Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Grønlandsk passagerskib sidder fast i isen på sjette dag

Skibet, der var på vej til Nuuk, har siddet fast i isen i det sydlige Grønland siden onsdag med 58 om bord.

Passagerskibet Sarfaq Ittuk sidder fast i isen i Torssukatak i det sydlige Grønland. Det skriver TV2, som beretter, at der er 37 passagerer og 21 besætningsmedlemmer om bord. Scanpix/Arktisk Kommando - Hand Out
Passagerskibet Sarfaq Ittuk sidder fast i isen i Torssukatak i det sydlige Grønland. Det skriver TV2, som beretter, at der er 37 passagerer og 21 besætningsmedlemmer om bord. Scanpix/Arktisk Kommando - Hand Out

Passagerskibet "Sarfaq Ittuk" sidder fast i isen i Torssukatak i det sydlige Grønland.

Det skriver TV2, som beretter, at der er 37 passagerer og 21 besætningsmedlemmer om bord.

Situationen er ikke til fare for hverken skib, besætning eller passagerer, skriver rederiet Arctic Umiaq Line i en opdatering på sin Facebook-side.

Rederiet beklager situationen.

- Situationen er beklagelig for alle parter, men vi er desværre ikke herrer over vejret og kan ikke gøre andet end at vente på, at vinden skifter, skriver rederiet på Facebook.

Skibet, der var på vej til Grønlands hovedstad, Nuuk, har siddet fast siden onsdag ifølge det grønlandske medie KNR.

Det er vindretningen og isen, der gør det umuligt for besætningen at få skibet videre.

Jakob Rousøe, der er leder af operationssektionen i Arktisk Kommando, forklarer til TV2, at skibet ikke kan flytte sig, fordi vinden står lige ind i bugten.

Rederiet forventer ikke, at skibet slipper fri før onsdag eller torsdag.

- Der er ikke noget, der tyder på, at vinden ændrer retning før sen onsdag, hvorfor vi først forventer, at "Sarfaq Ittuk" kan sejle nordover torsdag formiddag.

- Vi holder løbende øje med vejrsituationen, og skulle der opstå en mulighed, vil "Sarfaq Ittuk" påbegynde sin nordsejlads tidligere, skrev rederiet søndag på Facebook.

Ifølge mediet Maritime Danmark har et af Forsvarets Challenger-fly både fredag og lørdag fløjet over skibet og vurderet situationen.

Rederiet skriver på sin Facebook-side, at skibet ligger i et område, hvor der ikke er mobildækning, hvorfor ombordværende ikke kan kontakte familie.

"Sarfaq Ittuk" er 73 meter langt. Det er bygget i 1992 og sejler på rutefart langs Grønlands vestkyst.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.