Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Gud er løs i sydstaterne

Når lovgivning og tro støder sammen, træder guvernøren ind og afgør striden med et veto. Det var, hvad der skete i Georgia med den omdiskuterede lov nummer 757 om religiøs frihed. Det får man ikke tak for hos de meget religiøse, og guvernørens beslutning er nu en del af den amerikanske valgkamp.

»Georgias åbenhed over for alle«, »Georgia er en stat, der byder alle velkommen«. »Loven er ikke i overensstemmelse med det, vi står for i Georgia«. Og trumfen: »Georgia er fyldt med elskelige mennesker, og jeg har tænkt mig, at sådan skal det vedblive med at være« sagde guvernør Nathan Deal, som holdt en helt formidabel tale, da han bekendtgjorde sit veto i mandags.
»Georgias åbenhed over for alle«, »Georgia er en stat, der byder alle velkommen«. »Loven er ikke i overensstemmelse med det, vi står for i Georgia«. Og trumfen: »Georgia er fyldt med elskelige mennesker, og jeg har tænkt mig, at sådan skal det vedblive med at være« sagde guvernør Nathan Deal, som holdt en helt formidabel tale, da han bekendtgjorde sit veto i mandags.

WASHINGTON: Det er ikke let at være guvernør i den amerikanske sydstat Georgia. Staten ligger midt i bibelbæltet, men er samtidig en stat i rivende udvikling med en blomstrende økonomi og markante virksomheder, der giver plads til alle. Kvinder og mænd. Sorte og hvide. Heteroseksuelle og homoseksuelle og folk, der har skiftet køn. Stærkt religiøse, mindre troende og ateister. Alt i en skøn blanding.

Det er normalt ikke et problem, hverken for de dybt religiøse eller for virksomhederne. Men så kom lov nummer 757 i vejen. Og så var fanden løs. Loven var så kontroversiel, at Georgias store virksomheder indirekte truede med at forlade staten. Og guvernør Nathan Deal måtte i denne uge ind og afgøre sagen – til fordel for fornuften, som mange i delstaten trods alt var enige om. Lov nummer 757 blev simpelthen vetoet af guvernøren, og mange åndede lettede op.

Men hvad var der med lov nummer 757, som i den grad truede med at sende Georgia ud i glemslen med en økonomisk tilbagegang og tabte arbejdspladser? Jo, loven, som blev vedtaget af et flertal i den lokale kongres, ville på papiret sikre religiøs frihed til præster og virksomheder. Det lød jo som en del af den amerikanske forfatning, som netop giver religiøs frihed til alle borgere.

Der var bare en hage ved det. Forslaget ville samtidig diskriminere mod homoseksuelle og folk, der har skiftet køn. Loven gav nemlig en garanti til virksomheder om, at de kunne undlade at ansætte eller handle med folk, der levede et liv, der var i strid med deres kristne religion. Og præster kunne sige nej til at velsigne ægteskaber med personer af samme køn. Loven var med andre ord et slet skjult forsøg på at diskriminere mod bøsser, lesbiske, biseksuelle og transseksuelle og for den sags skyld andre, der ikke levede et liv efter Biblens ord. Mente modstanderne af loven.

Disney-koncernen, CNN, Unilever, Coca-Cola og adskillige andre internationale foretagender og gigantiske lokale amerikanske virksomheder som Home Depot truede med at forlade delstaten. De ville ikke finde sig i, at der blev diskrimineret mod nogle befolkningsgrupper.

Og da NFL – den amerikanske fodboldliga – truede med aldrig nogensinde at placere den såkaldte »Super Bowl« i delstaten, var sagen afgjort. Guvernøren trådte i karakter og meddelte, at han nedlagde veto mod loven som gav udsigt til, at Georgia for evigt ville miste muligheden for at få finalekampen i amerikansk fodbold til delstaten.

Selvfølgelig udbrød der protester fra den republikanske side af den lokale kongres. Vetoet viste med al tydelighed, hvad der sker, når man bøjer sig for store virksomheder. Så forsvinder friheden, lød argumenterne. Og derfor blev guvernørens beslutning også en del af den amerikanske valgkamp, hvor to af præsidentkandidaterne, republikanernes Donald Trump og demokraternes Bernie Sanders, hver for sig tordner imod pengenes indflydelse i amerikansk politik.

Georgia kunne så passende været et eksempel på det. Hvis ikke det lige var for guvernør Nathan Deal, som holdt en helt formidabel tale, da han bekendtgjorde sit veto i mandags. Hele repertoiret var med i talen. »Georgias åbenhed over for alle«, »Georgia er en stat, der byder alle velkommen«. »Loven er ikke i overensstemmelse med det, vi står for i Georgia«. Og trumfen: »Georgia er fyldt med elskelige mennesker, og jeg har tænkt mig, at sådan skal det vedblive med at være«.

Ingen var i tvivl om, at den republikanske guvernør mente det, han sagde. Han var ikke i lommen på storindustrien, som hævdet af sine politiske modstandere. Han har nemlig været modstander af loven fra første færd. Men derfor kunne guvernøren for fredens skyld have valgt et mere neutralt sprog. Det gjorde han ikke, og det gav en opbakning fra mange lokale. Som en af indbyggerne sagde til den amerikanske TV-station CNN:

»Jeg har boet her hele livet, og jeg håbede på et veto. Men jeg havde ikke regnet med, at hjertet var med i guvernørens tale,« sagde James Parker Seffield til CNN.

Nu er Georgia ikke den eneste stat, der forsøger at bremse homoseksuelles rettigheder i sydstaterne. North Carolinas kongres og guvernør har sammen vedtaget en lov, som er mere kontroversiel. Den forbyder folk, der har skiftet køn, at benytte sig af offentlige toiletter.

Mississippi har netop gennemført en lignende lov, som man forsøgte i Georgia. Louisiana har også haft en til behandling. Men en ny guvernør vil prøve at få den omstødt, inden den træder i kraft. Og flere andre sydstater har eller har haft lignende love igennem i de lokale parlamenter. Så hvad der for blot 40 år siden var en indædt kamp mod de sortes rettigheder i sydstaterne, har nu udviklet sig til en krig mod homoseksualitet og mod folk, der har skiftet køn. Og metoderne er de samme. Lovgivning, som forsøger at tolke religiøs frihed til det yderste. Hvilket også skete tidligere – bare vendt mod sorte – fordi mange hvide dengang ikke mente, at de sorte var skabt i Guds billede. Bogstaveligt talt.

Men hvorfor er kampen overhovedet fortsat i dag? Jo, for i bibelbæltet tager man religiøs frihed alvorligt. Og efter at højesteret sidste sommer afsagde en kontroversiel afgørelse om, at det er tilladt for homoseksuelle at indgå ægteskab, så har en lang række sydstater taget sagen i egen hånd.

De har simpelthen fortolket en gammel lov fra 1993 om religiøs frihed på en måde, som betyder, at homoseksuelle nu bliver diskrimineret. Eller som de selv siger det: Fortolket loven, så hensigten er skåret ud i pap: At ingen kan tvinges til mod deres overbevisning hverken privat eller på jobbet at arbejde sammen med eller være sammen med homoseksuelle. Det betyder så – som tilfældet er i Mississippi – at selv embedsmænd i kommunerne kan undlade at ordne papirarbejdet i forbindelse med indgåelse af ægteskab mellem to af samme køn. Dog skal de sørge for, at en anden så kan overtage papirarbejdet.

I virkeligheden er det hele en juridisk sammenblanding af mange oprindeligt gode hensigter, der nu bliver brugt i mindre flatterende sammenhænge. For loven fra 1993 blev vedtaget, fordi der var sået tvivl om den religiøse frihed efter en række andre domme. Men det var selvfølgelig ikke meningen, at loven skulle drejes til det yderste, som det nu er sket, og dermed diskriminere en anden gruppe mennesker.

Men det er nu blevet til barsk virkelighed. Og det truer ikke alene sydstaternes økonomiske situation. Det truer også den målrettede indsats, som mange af sydstaterne har forsøgt sig med for at få ændret et hæsligt image, der går flere hundrede år tilbage. Slaveri, lynchninger, Ku Klux Klan og raceadskillelsespolitik, der lovgivningsmæssigt varede til langt op i 1960erne og åndeligt talt fortsatte langt op i 1990erne.

Georgia er netop ved at slippe af med det dårlige ry, staten har haft. Det er ved at være in at bo i syden igen. Mange veluddannede sorte fra Chicago og New York vender tilbage. »Men enhver kan se, at når politikerne i en lang række stater nu finder nye ofre for diskrimination, så kan det også bruges mod sorte igen. Religion kan bruges på mange måder,« siger George Peterson, som Berlingske møder i Atlanta. Han er en af dem, der er vendt tilbage til Georgia, men var betænkelig, da de første rygter om den nye lov begyndte at cirkulere. For det mindede ham alt for meget om fortiden.

»Det er godt, at guvernøren stoppede det her og gjorde det tydeligt for enhver, at han mente hvert et ord, han sagde. Ellers var vi mange, der nok havde opgivet at bo her,« siger han.

For de store virksomheder som CNN, der har hovedkvarter i Georgias største vækstby Atlanta, var det et chok. For de har ikke alene mange ansatte af alle mulige seksuelle observanser. De har også mange underleverandører, der også ville få problemer med en ny lov. Og da Georgia også har tiltrukket en lang række arbejdspladser fra andre kreative virksomheder som Disney, så legede delstaten alvorligt med ilden.

Og spørgsmålet er, om den meget fundamentale religiøse holdning til en lang række spørgsmål varer ved i sydstaterne. Noget tyder på det. For de fleste politikere har også indset, at religion er ikke noget, man går på kompromis med i valgkampen. Og selv om valgkamp ikke er det samme som hverdag, så er der en række spørgsmål, man som politiker stadig ikke skal spøge med i syden, hvis man vil vælges. Og det er homoseksuelle ægteskaber, fri abort og retten til at bære våben.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.