Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Gymnasier i Vestjylland er landets bedste - og det er der en god grund til

Vestjyske gymnasier er særligt dygtige til at hæve elevernes faglige niveau, viser en undersøgelse fra Dansk Erhverv. Gymnasierne selv peger på, at eleverne har en vestjysk mentalitet, hvor de tager uddannelse seriøst, ligesom der er en tæt relation mellem elev og lærer. Dansk Erhverv opfordrer gymnasier til i højere grad at udveksle gode erfaringer.

Arkivfoto.
Arkivfoto.

Er det den friske luft, der blæser ind fra Vesterhavet, eller er det særligt engagerede lærere, der gør eleverne på gymnasier i Vestjylland så meget dygtigere?

Det spørgsmål stiller Dansk Erhverv, efter arbejdsgiverorganisationen med en analyse af danske gymnasiers løfteevne kan konstatere, at særligt gymnasier i Midt- og Vestjylland klarer sig godt.

Dansk Erhverv har analyseret 201 almene, tekniske og handelsgymnasier for deres evne til at løfte elevernes faglige niveau, efter der er taget højde for den enkelte elevgruppes karakterer fra folkeskolen samt forældrenes uddannelse og nuværende jobsituation. Se listen over gymnasier her.

»Der er en tendens til, at topscorene på listen er de vestjyske gymnasier. Top tre er Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing, Ringkjøbing Gymnasium og Vestjysk Gymnasium Tarm. Så de må kunne noget særligt derovre. Det kan være noget kulturelt, der gør sig gældende, eller det kan være noget i undervisningsmetoden,« siger uddannelses- og forskningspolitisk chef, Mette Fjord Sørensen.

En økonomisk gulerod

Hun opfordrer gymnasierne til at lære af hinanden, så alle elevers potentiale udnyttes bedst muligt. Som et yderligere indspark ønsker Dansk Erhverv, at der indbygges en økonomisk gulerod baseret på gymnasiernes løfteevne frem for antallet af elever, der gennemfører uddannelsen.

»Gymnasieaftalen, der netop er blevet indgået, må gerne få en ven, så det nuværende færdiggørelsestaxameter erstattes af et læringstaxameter, der belønner skolerne for, hvor meget de løfter eleverne. Med gymnasieaftalen har vi sikret, at de unge er uddannelsesparate, når de starter. Men vi har ikke sikret et incitament til, at eleverne lærer så meget som muligt,« siger Mette Fjord Sørensen.

Nærhed mellem lærer og elev

Det er tredje år i træk, at Dansk Erhverv har lavet analysen af gymnasiernes løfteevne. Og det er tredje gang, at Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing ligger på førstepladsen inden for retningen stx. Rektor Karsten Hauge Mortensen mener, det blandt andet skyldes gymnasiets lille størrelse og det faktum, at de fleste elever bor på skolen.

»Vi er et relativt lille gymnasium med 180 elever, så der kommer en høj grad af nærhed i elevflokken og mellem lærer og elev. Og den relation, man har til sin lærer, betyder meget for ens læring. Jeg tror, det bærer faglig frugt, jo mere man ser sin lærer, fordi der kan opstå en sympati eller ansvarliggørelse samt tryghed i en undervisningssituation. Læreren bliver mere end bare et monster, der stiller krav,« siger  Karsten Hauge Mortensen.

Han pointerer, at han desuden har nogle dedikerede lærere, som virkelig gerne vil nå frem med deres faglighed itl eleverne.

En jysk mentalitet

På Ringkjøbing Gymnasium, der ligger på andenpladsen, når man ser på gymnasiernes løfteevne, peger rektor Tonny Hansen på kulturen i det vestjyske som en forklaring på de midt- og vestjyske gymnasiers gode placering.

»Når du kigger på top ti, er der mange gymnasier fra Midt- og Vestjylland, og det vil sige, at der er noget kultur i det her. Mange af vores elever kommer fra hjem, hvor deres forældre ikke har gymnasiebaggrund, men de kommer fra hjem, hvor man passer sine ting, og kommer i skole,« fortæller han.

Sygefraværet på skolen er lavt, og 97 procent af opgaverne afleveres, pointerer Tonny Hansen. Han forklarer desuden, at 40 procent af eleverne på skolen har et gennemsnit fra folkeskolen på mindre end 7, men når de forlader Ringkjøbing Gymnasium, har de 7,5 i gennemsnit.

»Vores elever tager ikke en studentereksamen, bare fordi far og mor gjorde det, og det giver en anden indstilling til tingene. Så jeg vil gerne dele æren med forældrene her i området. Den vestjyske sandjord gør, at folk her er vant til at skulle kæmpe for tingene,« siger Tonny Hansen.

Gode karakterer har været en sovepude

Ser man på de gymnasier, der har den ringeste løfteevne - faktisk en negativ løfteevne - er det Sorø Akademis Skole, Rungsted Gymnasium og Tårnby Gymnasium, der ligger på sidstepladserne i undersøgelsen fra Dansk Erhverv. På Sorø Akademis Skole erkender rektor Kristian Jacobsen, at skolen ikke løfter eleverne nok.

»Det er tal, som vi skal tage alvorligt, og vi kommer ikke med nogen bortforklaringer,« siger han.

Selv om han ikke er glad for gymnasiets placering, er han dog godt tilfreds med, at der i dag er fokus på gymnasiernes løfteevne frem for de rene karakterer, der har været en sovepude for gymnasier med elever fra privilegerede hjem.

»Løfteevnen er et fremskridt i forhold til dengang, vi kun kiggede på karaktererne. Nu handler det om, hvor meget får vi flyttet de elever, vi har. Det er langt mere anvendeligt for os. Gennemsnittet har måske været en sovepude for nogle gymnasier - og det vil jeg ikke afvise, at det også har været for os. Vi er kommet fra en situation, hvor vi lå med det højeste snit på Vestsjælland. Nu viser det sig, at det godt kunne have ligget endnu højere,« siger Kristian Jacobsen.

Han oplyser endvidere, at Sorø Akademi siden sidste år, hvor gymnasiet også lå i den tunge ende, har iværksat en række initiativer for at rette op på elevernes skriftlige karakterer. Sorø Akademi har bl.a. givet ekstraundervisning til de elever, der har klaret terminsprøverne dårligt. De første tilbagemeldinger fra lærerne tyder på, at eleverne har løftet deres niveau fra terminsprøverne til de skriftlige eksamener i år, men disse tal vil først indgå i næste års opgørelse.

Dansk Erhvervs analyse af gymnasiernes løfteevne baserer sig udelukkende på skriftlige eksamenskarakterer over en treårs betragtningsperiode. Forklaringen bag analysen kan du læse her.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.