ikke en kinamands chance for, at det vil stige til to procent,« vurderer Jens Ringsmose.

Borgerlige partier vil øge budgettet

Blandt de borgerlige partier er især Venstre og de Konservative indstillede på at opjustere forsvarsbudgettet i næste forsvarsforlig fra 2018. De to partier ønsker også en forsvarskommission til at vurdere dansk forsvarspolitik i lyset af Ukraine-krisen, hvilket regeringen dog har sagt nej til.

»Den danske regering er vist den eneste regering i den vestlige verden, der ikke finder, at noget er forandret i Europa. I min verden kan jeg ikke forestille mig, at vi skal bruge færre, men tværtimod flere penge på forsvaret fremover,« siger Venstres forsvarsord-fører, Troels Lund Poulsen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.