Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hårdere krav: Så mange gymnasieelever klarer ikke nyt adgangskrav

Ny gymnasiereform strammer op på vurderingen af elevernes uddannelsesparathed i folkeskolen. Fremover skal eleverne have mindst 5 i gennemsnit for at blive godkendt til gymnasiet.

Fremover bliver det sværere for landets skole­elever at blive erklæret klar til gymnasiet.

Den nye gymnasiereform, som faldt endeligt på plads fredag aften efter lang tids forhandlinger, betyder, at eleverne som noget nyt skal have 5 i gennemsnit af standpunktskaraktererne i både 8. og 9. klasse for at blive erklæret parate til gymnasiet. Sam­tidig kræves det også, at de består folkeskolens afgangsprøve, som fremover skal være en reel eksamen.

De nye og opstrammede krav betyder, at knap hver tiende elev fremover ikke vil blive optaget på gymnasiet. Tal fra Undervisningsministeriet viser, at ni procent af eleverne, der blev optaget på STX, HHX, HTX og HF i 2014, ikke ville være blevet erklæret uddannelsesparate med de nye krav.

Der bliver dog en kattelem eller redningsplanke for de elever, der klarer sig dårligere til folkeskolens afgangseksamen, end de gjorde, da de fik deres standpunktskarakterer og blev erklæret uddannelsesparate.

Disse elever er sikret optagelse på et gymnasium, hvis de opnår mindst 02 i gennemsnit af alle prøvefag ved folkeskolens afgangsprøve. De skal samtidig til en samtale, hvor de bliver udfordret på deres faglige niveau og deres uddannelsesvalg.

»Vi har nu lavet en aftale om et gymnasie­forlig, hvor vi strammer markant op på fagligheden i gymnasiet, styrker perspektivet for at tage en videre uddannelse, og udfordrer eleverne mere, så vi får flere unge, der føler efter en ekstra gang, om det nu er gymnasiet, der er det rigtige for dem, eller det er en erhvervsuddannelse eller en HF,« siger undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V), der præsenterede aftalen fredag aften sammen med et bredt flertal af Folketingets partier.

»Vi har skærpet vurderingen af uddannelsesparatheden og har fået en model, der netop signalerer, at de gymnasiale uddannelser er en boglig uddannelse, og det kræver nogle højere karakterer, end der kræves f.eks. på en erhvervsuddannelse,« lyder det fra ministeren.

I har hele tiden sagt, at alt for mange elever kommer i gymnasiet. Ni procent udelukkes med den nye aftale – er det nok?

»For os handler det ikke om at udelukke en vis procentdel. For os handler det om at sikre, at de unge, der starter på en gymnasial uddannelse, er fagligt stærke. Og jeg synes, at vi får sendt et meget klart signal om, at man skal have en helt anden faglig ballast for at starte på en gymnasial uddannelse,« siger Ellen Trane Nørby.

Dansk Folkeparti havde spillet ud med et adgangskrav på 6, men gymnasieordfører Marie Krarup er tilfreds med aftalen.

»Du skal to gange vise, at du får et gennemsnit på 5 for at komme i gymnasiet. Så der er altså nogle faglige krav for, at du overhovedet kan komme ind,« siger hun.

»Sejr for SF«

For rød blok har det været vigtigt at sikre en plads på gymnasiet til de elever, der af den ene eller anden grund klarer sig dårligere ved folkeskolens afgangseksamen, end de gjorde ved standpunktskaraktererne i løbet af året.

»Vi er rigtig glade for det her. Det er sådan, at hvis man er uddannelsesparat, kan man komme ind direkte med et 3-tal, og hvis man ligger mellem 02 og 3, skal man til samtale, og så kan eleven vælge, om man vil videre. Så det er altså en elevs krav at kunne gå videre med et 02-tal også,« siger undervisningsordfører Annette Lind (S).

SFs Jacob Mark understreger, at det er »en sejr for SF«, at man kan komme på gymnasiet med et 02-tal til eksamen, så længe man bliver erklæret uddannelsesparat.

Gymnasielærerne er til gengæld skuffede over aftalen.

»Jeg er ikke imponeret. Jeg synes, det er noget rod, de er kommet ud med. Der er ingen tvivl om, at det her betyder, at der er flere unge, der ikke vil få en ungdomsuddannelse. Og det er ærgerligt,« siger Annette Nordstrøm Hansen, der er formand for Gymnasieskolernes Lærerforening.

Forhandlingerne har stået på siden 12. april, og det har hele tiden stået klart, at HF og adgangskrav var de største knaster. Især det sidste viste sig at være et næsten uoverstigeligt problem, fordi ingen af partierne ønskede at rokke sig fra den position, som i foråret 2015 fik daværende undervisningsminister Christine Antorini (S) til at kaste håndklædet i ringen.

Partierne i blå blok har gennem forhandlingerne stået fast på mindst 4, mens partierne i rød blok spillede ud med 02, der svarer til adgangskravet på erhvervsuddannelserne.

Eleverne får i dag vurderet deres uddannelsesparathed i 8. klasse, og her skal de have mindst 4 i gennemsnit. Vurderingen skal bekræftes igen i 9. klasse. Fremover stilles der krav om mindst 5 i gennemsnit for at blive erklæret parat til gymnasiet. De elever, der skal videre på HF, skal dog ikke have 5 men 4 i gennemsnit.

Udover adgangskravet strammer det nye forlig generelt op på gymnasiet. Antallet af studieretninger reduceres fra de nuværende cirka 400 til 49 – 18 på HTX og STX samt 13 på HHX. På HF indføres tonede fagpakker, der målrettes mod professionshøjskolerne og erhvervsakademierne. HF-eleverne kan dog vælge en fagpakke, der giver direkte adgang til universitetet, og det kan de også opnå ved at tage en halvårlig overbygning til HF, hvis de har en af de øvrige fagpakker.

Faget Almen Studieforberedelse (AT) afskaffes, og samtidig gøres matematik på B-niveau obligatorisk på STX og HHX for langt de fleste elever.

Aftalen træder i kraft fra skoleåret 2017/18. Adgangskravet gælder dog først fra 2019.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.