Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Håndværker faldt i døden på byggeplads ved sygehus

Under arbejde med hejsning af ventilationskanaler faldt en mand ned på byggeplads og mistede livet.

Arkivfoto.
Arkivfoto.

En håndværker er efter et fald på syv-otte meter fredag eftermiddag død. Ulykken skete på en byggeplads ved regionshospitalet i Viborg, oplyser Region Midtjylland.

Ifølge regionen skete ulykken, da en kran var i færd med at hejse ventilationskanaler.

»Vi er dybt berørte af ulykken, og vores tanker går til afdødes familie og kolleger,« siger hospitalsdirektør Lars Dahl i en pressemeddelelse.

»Vi prioriterer arbejdsmiljø utrolig højt og skal nu undersøge, om ulykken giver anledning til ændrede procedurer omkring vores kraner,« siger han.

På byggepladsen er alle medarbejdere blevet samlet til en orientering. Her vil de blive tilbudt krisehjælp, oplyser regionen.

Efter ulykken er arbejdet på byggepladsen blevet stoppet. Politiet er til stede for at foretage afhøringer. Arbejdstilsynet er også tilkaldt, blandt andet for at vurdere, hvorvidt sikkerheden på pladsen er i orden.

Regionen oplyser, at den omkomne mand hurtigt blev tilset af en læge efter ulykken. Han blev forsøgt genoplivet, men forgæves.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.