Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Greenpeace advarer mod farligt flydende atomkraftværk

Dårlig idé, siger Greenpeace om det flydende russiske atomkraftværk, der næste år slæbes gennem dansk farvand.

Interesseorganistionen Greenpeace advarer kraftigt mod Ruslands nye flydende atomkraftværker, hvoraf det første på sin jomfrurejse til næste år skal trækkes gennem de danske farvande med beriget uran i bunden af skroget. Scanpix/Andrey Smirnov
Interesseorganistionen Greenpeace advarer kraftigt mod Ruslands nye flydende atomkraftværker, hvoraf det første på sin jomfrurejse til næste år skal trækkes gennem de danske farvande med beriget uran i bunden af skroget. Scanpix/Andrey Smirnov

København. Både de danske myndigheder og resten af verden burde se med langt større alvor på verdens første flydende atomkraftværk, "Akademik Lomonosov", der næste år sejler gennem de indre danske farvande.

Det mener interesseorganisationen Greenpeace, der advarer mod det russiske kraftværk, som til oktober næste år skal slæbes fra Skt. Petersborg gennem Østersøen, Storebælt og Skagerrak og videre op til ishavet nord for Sibirien.

Tarjei Haaland, der er klima- og energimedarbejder hos Greenpeace Norden, vil ikke på forhånd oplyse, om Greenpeace har planer om en aktion mod fartøjet, men han lægger ikke skjul på organisationens skepsis over for projektet.

- Det er en meget dårlig idé, at man nu vil have atomkraftværker med højradioaktivt affald til at flyde rundt i de isfyldte arktiske farvande, hvor der ofte er storme og risiko for både jordskælv og tsunamier, siger han og fortsætter:

- Sker der noget, vil det være ufatteligt svært at rense op igen.

Ifølge Haaland gør det bestemt heller ikke sagen bedre, at det er russerne, der står bag.

- Russerne har en elendig "record" i forhold til deres atomteknologi. Oppe omkring Murmansk har de efterladt en kirkegård af udtjente atomubåde, så deres troværdighed omkring sikkerheden kan ligge på et meget lille sted, siger han.

Selve gennemsejlingen af de danske farvande er i sikkerhedshensyn ifølge Tarjei Haalnad ikke det, der bekymrer mest.

- Men det er da provokerende, når vores nabolande Sverige og Tyskland er ved at afvikle atomkraft, at vi så skal belemres med flydende atomkraftværker gennem vores farvande, siger han.

Akademik Lomonosov er det førte af en række flydende atomkraftværker, som russerne har i støbeskeen.

Kraftværkets to reaktorer med beriget uran kan levere strøm til omkring 200.000 mennesker og skal betjene nogle af det russiske riges mest afsidesliggende samfund og erhverv.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.