Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Grevinde Alexandra frasiger sig sin ydelse fra staten

Grevinde Alexandra går, sammen med sine sønner, med ved Ecco Walkathon, der samler penge ind til SOS Børnebyerne.
Grevinde Alexandra går, sammen med sine sønner, med ved Ecco Walkathon, der samler penge ind til SOS Børnebyerne.

Grevinde Alexandra frasiger sig den årlige ydelse med virkning fra 22. juli 2020, når hendes yngste søn, prins Felix, fylder 18 år.

Det oplyser hendes advokat Bjarke Vejby fra Riemann Advokatfirma.

Hun blev tildelt ydelsen af staten i 2004, da hun blev skilt fra Prins Joachim.

Ydelsen er i dag på 2,4 millioner kroner årligt. Den er efter lov om årpenge livsvarig, hvilket vil sige, at den ikke kan fratages grevinden uden hendes eget personlige samtykke.

Det har hun altså givet nu, men dog med et lille forbehold.

Grevinden er ikke omfattet af nogen pensionsordning, og derfor vil hun fra det tidspunkt, hvor hun ikke er erhvervsaktiv længere, ikke frasige sig det fulde beløb.

Hun vil fra dette tidspunkt modtage et beløb svarende til en tjenestemandspension, som altså også vil være væsentligt lavere end den nuværende ydelse.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har også fået overbragt beskeden.

»Jeg har noteret mig, at grevinde Alexandra har meddelt, at hun, når prins Felix fylder 18 år, ønsker at frasige sig den ydelse, som hun modtager fra den danske stat, så længe hun fortsat er erhvervsaktiv.«

»Det tager jeg til efterretning, og det er en beslutning, som jeg har stor respekt for,« siger han i en pressemeddelelse.

Den 52-årige grevinde giftede sig for anden gang i marts 2007, denne gang med Martin Jørgensen. Parret gik dog hver til sit i september 2015.

Ved den lejlighed gav hun udtryk for, at sønnerne prins Nikolai og prins Felix nu var hendes førsteprioritet.

Siden da er hun flyttet fra parrets hjem på Svanemøllevej i Hellerup og ind i en herskabslejlighed tæt ved Kastellet og Nyboder i København.

»Det virker som en logisk konsekvens af den officielle begrundelse, der var for at give hende årpengene til at begynde med, nemlig at hun er mor til og delvis forsørger for to prinser, der står i tronfølgen.«

»Når den yngste så i 2020 fylder 18, så giver det mening, at hendes forpligtelser angående forsørgelse ophører, og at hun frasiger sig sine årpenge.«

Sådan siger Jes Fabricius Møller , lektor i historie ved Københavns Universitet, om grevinde Alexandras frasigelse af årpenge fra 2020.

/Ritzau

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.