Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Gratis HPV-vaccine til alle drenge er bestemt noget, som jeg har med i mine overvejelser«

Regeringen er meget positiv overfor ønsket om også at give drenge adgang til vaccine mod kræft. Det eneste rigtige at gøre, mener forskere.

Regeringen er meget positiv overfor ønsket om også at give drenge adgang til vaccinen på linje med tilbuddet til piger i 12-års alderen mod livmoderhalskræft.
Regeringen er meget positiv overfor ønsket om også at give drenge adgang til vaccinen på linje med tilbuddet til piger i 12-års alderen mod livmoderhalskræft.

Samtlige danske drenge kan nu have udsigt til at få tilbudt at blive HPV-vaccineret i de tidlige teenage-år for at forebygge kræft.

Regeringen er meget positiv overfor ønsket om også at give drenge adgang til vaccinen på linje med tilbuddet til piger i 12-års alderen mod livmoderhalskræft.

»Gratis HPV-vaccine til alle drenge er bestemt noget, som jeg har med i mine overvejelser,« siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).

Ministeren har netop bedt Sundhedsstyrelsen, der hidtil ikke har ønsket at anbefale HPV-vaccination af drenge, om at komme med en ”revurdering” af, om der er grundlag for at tilbyde den til alle drenge på lige fod med pigerne.

»Den faglige indstilling er vigtig at have med, ikke mindst set i lyset af at vi med finansloven har indført en ny bedre dækkende ni-valent vaccine,« siger Ellen Trane Nørby.

Den nye vaccine kan således forebygge infektioner, der er forårsaget af ni forskellige typer af human papillomavirus (HPV), mens den nuværende blot dækker to forskellige HPV-typer.

Den nye vaccine vurderes derfor at have en betragtelig bedre effekt, hvor beskyttelsen mod livmoderhalskræft øges fra 70 til 90 pct., ligesom den også beskytter mod kønsvorter og analkræft.

Udmeldingen kommer, efter at der både politikere og forskere har presset på for at udvide børnevaccinationsprogrammet på dette område.

I Folketinget har formanden for sundhedsudvalget Liselott Blixt (DF) givet udtryk for, at hun ønsker ligestilling, og at det er på tide også at tilbyde HPV-vaccinen til alle drenge.

Et skøn fra Sundhedsstyrelsen viser, at udgiften til HPV-vaccination af alle drenge fra en årgang være på 26 millioner kroner, og ifølge en forsker, Christian von Buchwald, professor og overlæge på Rigshospitalet, er det en »unuanceret HPV og cancer-debat«, hvis den ikke også handler om mænd.

»I Danmark har vi ikke haft tradition for kun at vaccinere ud fra køn eller seksuel præference, når alle kan rammes af samme cancersygdom. Når vi har en effektiv vaccine, som kan forebygge cancer, så giver det da mening at give den også til drenge,« siger han.

Ifølge Christian Von Buchwald, viser studierne fra Rigshospitalet, at der i 2017 og 2018 være flere tilfælde af svælgcancer i mandlerne og tungroden, forårsaget af HPV, som mange mænd rammes af, end der er livmoderhalskræft. Fordelingen blandt dem, der rammes af svælgkræft er 3/4 mænd og 1/4 kvinder.

»HPV er ikke bare en passager - vi har påvist, at HPVs gener bliver oversat ligesom det sker ved  livmoderhalskræft - og vi kan vel ikke bare kigge på og lade antallet af patienter som rammes af cancer i mandler og tungerod vokse fortsat,« siger han.

Han bliver bakket op af professor Bodil Norrild, der har forsket i HPV i 35 år.

»Vi tror, at vaccinen virker lige så godt hos mænd, som hos kvinder. Derfor giver det mening, at drengene også får vaccinen,« siger hun.

Til forskel fra livmoderhalskræft er der ikke forstadier til cancer i mandler og tungerod, så man kan hverken screene eller behandle, inden det bliver til cancer. Derfor mener både Bodil Norrild og Christian von Buchwald, at en forebyggende vaccine er meget ønskelig.

»Den eneste måde, vi kan bevise virkningen, er ved at vaccinere og så følge de vaccinerede,« siger Bodil Norrild.

I Norge har man fra politisk side vedtaget, at alle drenge i 7. klasse skal tilbydes HPV-vaccinen, fordi antallet af drenge med svælgcancer er steget. Også i Sverige er der planer om at indføre HPV-vaccination til drenge. For Bodil Norrild er det endnu en grund til at vaccinere flere.

»Det, at man vaccinerer i Norge, og nu overvejer at gøre det i Sverige og England, er for mig nok til, at vi også bør følge trop«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.