Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Gymnasieelev: »Jeg har nok læst fem-seks bøger af egen fri vilje i hele mit liv«

Falkonergårdens Gymnasium har som forsøg indført to gange 45 minutters »lystlæsning« i samtlige klasser hver uge for at give eleverne ro i en verden af konstant forstyrrende notifikationer og digitale medier.

Falkonergårdens Gymnasium, som i år har indført "læselyst" , hvor eleverne et par gange om ugen skal læse en bog efter eget valg uden at blive forstyrret af notifikationer fra mobilos.
Falkonergårdens Gymnasium, som i år har indført "læselyst" , hvor eleverne et par gange om ugen skal læse en bog efter eget valg uden at blive forstyrret af notifikationer fra mobilos.

Der er meget stille her hos 3.a på Falkonergårdens Gymnasium på Frederiksberg. Det virker, som om vi kan høre stilheden. En forkølet næse snøfter, en hæs hals rømmer sig, en side knitrer, da den bliver vendt, og så er der stille igen.

Efter sommerferien har »Falko«, som gymnasiet også kaldes, som forsøg indført to gange 45 minutters »lystlæsning« i samtlige klasser hver uge for at give eleverne ro i en verden af konstant forstyrrende notifikationer og digitale medier. Litteraturen vælger eleverne selv, men de skal følge reglerne; de ikke må snakke sammen, og de må ikke have gang i mobiler og computere.

»De får fred til at fordybe sig i læsning uden at behøve at kigge på telefoner og opdateringer. Det er et forsøg på at give dem et øjeblik, hvor de får fred til fordybelse, for det er en enorm glæde at sidde i et lokale, hvor alle er koncentrerede. Der sænker sig en utrolig ro. Vi synes, det er en vigtig kvalitet at have som menneske, at man er i stand til det,« siger Tom Søgaard-Jensen, der er pædagogisk leder på Falkonergårdens gymnasium.

Læsestunderne er populære – selv hos elever, der stort set ikke har rørt en bog, med mindre de var tvunget.

»Af fri vilje har jeg læst fem-seks bøger hele mit liv. Jeg tror, det er to år siden, jeg sidst læste en bog frivilligt. Jeg kan ikke koncentrere mig på grund af mobilen, og det er derfor, at jeg normalt aldrig læser. Det, der fungerer for mig, når vi har lystlæsning, er, at vi ikke må have mobiler. Det er supernice, og det er fedt, at man får hjælp til at få lov til at fordybe sig,« siger Camilla Sauffaus fra 3.a.

Klassekammeraten, Kelvin Padi, er ved at læse »Submarino« af Jonas Bengtsson. Han læser også i den hjemme.

»Før i tiden læste jeg ind imellem fodboldspilleres selvbiografier. Men siden vi begyndte med lystlæsning, er jeg begyndt at læse romaner i fri­tiden også. Det er blevet nemmere at få sig selv til at læse bøger. Når man kommer ind i rytmen, bliver man bare ved og ved. Man bliver lidt klogere af at læse,« siger Kelvin Padi.

For Jacob Filippini er det vigtigt, at de sidder med bøger af papir.

»Jeg synes, det var lettere at koncentrere sig i folkeskolen, hvor vi ikke havde computere hele tiden. Man bliver let distraheret, hvis man får en besked, eller hvis sidemanden lige er i gang med noget. Jeg håber, lærerne bliver inspireret af lystlæsning og lader os læse tekster i papirform i stedet for at lægge det ud på en PDF-fil. For mig gør det en stor forskel på indlæringen,« siger Jacob Filippini.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.