Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hårtørrer-jihadister på jagt efter krigeren og kærligheden

Hvorfor vælger teenagepiger jihad? Ikke på grund af store religiøse overvejelser, men fordi de er fanpiger, som på de sociale medier vælger at idolisere jihadister i stedet for Justin Bieber, siger forsker.

Sagen fra den lille Kundby ved Holbæk rejser i høj grad spørgsmålet: Hvorfor vælger børn af det gode, trygge land at melde sig ind i jihad?
Sagen fra den lille Kundby ved Holbæk rejser i høj grad spørgsmålet: Hvorfor vælger børn af det gode, trygge land at melde sig ind i jihad?

Danmark er et godt land, et trygt land, med velfærd, ligestilling og muligheder for de mange; ja, vejret er noget hø, men det er trods alt sne, der falder fra himlen, og ikke bomber.

Så hvorfor vælger børn af det gode, trygge land at melde sig ind i jihad? Og især – hvorfor gør unge piger, som ender i helsort og hundekurven og taber alt, hvis verden går i kalifat?

For de fleste er spørgsmålet en gåde, men det er, fordi de fleste leder efter svaret de forkerte steder, skriver Brigitte Nacos, som er adjungeret professor på Columbia University. Vi gør spørgsmålet for komplekst, vi inddrager religion og etik, og svaret er mere ligefremt. Det handler om en overspændt ungpige-fankultur, som vi også kender omkring en Justin Bieber eller Lionel Messi; her handler det bare om jihadister som popstjerner.

Så hvis vi vil forstå, hvorfor unge piger hujer på jihad, skal vi se på, hvorfor unge piger andre steder hujer på andre idoler, og vi skal se på sammenhængen mellem de sociale medier og fankulturen, som hun har skrevet i en nylig, nytænkende artikel i webtidsskriftet E-International Relations.

Årsagen skal findes i fankulturen

Spørgsmålet om »hvorfor« er aktuelt i Danmark, efter en 15-årig pige fra Kundby ved Holbæk torsdag blev varetægtsfængslet i 27 dage. Dommer Anette Rahr Codam valgte at mørkelægge alle dimensioner af sagen, men ifølge TV 2 er pigen sigtet for besiddelse og prøvesprængning af sprængstoffer og for at billige terrorhandlinger.

Det er umuligt at vide, om den danske pige ligner de sager med unge piger, som debatteres i USA, Storbritannien og Frankrig, og om hendes sag kan rummes i konteksten af to nylige amerikanske rapporter og i professor Nacos og hendes fanteori.

En amerikansk tænketank og et amerikansk universitet offentliggjorde således i december to uafhængige rapporter om Islamisk Stats rekruttering i Vesten, og begge rapporter var overraskede over at finde jihad-fascination blandt unge piger. En ud af syv rekrutter er kvinder, kvinderne er 21 år gamle i gennemsnit – fire år yngre end mændene – og en tredjedel af kvinderne er teenagere, skriver tænketanken New America i rapporten Isis in the West: The new faces of extremism.

Rapporten understreger, at næsten alle rekrutter var aktive på de sociale medier, og det er nøglen til forståelsen, skriver Brigitte Nacos i artiklen i E-International Relations. De sociale medier har ændret fankulturen radikalt fra dengang, far var ung. Nu handler det ikke om passive tilskuere over for ophøjede idoler, men derimod om en interaktion mellem den enkelte fan, andre fans og idolerne, og den interaktion foregår på de sociale medier, skriver hun.

Sociale medier er velegnede til at nå fan-piger, fordi de ofte har et begrænset socialt liv uden for de sociale medier, og de søger ind i fankulturen, fordi de keder sig og er ensomme og uden mål.

»De leder efter romance, forståelse, inspiration, fællesskab og identitet, og de finder det gennem socialmediale forhold,« som Nacos citerer en anden forsker af fankulturen.

En tjetjener og det halve himmerige

Og det er her, Islamisk Stats propagandister kommer ind i billedet, for de kan tilbyde pigerne en »virtuel fankultur,« som stikker alt, hvad man kan finde hos Bieber og Messi. For her er en sag, og her er en mulighed for at gøre noget ved sagen – og her er romance. Pigerne kan idolisere lyslevende og opnåelige jihadkrigere, og de kan rejse til Syrien og få en tjetjensk kriger og det halve himmerrige.

»De er bare typiske teenagere,« som professor Brigitte Nacos har sagt til Washington Post efter at have studeret den socialmediale kommunikation mellem vestlige piger og jihadister i kalifatet. »De spørger om hårtørrere. De leder efter kærlighed. De er fans af Islamisk Stat, hvor andre er fans er popstjerner.«

Både de føromtalte rapporter og Nacos citerer nylige eksempler med sværmeriske piger, som er blevet fanget af jihad, men eksperterne siger ikke, hvad den vestlige verden skal gøre for at forhindre det. Det gør derimod den kendte og liberale juraprofessor Eric Posner, som i sidste måned vakte opsigt i USA ved et drakonisk forslag:

Vi skal betragte jihad-agitation som børneporno og dermed forbyde at producere, distribuere og i det hele taget klikke sig ind på den slags agitation. Sådan en kriminalisering vil holde ikke-radikaliserede nysgerrige væk og give myndighederne et redskab til at komme efter dem, som alligevel ikke kan lade være.

Om sådan en kriminalisering ville have forhindret sagen fra Kundby?

Det er en perspektivrig diskussion, som imidlertid er baseret på et uvist grundlag, for politiet og anklagemyndigheden har krævet en totalmørkelægning, og domstolene har føjet dem.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.