Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Håndboldtræner anklages for at krænke 28 børn igennem flere år

Anklager har udvidet tiltale fra 20 til 28 små piger, som en 55-årig mand skal have rørt ved eller kysset.

Anklager har udvidet tiltale fra 20 til 28 små piger, som en 55-årig mand skal have rørt ved eller kysset. (Foto: Jonas Skovbjerg Fogh/Scanpix 2015)
Anklager har udvidet tiltale fra 20 til 28 små piger, som en 55-årig mand skal have rørt ved eller kysset. (Foto: Jonas Skovbjerg Fogh/Scanpix 2015)

En 55-årig håndboldtræner og pædagog er tiltalt for blufærdighedskrænkelse af 28 piger i alderen seks til ni år i Odense. Han er desuden anklaget for at have forgrebet sig seksuelt på en af pigerne.

Sagen er torsdag begyndt ved Retten i Odense. Her får manden muligheden for at komme med sit syn på de mange påståede krænkelser, som ifølge anklagemyndigheden har fundet sted gennem 18 år.

Den tiltalte arbejdede som pædagog i en SFO på en skole i det nordlige Odense, og i fritiden var han træner i den lokale håndboldklub.

Gennem de knap to årtier skal træneren have rørt pigerne på brystet, maven og i skridtet både under og udenpå tøjet. Han er desuden tiltalt for at have kysset flere af de små piger - i flere tilfælde med tungekys.

De mange overgreb skete i SFO'en, i håndboldklubben og i mandens eget hjem i årene fra 1997 til 2015, påstår anklagemyndigheden. Han nægter sig skyldig i anklagerne, oplyser hans forsvarsadvokat i retten.

Til at starte med var manden tiltalt for at have krænket 20 piger. Men ved retssagens start oplyser anklager Maria Fanø-Fredeløkke, at pædagogen er tiltalt for at have krænket otte piger yderligere.

Politiet modtager desuden fortsat anmeldelser om krænkelser, som den tiltalte skal have begået.

»Der er kommet flere anmeldelser, men de er ikke alle sammen med i sagen. Den seneste anmeldelse kom i fredags. Hver gang medierne skriver artikler om sagen, kommer der flere anmeldelser,« siger anklageren.

I det opdaterede anklageskrift, der tilføjer krænkelser mod yderligere otte piger, optræder sagens tilsyneladende groveste forhold.

Det handler om, hvordan manden gennem fire år skal have forgrebet sig på en af de mindreårige piger.

I SFO'en skal han adskillige gange have taget hendes hånd, lagt den på sit erigerede lem udenpå bukserne og kørt hendes hånd frem og tilbage.

En enkelt gang blottede han desuden sit lem for hende, tog sæd på fingrene og spurgte, om hun ville smage, påstår anklagemyndigheden.

Pigen var seks år gammel, da overgrebene begyndte.

I forbindelse med torsdagens retsmøde har ni tilhørere taget plads i den lyse retssal. Blandt dem sidder nogle af pigernes forældre og bedsteforældre, som er kommet for at høre pædagogen fortælle om sit syn på sagen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.