Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Gymnasier og elever protesterer over karakterkrav til HF

Alt for mange bliver udelukket fra uddannelser, hvis man skal have 4 i dansk og matematik for at komme på HF.

Det er et benspænd for de unge i samfundet, hvis det fremover kræver et snit på karakteren 4 i dansk og matematik fra grundskolen for at komme ind på HF.

Sådan lyder det både fra Danske Gymnasier og Danske Gymnasieelevers Sammenslutning i kølvandet på regeringens kommende gymnasieudspil, som ifølge Politiken vil indføre et karakterkrav for HF.

Desuden skal HF ikke længere give direkte adgang til en lang videregående uddannelse, men kun til korte og mellemlange videregående uddannelser.

Det kan i værste fald betyde, at der bliver flere, der ikke får en uddannelse, mener Anne-Birgitte Rasmussen, formand for Danske Gymnasier, som er en forening for de almene gymnasier og de toårige HF-kurser.

- Mange af dem, der går på HF har ofte en kompleks og sammensat baggrund. De går der typisk, fordi de har været udsat for et eller andet i livet, der har gjort, at de ikke har kunnet gå den direkte vej.

- Vi har brug for, at der er systemer, der tager hånd om de unge og får dem videre ud i nogle gode uddannelsesforløb.

Udspillet får bestemt heller ikke ros med på vejen fra eleverne.

- HF løfter nogle af de unge, som måske har været uden for uddannelsessystemet nogle år eller har haft nogle dårlige oplevelser med folkeskolen.

- Det er typisk også nogle af dem, som ikke har snit på eksempelvis fire fra folkeskolen. Jeg er bange for, at vi kommer til at se flere unge, der ikke får en uddannelse, siger Veronika Ahrensbøll Schultz, forkvinde for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.

- Jeg synes ikke, at det er særligt ambitiøst at lukke døre i uddannelsessystemet. Det burde jo handle om at åbne døre.

Hos de universitetsstuderende tror de ligefrem, at udspillet er skadeligt.

- Man forhindrer mange, som kan være rigtigt dygtig, i at komme på universiteterne. Jeg tror ikke, der er brug for, at man sætter yderligere barrierer op for studerende, som gerne vil dygtiggøre sig, siger formand for Danske Studerendes Fællesråd Yasmin Davali.

- Jeg tror, der er behov for nogle brede indgange til universiteterne, som gør, at vi får mere diversitet på universiteterne. Mange, der har gået på HF, har taget en mere broget vej og har nogle andre ting med i bagagen. De erfaringer, tror jeg, er vigtige at få med, siger hun.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.