Guide til Indre By's bedste værtshuse

Lokalhistoriker, politiker og journalist, Allan Mylius Thomsen, guider dig her til fem af de bedste brune værtshuse i det indre København.

Cafe Nick åbnede i begyndelsen af 1900-tallet og er stadig at finde på Nikolajgade 20 i Indre København.
Cafe Nick åbnede i begyndelsen af 1900-tallet og er stadig at finde på Nikolajgade 20 i Indre København.

Dalende besøgstal viser, at landets værtshuse er under pres.

Flere må dreje nøglen om på grund af nypuritanske caffelattedrikkende ikke-rygere, der er bange for larm, forklarer den københavnske byhistoriker, forfatter og medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Enhedslisten, Allan Mylius Thomsen.

Han pointerer dog, at der stadig findes gode brune værtshuse, og han guider dig her til de fem bedste i Indre By, hvor han selv bor. Det skal dog for en god ordens skyld nævnes, at han ikke vil opgive navnet på sit eget brune stamsted.

  • Cafe Nick ligger i Nikolajgade. Her må ryges og bajerne er billige. Værtshuset er fra 1904, og det er virkelig autentisk.

  • Hviids Vinstue ligger på Kongens Nytorv. Det er Københavns ældste bevilling overhovedet fra 1723.

Her ses et ældre billede af indgangen til Hviids Vinstue med tjenerne Flemming Rudy og Kai Nielsen.
Her ses et ældre billede af indgangen til Hviids Vinstue med tjenerne Flemming Rudy og Kai Nielsen.

  • Eiffel Bar ligger på Christianshavn. Stedet er kommet på en europæisk liste over kultursteder, og det er et helt udpræget lokalværtshus, som brygger sin egen øl. Stedet er blevet lidt slidt, »men det er fanme hyggeligt«, fortæller Allan Mylius Thomsen.

Eiffel Bar er Christianshavns ældste værtshus. Før i tiden har det blandt andet heddet Jacobs Bar og Cafe Wilder. Baren er indrettet i klassisk pariser-stil med store slebne spejle.
Eiffel Bar er Christianshavns ældste værtshus. Før i tiden har det blandt andet heddet Jacobs Bar og Cafe Wilder. Baren er indrettet i klassisk pariser-stil med store slebne spejle.

  • Café Falken ligger i Prinsessegade. Det er et udpræget lokalværtshus, hvor de lokale sidder omkring billardbordet og hygger sig.

Her ses kunder og bartender ryge cigaretter på Café Falken 15. august 2007, hvor rygeforbuddet trådte i kraft på større barer og restauranter.
Her ses kunder og bartender ryge cigaretter på Café Falken 15. august 2007, hvor rygeforbuddet trådte i kraft på større barer og restauranter.

  • Bo-Bi Bar ligger i Klareboderne. Her må ryges og drikkes, men der er forbud mod mobiltelefoner. Det var et af de første steder med bardisk efter amerikansk model. Navnet Bo-Bi stammer fra en stamkunde, der kom med sin lille foxterrier Bobi, som fik lov at sidde på bardisken og drikke af fars øl.

Bo-Bi Bar ligger på Klareboderne 14 i Indre København.
Bo-Bi Bar ligger på Klareboderne 14 i Indre København.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.