Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Grim overraskelse: Nu stiger klodens CO2-udledninger igen

Med Kina som den store kulmotor ser alt ud til, at de globale CO2-udledninger for første gang i tre år tager et hop her i 2017. Nyheden vil lande som en mindre bombe under de igangværende FN-klimaforhandlinger.

Den beregnede stigning i årets globale CO2-udledninger skyldes især øget kulkraft i Kina. Her et kulkraftværk i Kinas nordlige Shanxi-provins.
Den beregnede stigning i årets globale CO2-udledninger skyldes især øget kulkraft i Kina. Her et kulkraftværk i Kinas nordlige Shanxi-provins.

Mens alverdens nationer er samlet i Tyskland med henblik på at skabe en holdbar klimaløsning for kloden, er en uvelkommen klimanyhed landet som en mindre bombe i forhandlingerne:

Efter tre år med stagnerende CO2-udledninger peger alt på, at de globale udledninger er gået op i løbet af 2017. De foreløbige beregninger tyder på en samlet stigning i emissionerne på omkring to procent i år i forhold til 2016.

Det fremgår af forskning, der er udført af det britiske University of East Anglia og det såkaldte Global Carbon Project, og resultaterne blev mandag formiddag offentliggjort i en række førende internationale forskningstidsskrifter, herunder Nature Climate Change.

Ifølge beregningerne er der især én forklaring på udledningsstigningen: Kina. Her ser CO2-udledningerne ud til at stige med 3,5 pct. i indeværende år, båret af især øget kulkraft.

I modsætning til dette står USA og EU med beregnede udledningsfald på henholdsvis 0,4 og 0,2 procent.

Forskningsresultatets hovedforfatter, professor Corinne le Quéré fra University of East Anglia, kalder udledningsstigningen for »meget skuffende« og tilføjer:

»Med en beregnet CO2-udledning fra menneskelige aktiviteter på 41 milliarder ton i 2017 er tiden ved at rinde ud for vores evne til at begrænse opvarmningen til pænt under to grader for slet ikke at tale om halvanden grad.«

Forskerne peger tilmed på, at de globale udledninger ser ud til at fortsætte deres stigning i 2018. Det skyldes især forventninger om ret omfattende økonomisk vækst i verden næste år.

Ifølge beregninger fra bl.a. FNs miljøprogram UNEP bør de globale udledninger begynde at falde jævnt fra omkring 2020, og når vi når frem til midten af århundredet, bør vi i den rige del af verden have begrænset udledningerne med op mod 95 pct. i forhold til i nutiden. Ellers bliver det noget nær umuligt at komme i klimamål.

De fem globalt varmeste år, der er direkte målt af instrumenter, har alle optrådt siden 2010, og 16 af de 17 varmest målte år har alle været på denne side af årtusindskiftet.

Dertil kommer, at atmosfærens koncentration af drivhusgassen CO2 i fjor tog det største højdespring, der nogensinde er målt: fra præcis 400 dele ud af en million luftmolekyler til 403,3.

Ifølge de aktuelle beregninger er middelværdien for stigningen i årets globale CO2-udledninger på 2,0 procent, men beregningerne svinger mellem en stigning på 0,8 og 3,0 procent.

 

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.